Sikke en weekend! Hyggelig, men drøj!
Min mor holdt sin 60-års fødselsdag for venner og familie i lørdags. Vi var 30 i alt med børn i forskellige aldre. Min mor havde bestilt buffet fra byens græske restaurant og havde fået min kusines mand, der er kok, til at lave forret og dessert. Så maden var dejlig, og det samme var selskabet. Min mor havde også inviteret min far, og han er normalt ingen selskabspapegøje, men han var en af de sidste, der gik hjem! Yngste nåede kun at få en times middagssøvn, før vi skulle afsted, men han holdt sig virkelig godt, var rigtigt i sit es og charmerede alle :-) Ældste opførte sig så pænt og legede stort set hele dagen med en af pigerne på hans egen alder. Sig det ikke til nogen, men de var så søde sammen. Delte sodavand med hinanden med 2 sugerør på rigtig Lady og Vagabonden stil :-) Vi var først hjemme omkring kl. 21.00, så det blev sent, inden drengene sov. Vi voksne gik i seng samtidig med, og faren sov før Yngste!
Søndagens fødselar var Farfar, der fyldte 73 år og gerne ville give frokost på Kryb-i-ly Kro. Yngste fik slet ikke sovet til middag før på vejen hjem! Godt, at han ikke bliver hysterisk eller totalt umulig, men bare en nussegøj, når han er træt. Ældste havde fået sin Gameboy med, for der er altså ikke meget sjov ved sådan en søndagsfrokost med en flok ældre mennesker ;) Farfar havde inviteret sine gode venner og så vores familie og min mands bror og hans familie. Brorens børn er store - 11 og 14 år, så de har lidt nemmere ved at sidde stille ved frokostbordet. Bagefter var vi inviteret til kaffe hjemme hos Farfar.
Vi kørte en lille tur, så Yngste fik en lille lur, og vi fik kigget på huse. Vi kigger tit på huse - på arkitektur og stil og bliver inspireret og får af og til også et grin, når noget er totalt kikset... Vi er til forskudte plan, skæve vinkler, specielle materialer og i det hele taget er vi ikke til typehus-stilen. Ældste sad og småsov på bagsædet, bilen var varm, og det var søndagstur-hyggeligt.
Det var dejligt at komme hjem til sig selv igen efter en weekend, hvor det har stået i selskabelighedens tegn. Ingen af os er specielt selskabelige overfor fremmede mennesker. Vi har det godt med de få gode venner vi har, og behøver ikke have en masse perifære bekendtskaber. Det kan godt være, det lyder sådan lidt hovskisnovski, men sandheden er, at vi egentlig bare er lidt generte ;-)
Hvad????? Jeg har dælme aldrig opfattet dig som genert! Du fik da en næsten vildtfremmed person til at ringe til dig den dag du fandt ud af at du var gravid med yngstemanden. Hvor genert er det?
Posted by: Rikke | onsdag, 01 februar 2006 at 10:28
Åh, Jamen Rikke.
Dig kender jeg jo ;-) Vi har altid haft en fælles interesse og på det nærmeste delt de mest intime deltaljer med hinanden. Det er nemmere online, og så var skridtet med telefonen ikke så langt. Så jo ;) Jeg er faktisk lidt genert - måske endda mere overfor mennesker, jeg kender "sådan lidt"...
Posted by: MrsBaloui | onsdag, 01 februar 2006 at 10:45