Det var bare så sjovt!
Vi havde en rigtig dejlig, romantisk, hyggelig og sjov kæresteaften i går. Vi startede aftenen med en stille middag på en af omegnens pænere restauranter.
Vi var de eneste, for egentlig havde de ikke åbent for "a la carte" gæster pga. et festarrangement. Det var kun fordi, jeg vidste, hvad vi skulle have at spise, at det alligevel gik. Festgæsterne var i øvrigt lige gået, da vi kom, så der var dejligt fredeligt. Og både maden og betjeningen var udsøgt! Da vi skulle have Kokkens Fisketallerken, bestilte vi en Chablis hvidvin til og nød ellers maden og hinandens selskab. Vi nød, at vi ikke behøvede at have øjne i nakken, men blot kunne slappe af med hinanden.
Til at starte med sad vi bare helt stille uden at sige noget og nød roen komme til os. Vi havde så god tid, at vi endte med både at få kaffe og Dessert frit ud fra Kokkens fantasi - behøver jeg sige andet end UHM!
Aftenens anden del, blev afsløret allerede under køreturen til restauranten, for Manden Min skulle også kunne nå at glæde sig :-) Jeg tror ikke helt, at han forstod med det samme, at vi skulle se Stand-Up, for han sagde bare "Det lyder da spændende".
Det var ikke før, jeg sagde, at det var ham med de "spastiske bevægelser" (Undskyld Mick!), at Manden Min forstod, at vi ikke skulle i teateret for at se en eller anden tung forestilling, der hed "Undskyld", men at det faktisk var Ham her, der ville sige Undskyld, og at vi skulle ind og grine i 1½ time.
Og det gjorde vi faktisk!
Grinede stort set det meste af de 90 minutter, som showet varer. Det var en god og effektfuld blanding af film og stand up. Filmen, som handler om to brødres tur til Sverige efter en hundehvalp krydrede showet rigtig fint og blev serveret i småbidder af 10 minutter, hvorefter Mick Øgendahl gik på scenen igen og fik os til at grine noget mere.
Det var dejligt, sjovt og befriende og stemningen var fed.
Det gør vi helt sikkert igen!
Faktisk har vi næsten allerede bestilt billetter til Anden Paa Coke?
God ide med en kæresteaften uden børn :-)
Yngste så Øghendahl i lørdags og hun var også helt færdig af grin, han er også herlig - jeg er vild med stand up og i særdeleshed Anden :-)
Posted by: Ella | mandag, 10 april 2006 at 23:44
Åååårh jeg ææææælsker også bare stand-up (især Mick og Anden)
Faktisk var vores sidste kæreste-aften ofte med stand-up.
Puha! dvs. så var det jo i aug. 2005 .... kan det virkelig passe??? I så fald er det sgu for dårligt.
Knus!
Posted by: Gitte | tirsdag, 11 april 2006 at 09:33
også i stedet for ofte
...desværre ;o)
Posted by: Gitte | tirsdag, 11 april 2006 at 09:34
Billetterne til næste kæresteaften er bestemt til Anden! Og kunne jeg holde mig vågen så længe, skulle jeg bestemt også se ham på TV2.
"23.00 Anders Matthesen - tal for dig selv (1)
Comedy-show med Anden - den lyse del."
...Men det kan jeg ikke med en Yngste, der er snottet og sover dårligt - og i øvrigt altid står tidligt op... ØV
Posted by: MrsBaloui | torsdag, 13 april 2006 at 21:45
Vi optog den til senere grin, men det hjælper jo desværre ikke dig :-)
Posted by: Ella | fredag, 14 april 2006 at 14:07