Ældste har haft en dejlig fødselsdag. Blev vækket med lys, flag og sang - og gaver! Er der flere? Spurgte han, da han havde åbnet de 2, der var medbragt til sengekanten...
Ansporet af, at det var der muligvis, fik han ordnet sine morgenærinder og kom i køkkenet iklædt og klar til næste etape. Moren (mig) havde kokkereret bacon og æg til alle mand, og den kæmpe pakke, der ventede blev hurtigt åbnet med jubel til følge!
LEGO (ja, hvad ellers?) Bionicle sæt nr. 8759 - Battle of Metru Nui har været ønsket siden jul, og det er jo ikke til at stå for ;-)
Ellers var "dagens udbytte"
- DVD-filmen Robotter (fra Mor & Far)
- "Lav dine egne monstre" byggesæt med rullende øjne, papir, maling og ting til gipsaftryk (fra Moster på Sjælland)
- Lille Kylling spil til GBA (fra Mormor & Morfar & Moster på Sjælland)
- Dinobot (fra Mormor & Morfar & Moster på Sjælland)
Nu ligger han i sengen og sover og drømmer måske om lørdagens fest med "gutterne".
Tillykke med sønnike! Håber at I osse har haft en fin fest i dag ;-)
Posted by: Rikke | lørdag, 01 april 2006 at 16:51
Takker og jo! Vi har haft en rigtig dejlig dag i dag.
Posted by: MrsBaloui | lørdag, 01 april 2006 at 22:53