Og det handler altså ikke om hende den suveræne sangerinde, men noget mere hverdagsagtigt som vaskeforstærker eller pletfjerner...
"Hvis du som jeg er den lykkelige ejer af to raaaske drenge..." Ved man så alt om at fjerne græspletter fra tøjet???
Lotte Heise dog kan ikke se "hvad er snavs og hvad er pletter?", men hun bruger bare Vanish til det hele og PLING! så er det som nyt uden pletter og snavs og med de samme dejlige farver, som da tøjet var helt nyt.
Efter en god eftermiddag på Kobakken i går og en dejlig dag i haven i dag ligner tøjet noget, der er blevet rullet i jord og gnedet med græs - og det er det også, og Drengene havde det herligt! Moren derimod har sine udfordringer bagefter. Universalmidlet til græs, mælkebøtter, jord, mudder, gult sand, jordbærgrød, lasagne m.m. søges.
Jeg smører brun sæbe på pletterne og lader det ligge natten over, hvorefter jeg vasker det i vaskemaskinen (som regel ved 40°). Jeg bruger ikke skyllemiddel, men derimod lidt eddike, som skulle holde på farverne, skåne miljøet, modvirke kalk i både vaskemaskine og vasketøj. "Bare en sjat", som jeg har lært af min mor.
Men altså... Noget tøj bliver ikke ordenligt rent, og jeg synes, at det hurtigt ser slidt og nusset ud. Både børnenes, som jo bliver slidt, men også mit eget og Mandens, som jo ikke er udsat for det samme slid.
Kom nu I kloge kvinder!
Hvordan holder I jeres vasketøj rent og friskt?
Jeg gør som følger:
Først og fremmesat en benhård sortering i farver og hvidt - kalkopløser med i hver vask - colorvaskepulver til farvet tøj - Miniriskvaskepulver. Pletter: koldt vand eller opvaskemiddel på.
Jeg husker godt årene, hvor tøjet blev vasket sønder og sammen, fordi det kun holdt max en dag - det tror jeg man må affinde sig med, når man har børn. Men jeg er begyndt at lufte tøjet, frem for at vaske det, hvis det ikke er snavset, det holder sig pænt længere tid, og vi lugter ikke, tror jeg da ;-)
Posted by: Ella | mandag, 05 juni 2006 at 22:29
Jeg får knopper af den reklame!!
Men når det er sagt, øh skrevet, så virker Vanish efter hensigten.
Jeg ved ikke om tøjet har så godt af det i længden, men hellere skifte det ud lidt oftere, end at ungerne render rundt med lasagne- pletter på bluserne :D
Posted by: Mille | tirsdag, 06 juni 2006 at 11:29
Jeg bruger bio-tex pletfjerner. Den har klaret pletter fra gulerodsmos, så den er jeg udemærket tilfreds med. Ellers går jeg til den med glyserin, citoncyre ol - alt efter hvad pletten er for en størrelse
Posted by: Rikke | tirsdag, 06 juni 2006 at 14:22
citoncyre = citronsyre
Posted by: Rikke | tirsdag, 06 juni 2006 at 14:33
Er også på biotexvognen.
Hvis det er meget faverige pletter eller olie for eksempel så lader jeg det ligge med pletfjerner på i et par timer fremfor de fem minutter der står på bøtten - og det virker hver gang!!!
Posted by: Spirren | onsdag, 07 juni 2006 at 11:17
Tak for alle rådene ;)
Jeg har desværre erfaring med at Biotex ikke kun napser pletterne, men også farverne deromkring. Kald mig bare uheldig, men sådan er det...
@Rikke: Glycering og citronsyre... Hvad bruges til hvad? (f.eks. græs?)
Posted by: MrsBaloui | onsdag, 07 juni 2006 at 13:51
Opvaskemiddel er mit universal mht pletfjerning. Derudover må jeg sige, at jeg også har ret gode erfaringer med Vanish (selvom jeg hader reklamen, og mistede en del for Lotte Heise over at hun ville medvirke i den), du skal nok ikke bruge den på din nye knaldrøde bluse:0) men...
Posted by: Irene | torsdag, 08 juni 2006 at 08:49
citron-opvaskemiddel og så pakkes lufttæt et ½ døgns tid...
Posted by: Gitte | lørdag, 10 juni 2006 at 10:44
Glyserin og citronsyre er til frugtpletter. Jeg har aldrig prøvet det til græs.
Posted by: Rikke | lørdag, 10 juni 2006 at 20:21
Matas siger: Græspletter Fjernes med 1 del salmiakspiritus, 1 del denatureret sprit og 3 dele lunken vand.
Posted by: Rikke | lørdag, 10 juni 2006 at 20:22
Takker for servicen!
Snarligt bliver mere børntøj indkøbt og så skal rådene afprøvet.
Kan de mon få græspletter på knæene, når de har shorts på? Måske det skulle afprøves i dette fantastiske vejr :-)
Posted by: MrsBaloui | tirsdag, 13 juni 2006 at 09:59
Nu ved jeg godt, at der er een der har nævnt det, men - opvaskemiddel er mit vidundermiddel.... Det har klaret alt lige fra græs, jord og olie til chokolade og ketchup pletter.
Posted by: Birgitte | mandag, 13 august 2007 at 16:33