Er en rigtig dejlig mand. Varm, god og omsorgsfuld.
Desværre har han i en del år haft et problem (som så mange andre) som i vinters var ved at tage livet fra ham. Det havde overtaget kontrollen, og var det ikke for hans ex-kone (ikke min mor), så havde mine børn ikke haft deres Morfar i dag.
Min far er alkoholiker. Nu afvænnet og i god stil mod en frisk start. Han er ikke nær så menneskesky mere og var hos os til Yngstes 2-års fødselsdag.
Han har ikke haft mange chancer for at være Morfar... Især ikke for Yngste, for det var allerede før hans ankomst, at min far begyndte at blive sær. Jeg ved ikke, hvad der kom først. Hønen eller ægget. Hans forestående fyring; Konen, der skred; eller hans drikkeri. Nok det sidste, men kraftigt forstærket af omstændighederne og i vinters tog det for alvor fart.
Men det har længe været mærkeligt anstrengt at være sammen med ham, men ikke i dag - eller i går - eller til Yngstes fødselsdag for 1 måned siden.
I går "kom han lige forbi" til aftensmad og kaffe, inden han skulle til et AA-møde. Det var rigtig hyggeligt! Jeg havde ringet til ham et par timer forinden for at høre, om han ville have besøg af mig og Drengene den næste dag (det som nu er i dag og snart fortid). Skægt nok havde han lige haft tænkt på at ringe, da han skulle til vores by til møde. Heldigt at jeg havde ekstra mad i køleskabet ;-)
Vi (Drengene og jeg) har været på besøg i dag. Vi har pustet sæbebobler og snakket og haft nogle dejlige timer sammen.
Stor er min glæde over at se Yngste række sin lille hånd op mod Morfar, for Morfar og ham skal følges fra parkeringspladsen.
At se min fars glæde over Børnene, og at se min ældste søn give sin morfar et kram.
At høre Drengene snakke ørene af Morfar (og mig) om alt, hvad der rør' sig i deres verden. Ældste snakker om Skolen, golf og venner, fantasi, den sidste film han har set og mange andre ting, mens Yngste mest holder sig til Bang og Bum, mig løber stærkt, hest løber ihhi, bil køre, båd sejle (far styre) og Morfar se-se (om sæbeboblerne, der flyver mod himlen).
Min far vil så gerne, og nu... Nu er jeg parat til at han er børnenes Morfar - for nu er han klar :-)
HURRA for en dejlig beretning. Godt børnene har deres morfar tilbage - og du din far. Og godt han har livet tilbage. Håber, det fortsætter.
Posted by: conny | torsdag, 29 juni 2006 at 15:12
DET håber vi også! Og ja! Det er dejligt at have far-morfar tilbage.
Posted by: MrsBaloui | mandag, 03 juli 2006 at 23:39