Skal lyde alskens ønsker og et herligt og lykkebringende nytår!
Det bliver utrakort, men vi står og skal ud af døren ;-)
Pas godt på jer selv og jeres kære - både i aften og i det nye år!
Skal lyde alskens ønsker og et herligt og lykkebringende nytår!
Det bliver utrakort, men vi står og skal ud af døren ;-)
Pas godt på jer selv og jeres kære - både i aften og i det nye år!
Posted at 16:09 in Familie | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Ude godt, men hjemme bedst... Er det ikke sådan man siger?
Vi havde en rigtig dejlig juleferie i Norge. I en fin lejlighed i bunden af Norefjell. En lejlighed med 2 soveværelser, et stort køkken/alrum med brændeovn og et dejligt badeværelse med "badstu". Der var masser af plads og udstyr til os fire, men alligevel blev det meste af dagene brugt udenfor i sneen.
Desværre var der til at starte med ikke nok af det hvide pulver på toppen af bjerget til at "vores" lift kørte op i området, så de første 3 dage kørte vi op til hovedområdet. Vi pakkede bilen omkring kl. 9.00 med børn, madpakker, varm kaffe, bleer, skiudstyr og alt det andet, der skal til for at have en hyggelig dag i sneen.
Det var egentlig meningen, at Yngstemanden skulle have prøvet at have ski på denne gang, men han vil ikke engang vide af kælken, så pengene (der skulle have været brugt til skileje) blev brugt bedre på andre ting ;-) Ældstesønnen derimod står efterhånden som en prof.! Han væltede og slog sig en af de dagene, så derefter så vi en "opvisning" i kontrol... Han kørte af og til så langsomt, at det lignede slowmotion ;-) Ret flot at være på skiferie for 7. gang, når man først fylder 7 år til foråret...
Juleaftensdag var vi ude til midt på eftermiddagen og kørte derefter "hjem" til hytten (som jo egentlig er en lejlighed). Yngste faldt i søvn på bagsædet og blev båret ind i seng, hvor han sov videre i et par timer.
I mens klippede vi andre julepynt og hyggede med at pynte det medbragte juletræ. Det blev rigtig fint, se selv...
Og Yngstemanden vågnede og sagde "øiiiii", og vi lavede risengrød og hyggede os i ro og mag. Uden stress, uden timers madlavning af enorme mængder julemad, som børnene alligevel ikke gider spise og uden nogen umulige eller utålmodige børn, der er ved at gå spåner over at skulle sidde stille i timevis, mens de voksne spiser færdig...
Så vi hyggede rigtig, og børnene sov sødt i deres senge omkring kl. 21.00 - mætte og glade af gaver, oplevelser og mad. Vi voksne nød et glas af Rikkes rødvin, mærkede varmen fra brændeovnen og lod julestilheden trænge ind og glæde vores sind.
Barnet (som i øvrigt var den yngste igen igen) havde feber, forkølelse og hoste, men fik det bedre efterhånden som dagene gik, og de sidste par nætter har vi næsten sovet igennem.
Og nu sover hele huset fredeligt, så jeg har fred til at være på nettet for at læse op på alt det jeg mangler.
Velkommen Hjem ;-)
Posted at 23:09 in Familie, Ferie, Jul, Ski | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Når man skal på ferie er der altid en af børnene, der er syge... Hvem har skrevet den lov?
Nå... Over-and-out.
Hermed ferielukket til efter jul.
RIGTIG GOD JUL!
Posted at 09:30 in Brok, Ferie, Jul | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
...Det er lige, hvad jeg har!
Jeg er ved at pakke til hele familien. Tøj, ski-udstyr, mad, julepynt, legetøj, mere tøj, mere udstyr, gaver, bleer, stearinlys og sprittabletter, mere mad og sådan kunne jeg blive ved.
Hele spisestuen flyder systematisk med ting og sager, vi skal have med, når vi i morgen kl. 10.00 pakker børnene i bilen og kører mod den nærmeste færge til Oslo. Og hvor andre ville køre opad mod Hirtshals eller Frederikshavn, kører vi nedad - til Kiel - og tager en lang, men afslappende færgeoverfart med både en dejlig eftermiddag og aften, samt en rolig nat og en afslappet morgen. Vi er i Oslo torsdag morgen kl. 9.30, så det er bare dejligt! På ski i løbet af eftermiddagen, Ahhhh!
Men først er der altså lige det her pakkeri...
Godt jeg ikke har børn eller mand hjemme, så jeg kan fimse forvirret rundt om mig selv 100 gange, før jeg får tingene lagt i taskerne og kasserne. Som den planlægningsnørd jeg er, så har jeg (vi) selvfølgelig lavet en rigtig pakkeseddel med små checkboxes, kategoriseret og sorteret efter hvilken type ting/tøj og hvilken taske/kasse, det skal i. Bilen har sin egen pakkeseddel, så vi ved hvad der skal i skiboks, bagagerum og kabine...
