Kender I den film om en dreng, der opfinder et "koncept", hvor man gør noget godt og uselvisk for et mennesker, der så også skal gøre det samme for en anden... "Pay It Forward" hedder den vist.
Sådan har jeg jeg haft det lidt de sidste par dage, svært at forklare, men det handler om en barnevogn.
I går havde jeg besøg af en veninde Rikke, som jeg har haft i mange år og som har været til god støtte og givet gode råd. Hun var den allerførste, der fik den glædelige nyhed, da jeg (endelig) testede positiv (gravid) med vores yngste. Og sådan har jeg mange gode minder fra vores venskab...
I går mødte jeg hende så for første gang i egen person! Hun kom sammen med sin mand helt fra Sjælland for at besøge mig og min familie her på Fyn. Vi har kendt hinanden i snart 3 år, tror jeg, men aldrig set hinanden før. Vi har fulgtes ad på nettet, først på Min-Mave og siden på Rikkes blog.
Mens jeg var gravid ledte jeg efter en ekstra barnevogn, og Rikke tilbød mig hendes. Den stod hos forældrene, så dem har jeg også hilst på. Nu er Rikke gravid, flot og frodig (hvis jeg må være så ærlig) og min første tanke var, at hun selvfølgelig skulle have vognen tilbage. Vi har været rigtig glade for den, men bruger den kun i weekenden, nu hvor Yngstemanden er i vuggestue i hverdagen. Så derfor mødtes vi i lørdags til en kop te.
Vi havde aftalt kl. 13.00, for så ville Yngstemanden være stået op fra sin lur, så Rikke og hendes mand også kunne nå at blive charmeret af ham... Al charmen måtte Ældstesønnen dog stå for, for den lille - han sov. Lige indtil et par timer senere, hvor de skulle videre, da vågnede han og nåede lige at få hilst lidt genert.
Det var rigtig hyggeligt at have besøg! Jeg havde det sådan lidt underligt inden, for Rikke kender mange små "hemmeligheder" og særheder - endda også nogen min mand ikke som sådan er indviet i, f.eks. denne blog ;) Men hyggeligt! Det var det! Rikke er helt, som jeg havde regnet med, varm og glad. Surt, at der er en dyr bro og over 200 km i mellem os.
Fik jeg nogensinde forklaret det med at give det videre? Min mand og jeg har snakket om det mange gange siden... For hvem ville det være mere rigtigt at give barnevognen til end Rikke og hendes mand? Ingen! Jeg håber, at I forstår, hvad jeg mener ;)
I øvrigt kan vi nu også få varmen et andet sted end i hjertet. Rikke og hendes mand havde 2 dejlige flasker rødvin med til os. Dem tager vi med til Norge og vil tænke på jer, mens vi nyder udsigten, sneen, varmen i hytten og varmen i hjertet.
Ja, det var sgu hyggeligt! Lad os tage i legoland sammen engang.
Jeg håber ikke jeg fik afsløret nogen af hemmelighederne -?
Og barnevognen - den bliver sendt videre igen, når jeg er færdig med at bruge den. Hvis den altså ikke er død inden da.
Posted by: Rikke | onsdag, 21 december 2005 at 09:24