Jeg er lige hjemme for en kort stund, inden jeg skal hente Ældste til vores skøjteaftale. I dag holder den - det er jeg næsten sikker på!
Men vi har jo været til møde med skolepsykologen. Hun er glad, imødekommende og meget positiv.
Det var et godt møde.
Hendes tests og samtaler med Ældstesønnen viste, hvad vi vidste - eller havde en fornemmelse af. Han er - sagt lidt forsigtigt - en meget kvik dreng rent intellektuelt, og det er hele vejen rundt. Til gengæld er han ikke så veludviklet rent socialt og følelsesmæssigt. Han har svært ved at håndtere afvisninger eller afvigelser i forhold til reglerne, det sidste, hvilket han er villig til - på hele klassens vegne - højlydt at give udtryk for med de "knubs", der som regel følger.
Han skal lære at håndtere sin frustration og kunne fornemme, hvornår det er, han bliver gal, vred, ked osv. Vi skal give ham strategier til at turde nærme sig andre børn og lære ham at kapere, hvis han bliver afvist. Han trækker sig, i mange situationer hellere på forhånd, af angst for at blive afvist.
Så alt i alt et ret positivt og forstående møde, der endte med, at vi aftalte et fælles møde med os, Skolepsykologen, Klasselæreren, Skolepædagogen og evt. den kommende Klasselærer (1.klasses Læreren). Og så lovede Skolepsykologen at skrive et kort bilag til ansøgningen om de ekstra ressourcer.
Efterfølgende var jeg hos Skoleinspektøren for lige at følge op på ansøgningen.
Sikke en overraskelse, jeg fik! Positivt endnu en gang! Han havde talt med Skolepsykologen og var enig med hende i, at vores dreng ikke er en ballademager, men har det svært, fordi han keder sig! Tankene går på - i 1. klasse - at stimulere ham i form af f.eks. en bærbar PC og avancerede bogstav- og tallege i stedet for ABC og 123!
Jeg var så glad, at jeg næsten havde tårer i øjnene!
Han vidste også, at 1.klasses Læreren var af en samme opfattelse af vores dreng som Skolepsykologen, og de var ikke enige i, at Ældste er grænsesøgende! Han er et "misforstået barn", og det er derfor, han har det svært.
Det handler om, at han socialt og følelsesmæssigt svarer til et måske 4-årigt barn, mens hans viden og intellekt svarer måske svarer til en 8-årig! Deraf kommer alle misforståelserne! Du kan ikke tale fornuft med en 4 års dreng på samme måde som med en 6- eller 8-årig. Hvis du ser ham som en 6-(eller 8-)årig, kan det virke sindssygt provokerende, at drengen tuder vildt og voldsomt, når han "ikke får sin vilje".
Jeg når ikke mere nu, skøjterne og hyggeturen med Min Dejlige Ældste kalder.
Men jeg er glad! Vi er på vej...
Jeg er så glad på jeres vegne, hvor er det rart at høre, at I bliver mødt af professionelle mennesker med hjertet på rette sted :-)
Posted by: Ella | mandag, 13 februar 2006 at 00:08
Åh ja, Ella. Det var virkelig en lettelse! Nu kan vi måske snart få noget konkret på bordet, så vores dreng kan få en god og stabil skoledag - hver dag ;-)
Posted by: MrsBaloui | mandag, 13 februar 2006 at 10:11