Privilegeret

Jeg søger ikke jobbet alligevel. Vi har regnet på det og med en gennemsnitsløn for en bogholder, så bliver 20-timers-lønnen noget under dagpengesatsen, så jeg ville være nødt til at have en frigørelsesattest med det bøvl og usikkerhed, det vil give.

Og det har jeg det faktisk OK med... Det er en enorm lettelse, at vi har tilrettelagt vores økonomi på en måde, at jeg ikke behøver at stresse for at komme i arbejde, men kan lede efter det rigtige og lægge god energi i at skrive målrettede ansøgninger. Jeg behøver ikke desperat sige ja til en hvilken som helst stilling for så bagefter at konstatere, at det er totalt umulig at komme frem og tilbage uden en bil mere, for det holder økonomien (eller samvittigheden) ikke til, når det er deltidsjob, jeg leder efter.

Når det er sagt, vil jeg også skynde mig at sige, at jeg føler mig utroligt privilegeret, at vi har den frihed og økonomi, der gør det muligt. Jeg er også "stødt på" en jobkonsulent, der har forståelse for mit ønske om et job i lokal-området, og som kan se, at det faktisk ikke hænger sammen rent økonomisk, hvis hun sender mig på job i Langbortistand. Jeg skal i øvrigt til møde hos hende i eftermiddag, så vi kan "lægge planer" for det nye år.

Og når vi nu er ved det at føle sig privilegeret, så vil jeg også gerne give lidt til min mor! For det, at hun er flyttet til byen (for nogle år siden, men alligevel), giver hende og os nogle muligheder, som vi ikke havde før... Hun kommer engang imellem og laver mad til os, henter og passer børnene -også med kort varsel- hvis det kniber en dag, kommer forbi og hjælper hvor hun kan, eller kommer bare forbi, fordi... Nu er det jo ikke sådan at hun "overrender" os, men der er en god balance og der kan også godt mange dage uden at vi snakker sammen...
*He He*
Og tro nu endelig ikke, at det hele er rosenrødt... For det er det ikke! Jeg har i mange år været gal på min mor, fordi mine forældre blev skilt, fordi hun kunne være så sløv, fordi vi ikke kunne enes, fordi hun boede så langt væk, osv. osv. osv. Vel egentlig alt det, som en normal teenager "hader" ved sine forældre, eller hvad? På et eller andet tidspunkt er jeg bare vokset fra det? For jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at have det bedre sammen. Men jeg ved, at da hun begyndte at tale om at flytte, sørgede jeg for at hun fik boligannoncerne fra vores lokale ugeavis. Der gik vel mindre end ½ år, før hun flyttede hertil i en fin (men lidt dyr) lejlighed lige midt i byen, mindre end 200m fra os og med en fantastisk udsigt til vandet.

Jeg føler mig også privilegeret over at have 2 dejlige sønner, der er sunde og glade. Det ser ud til, at der på dem hver er "monteret" et godt hoved, og de har begge en vis form for humor. De er aldrig ondskabsfulde eller dumme - allerhøjst lidt ubetænksomme eller over-ivrige, og det kan man ikke klandre hverken en dreng på 6 år eller en på 1½ år for. De er også begge hjælpsomme og velopdragne - og kønne... Jeg kan finde på mange flere dejlige egenskaber ved de 2, måske får I dem at se herinde en dag, det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu ;)

Også min dejlige mand skal have en cadeau. Jeg føler utrolig heldig at finde en mand, der er så målrettet udi mange ting og alligevel så fleksibel, at det ikke tager ham mange sekunder at finde på en anden og til tider bedre løsning end den første... Den støtte han har været for mig, mens jeg havde det skidt på mit arbejde, og den konsekvens "vi" tog deraf. Jeg er ikke sikker på, at jeg var kommet derfra endnu, havde det ikke været for ham... Han er kærlig og varm og en fantastisk far!

Så jo! Jeg sidder nu med en dejlig varm fornemmelse i maven... Jeg skulle gøre det noget mere - finde de positive sider frem i stedet for bare at lade dagene gå.

I morgen er det sidste dag på kursus, og så skal der jule- og ferieforberedes til den helt store guldmedalje!

Comments

[Frederikke]

Dejligt positivt indlæg - det smitter :)

[Rikke]

Mand, hvor er jeg glad for at du er kommet på banen igen.

Du er sgu heldig med din dejlige familie :-)

[Ella]

Du kan klare alt, med det fantastiske bagland. :-)
Held og lykke med jobsøgningen, godt for dig og din familie at du ikke behøver at kaste dig ud i et "møgjob"