« Yngste - nu med dræn | Main | Så gik den aften »

onsdag, 24 maj 2006

Comments

Rikke

Jeg forstår dig SÅ godt. Vi har ofte samme diskussioner herhjemme. Jeg er ikke nær så risikovillig som MrJ. Jeg synes at der bør være mindst 1 sikker indkomst, som man kan leve af... imellemtiden forbliver vi begge to lønslaver, selvom han ønker at starte egen produktion og jeg gerne ville være selvstændig konsulent. Tja...

conny

"Kedeligt og ensformigt og så alligevel ikke." - Ja det kender vi vist allesammen. Som salig Dan Turell har sagt: "Jeg elsker hverdagen. Mest af alt elsker jeg hverdagen" (eller sån nod lignende).
Så længe det bare kører af sted uden de store bølger, kan man sagtens blive lidt forskrækket, hvis nogen kommer og foreslår en ændring, der kan give store bølger.
Jeg kunne godt en gang imellem ønske mig mere lyst til at slå ud med armene, men jeg gider heller ikke have dårlig samvittighed over IKKE at (turde) have lysten.

MrsBaloui

Det er lige præcis, det der er så svært...

At have lyst, men ikke turde (igen). Iværksætteriet sidder i blodet, men det gør erfaringerne fra sidste "partnerskb" også, hvor vi dog fik solgt vores andel, før det gik helt galt.

Vi vil noget andet og mere, men er lige i dette sekund ikke villige til at ofre det, der skal til.

The comments to this entry are closed.