« Mother Theresa | Main | Stemmerne i mit hoved »

mandag, 15 maj 2006

Comments

Spirren

Kære Baloui

Nogen gange er smerten så stor, så man gør alt for at gemme den væk.
Også selv om man ved og mærker, at den ikke forsvinder af den grund.

Som en netven skrev til mig på min blog for et stykke tid siden: nogen finder en terapeut at tale med, andre klarer sig selv, når de er i krise.

Jeg synes, det er stærkt, at du har valgt at sige ja til dette forløb med din far og resten af familien.

Jeg håber, det kan være med til at vise dig, hvad der er den rigtige løsning for dig.

Stort kram og held og lykke med imorgen.

MrsBaloui

Selvom "i morgen" snart er lang tid siden, og min far for længst er hjemme igen, er det ikke nemt at indrømme, at ens far har et alkoholproblem...
Men også jeg må se, at sådan er verden og navigere derfra.
Det har været en stor hjælp at være afsted og om ikke andet, så har jeg fundet en anden sammenhæng med min søster.

Knus!

Frøkenhat

Puhhh, du har da lidt at se til for tiden, hva'! Kan godt forstå, hvis du er ved at have nået et mætningspunkt.
Håber du kommer igennem, og at der er lys på den anden side.

MrsBaloui

Jo, der er lys for enden ;) Og "vi" er godt på vej.

Mille

Stort kram... Tror du trænger til det!

MrsBaloui

Tak Mille, det var dejligt!

The comments to this entry are closed.