Man kunne vel næsten kalde det stilhed før stormen?
Vi er ved at forberede os på skiferien i uge 9.
Ikke sådan at vi pakker og gør ved, men vi glæder os meget - også selvom arbejdsopgaverne så bliver presset sammen inden og hober sig op til efter.
Jeg er ved at lægge sidste hånd på 4 ansøgninger, for nu vil jeg altså igang igen.
Jeg savner kontakten med kollegaer, hvor man snakker om andet end børn, og mangler efterhånden den faglige udfordring.
Jeg går og bliver langsom i hovedet, og det er nok klogt nok at komme ud nu - inden en evt. graviditet.
Ikke at jeg regner med, at sidstnævnte kommer som et knips med fingrene... Hvorfor skulle det lige pludselig være nemt? Jeg mener, når vi ikke brugte prævention fra kort efter Ældstes fødsel, og vi endte med at "få hjælp" i Odense. Der er 5 år og 2 måneder mellem vores to børn.
Jeg har ellers ikke meget at berette...
Så I kan nyde billederne af mine børn i stedet ;-)
Nu har jeg ikke været her i et par dage, da jeg har hængt med en morsyg unge på armenen. Men jeg skal da ellers love for at det var gode nyheder om Ældste. Jeg håber sådan for jer at det kommer til at fungere!
Og så skal I skiderikker på skiferie igen! Bare det var mig (selvom jeg egentlig er ved at være godt træt af vinter efterhånden)
Posted by: rikke | onsdag, 15 februar 2006 at 16:06
Rikke, jeg tror virkelig også på, at det bliver godt med Ældste og skolen. Jeg blev så positivt overrasket over mødet med Skoleinspektøren, at det SKAL der bare komme noget godt ud af :-)
Jeg håber, at dit morsyge barn snart kommer sig over ulvetimerne eller at zoneterapien vil virke.
Og skiferie? Når nu det er den eneste form for ferie, der rigtig "rykker", så er det jo med at komme af sted, mens der er sne ;-) Sne, vinter og kulde er godt i små doser, hvis der er en masse, det der sjap kan de godt holde for sig selv. Sig endelig til, hvis I skal med en anden gang! Det kunne være kanonhyggeligt!
Posted by: MrsBaloui | fredag, 17 februar 2006 at 11:11