Sådan et vejr som i dag indbyder til vintermad. En god solid suppe med masser af grøntsager og lavet fra bunden på en god økologisk kylling...
Og jeg som ellers ikke sådan laver mad... Eller nej, jeg som ellers ikke sådan nyder at lave mad. I går blev den økologiske kylling indkøbt sammen med gammeldags gulerødder, altså både de gule, de orange og de violette. Ikke at det var med planen om suppe, men vintervejr og sne indbyder til god varm mad, der står på komfuret og simre hele dagen...
Ældste bliver hentet tidligere i dag af sin far, der glæder sig til at komme ud at kælke og lege i sneen. Måske skal den nyligt indkøbte oppustelige kælk fra Netto afprøves?
Sneen er så smuk! Også i vores have, hvor æbletræet er blevet iklædt vintertøj. Sneen daler fredeligt og bliver heldigvis liggende, så der er en chance for, at forventningerne til sjov og ballade i eftermiddag bliver sandsynligvis indfriet.
Dagen føles lidt mere fredelig i dag, og efter en nat med bedre søvn føler jeg mig ikke som en sur, gammel, grædefærdig kone.
Det hele var ved at brase sammen i går, da jeg endnu engang blev mødt af en Ældste med våde bukser, tvær og sur og absolut ikke indstillet på at skulle videre og til svømning.
Sådan er det tit, når jeg henter ham i Fritten. Uanset om det er tidligt eller sent, så er han altid i gang med noget spændende og har ikke tid til at komme med hjem. Og det er jo meget godt... At han trives i Fritten og har nogle gode legekammerater. Men det er ikke godt, at han ikke gider at skifte bukser, når han har uheld... Jeg kan lugte det, når jeg nærmer mig, og det gør mig trist... Det er helt normalt, at 6-årige drenge ikke har fokus på det der med at tisse (og vi har været til læge og fået taget div. tests, så der er ikke noget fysisk galt) - eller render på toilet lige præcis for sent. Og det kan jeg forholde mig til, for jeg kan også være optaget af ting og derved vente til sidste øjeblik... Men jeg har svært ved at forholde mig til, at han ikke synes, at det er ubehageligt med våde bukser eller selv kan lugte det, og at ingen af de voksne gør ham opmærksom på det og får ham til at skifte...
Derfor var vi sure på hinanden i går da vi mødte Manden for at få bilen. Og Manden blev sur! Sur på mig over, at jeg ikke viser mere overskud og overbærenhed. At jeg ingenting får gjort herhjemme, at jeg ligner løgn (det tror jeg nu mest var en sur bemærkning og ikke helt reelt), at jeg ikke bare går i seng, når jeg er træt, at det går ud over ham, når jeg er sur på Ældste. Og det brugte han så det kvarter, det tager at køre til svømning, på at fortælle mig - i mobilen - i headsettet... Fuldstændig forsvarsløs og med to børn på bagsædet, sad jeg der og kunne engang sige fra eller blive sur...
Svømning gik heldigvis godt, Ældste elsker elementet og er blevet meget bedre til at følge lærerens instruktioner og kan faktisk svømme noget mere end han kunne i starten af sæsonen, så fremskridt sker der :-) Yngste og jeg tøffede rundt i cafeteriet, kiggede på Ældste svømme og delte en banan. Så var vi igen hjemme og efter aftensmaden fik de 3 "mænd" hygget med Jack Stone Lego, mens jeg fik gjort klar til morgendagen.
Nå! Jeg gik i seng sammen med Yngste kl. 19.30 og fik mere sammenhængende søvn end jeg længe har fået... Yngste blev båret ind i sin egen seng, da Manden gik i seng og sov der et par timer eller 4, før han igen skulle ind og ligge hos mor.
Om lidt skal vi ud og lege!!! Glemt er sure miner, manglende søvn, gråd og våde bukser.
Snevejr here we come!!!
ARGH! Jeg var blevet fuldstændig sindsyg, hvis jeg skulle høre de kommentarer fra min mand!Sig mig...hvad bilder han sig ind???
Hvordan tror han lige man ser ud, når man ikke har sovet i 1 1/2 år og hvor meget tror han lige man får lavet, når man er tappet for energi? Og hvem i alverden ville ikke få en kort lunte, hvis ikke man får sin søvn??? HMMMMMMM! Du må meget gerne skælde ham ud fra mig af ;0)
Bortset fra det, så er det rart og læse, at sure miner er glemt. Og jeg håber I har haft en dejlig dag i sneen.
Jeg skal nok skrive til dig, når jeg er blevet opereret. Det blir nok ikke lige samme dag, da jeg nok bare sover hele dagen. Man blir så ustyrlig træt efter narkose.
KNUS til dig og dine dejlige drenge!
Posted by: Heidi | onsdag, 18 januar 2006 at 21:17