...Nåede vi ikke, men vi nåede da at stå i kø udenfor i næsten 20 minutter, før ældste-sønnen opgav og spurgte, om vi ikke bare skulle gå tilbage til bilen og køre hjem... Som sagt så gjort! Moren havde tænkt det samme, og faren var ikke sen til at overtale.
Og sådan endte vores familietur til den anden side af broen.
Det, vi nåede, var en skæg fredag eftermiddag på Zoologisk Museum, en hyggelig aften hos moster, en knap så behagelig nat på luftmadrasser og med lidt for tynde dyner, en lørdag med kulturelle indslag på Nationalmuseet og frokost med næsten traditionel julemad og -hygge hjemme hos min søster - altså børnenes føromtalte moster.
"De var helt vilde!" Ja, sådan ville min svigerfar nok have betegnet køerne foran de to indgange ved Tivoli, trafikken i byen og mængden af mennesker denne sene lørdag eftermiddag....
"Jeg har aldrig set noget lignende", sagde min søster i mobiltelefonen, da de endnu engang kørte forbi køen foran Tivoli ved banegården. Da stod vi 4 allerede i køen og overvejede, om vi nogensinde kom ind, om det overhovedet ville være hyggeligt derinde -og om hvornår vi kunne køre hjem igen.
Turen hjem gik hurtigt, da vi først var sluppet ud af Københavns trafik. Man føler sig vel lidt som en bondeknold, når man bagefter tænker på, at man klager over at sidde 5-8 minutter i kø for at komme af motorvejen "derhjemme"... Vi plejer at trække tid fra Krak-beskrivelsen, når den siger, at det tager 2 timer og 25 minutter at køre til Limfjorden, men de 12 minutter fra min søster bolig og ind til Nationalmuseet blev til 25, så hvordan gør I det med Krak, jer i København?
Det var vist dagens trafik-kommentar... Eller... Ved I om Politiet "blitzer" på motorvejen i mørke? Hmmm... Måske modtager vi en af dagene en ubehagelig julehilsen derfra.
Men nu er børnene puttet for natten, opvasken mangler 8 minutter endnu i maskinen, madpakkerne er smurt til i morgen, og i det hele taget har roen sænket sig for et øjeblik. Om lidt vil jeg måske finde et par julegaver frem og pakke ind - nogle af dem, der ikke tåler dagens lys - altså dem, der ikke skal opdages af børnene før Juleaften... Måske skulle jeg se at få repareret skibukserne i stedet? Eller ordne lidt vasketøj? Eller gå ned med skraldet? Mulighederne er mange - måske skulle jeg bare checke, hvad der er i TV i aften og så vente med alt det andet til en anden dag...
Os i København kan ikke bruge Krak til tidsangivelser. Man lærer at køre på 'de rigtige' tidspunkter, tage de små veje eller tage afsted i rigtig god tid.
Om køen foran Tivoli kan jeg sige, at hvis der er så mange mennekser indenfor som på en lørdag, er den det ikke værd. Ellers er Tivoli en meget smuk december oplevelse, som jeg bestemt overvejer om min gravide krop mon kan holde til i år.
Posted by: Rikke | mandag, 12 december 2005 at 13:13