En af de ting, som vi talte meget sammen om i sidste weekend - vores kæresteweekend i Aabenraa - var hvad vi gør med ejendommen. Vores gamle "hus" fra 1874, der mangler vedligehold og i standsættelse for hver en øre og krone, vi kan finde...
Ingen af os kan nærmest overskue, hvor vi skal starte - eller hvad vi skal gøre. Ulempen ved gamle huse er, at piller du i noget, risikerer du at skulle reparere på en masse andet også.
Pengene er ikke store nok til at gøre det hele så gennemgribende og på een gang; at flytte væk og overlade arbejdet, strøvet og rodet til håndværkere og så vende tilbage til et "nyt" hus... Men overskuddet -altså det menneskelige- er heller ikke til at ligge i konstant byggerod og bekymringer de næste mange år - samtidig med, at jeg skal læse min HD i Regnskab og Økonomi færdig (det tager minimum 2 år).
Hvorfor ikke bare lappe på tingene, og så se tiden an? Fordi noget ikke kan lappes på, og andet vil vi ikke, hvis alting skal startes forfra om et par år.
Lidt af en sag at finde vej i, men en kreativ løsning er i støbeskeen...
Hvis vi bruger lidt penge på at opfylde ønsket om en båd... Vi kan bruge lidt af det på kistebunden og låne til resten, så kan vi samtidig med lappe/forskønne det, vi orker på ejendommen + vores skiferier og familieweekends, så kunne vi vel finde så meget frirum, luft og noget at se frem til, at det hele kunne fungere fint. Tidshorisonten hedder 7-10 år, for om 7 skal Ældste konfirmeres, og han gider nok ikke dele værelse med sin 5 år yngre Lillebror hele sit liv som hjemmeboende...
Vi er også enige om, at ren investering i aktier er for usikkert, men at vi ikke lige starter (endnu) en virksomhed op nu og her, men venter til efter de magiske 2 (HD)år. Vi har et ønske om at drive den til noget.
Sammen! Alle 4!
Og måske er det ikke dimser og dutter, der skal sælges online, men byggeprojekter, der skal gang i, men den tid, den fornøjelse :-)
Comments