Systemfreak??
Posted at 12:30 in Ferie, Jul, Ski | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
I al vores hast og jule(ferie)forberedelser har vi helt glemt vores bryllupsdag... Ikke at vi plejer at fejre den eller noget, men i dag har vi altså været gift i 7 år.
Dagen i dag har også været dagen, hvor jeg har været til samtale på endnu et virkarbureau. Med forudgående personlighedstest og det hele. Det gik faktisk rigtig fint, og jeg kunne nemt genkende mig selv i testens personprofil. Aftalen er nu, at de ringer i det nye år, når de har enten et vikariat eller en fast 30-timers stilling i "cykel-radius", dvs. max 10 km herfra.
Ellers står det i pakketid - altså pakning til ferien, som starter på onsdag!
Posted at 20:18 in Kærester | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Kender I den film om en dreng, der opfinder et "koncept", hvor man gør noget godt og uselvisk for et mennesker, der så også skal gøre det samme for en anden... "Pay It Forward" hedder den vist.
Sådan har jeg jeg haft det lidt de sidste par dage, svært at forklare, men det handler om en barnevogn.
I går havde jeg besøg af en veninde Rikke, som jeg har haft i mange år og som har været til god støtte og givet gode råd. Hun var den allerførste, der fik den glædelige nyhed, da jeg (endelig) testede positiv (gravid) med vores yngste. Og sådan har jeg mange gode minder fra vores venskab...
I går mødte jeg hende så for første gang i egen person! Hun kom sammen med sin mand helt fra Sjælland for at besøge mig og min familie her på Fyn. Vi har kendt hinanden i snart 3 år, tror jeg, men aldrig set hinanden før. Vi har fulgtes ad på nettet, først på Min-Mave og siden på Rikkes blog.
Mens jeg var gravid ledte jeg efter en ekstra barnevogn, og Rikke tilbød mig hendes. Den stod hos forældrene, så dem har jeg også hilst på. Nu er Rikke gravid, flot og frodig (hvis jeg må være så ærlig) og min første tanke var, at hun selvfølgelig skulle have vognen tilbage. Vi har været rigtig glade for den, men bruger den kun i weekenden, nu hvor Yngstemanden er i vuggestue i hverdagen. Så derfor mødtes vi i lørdags til en kop te.
Vi havde aftalt kl. 13.00, for så ville Yngstemanden være stået op fra sin lur, så Rikke og hendes mand også kunne nå at blive charmeret af ham... Al charmen måtte Ældstesønnen dog stå for, for den lille - han sov. Lige indtil et par timer senere, hvor de skulle videre, da vågnede han og nåede lige at få hilst lidt genert.
Det var rigtig hyggeligt at have besøg! Jeg havde det sådan lidt underligt inden, for Rikke kender mange små "hemmeligheder" og særheder - endda også nogen min mand ikke som sådan er indviet i, f.eks. denne blog ;) Men hyggeligt! Det var det! Rikke er helt, som jeg havde regnet med, varm og glad. Surt, at der er en dyr bro og over 200 km i mellem os.
Fik jeg nogensinde forklaret det med at give det videre? Min mand og jeg har snakket om det mange gange siden... For hvem ville det være mere rigtigt at give barnevognen til end Rikke og hendes mand? Ingen! Jeg håber, at I forstår, hvad jeg mener ;)
I øvrigt kan vi nu også få varmen et andet sted end i hjertet. Rikke og hendes mand havde 2 dejlige flasker rødvin med til os. Dem tager vi med til Norge og vil tænke på jer, mens vi nyder udsigten, sneen, varmen i hytten og varmen i hjertet.
Posted at 08:02 in Eget, Familie, Tanker | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Jeg søger ikke jobbet alligevel. Vi har regnet på det og med en gennemsnitsløn for en bogholder, så bliver 20-timers-lønnen noget under dagpengesatsen, så jeg ville være nødt til at have en frigørelsesattest med det bøvl og usikkerhed, det vil give.
Og det har jeg det faktisk OK med... Det er en enorm lettelse, at vi har tilrettelagt vores økonomi på en måde, at jeg ikke behøver at stresse for at komme i arbejde, men kan lede efter det rigtige og lægge god energi i at skrive målrettede ansøgninger. Jeg behøver ikke desperat sige ja til en hvilken som helst stilling for så bagefter at konstatere, at det er totalt umulig at komme frem og tilbage uden en bil mere, for det holder økonomien (eller samvittigheden) ikke til, når det er deltidsjob, jeg leder efter.
Når det er sagt, vil jeg også skynde mig at sige, at jeg føler mig utroligt privilegeret, at vi har den frihed og økonomi, der gør det muligt. Jeg er også "stødt på" en jobkonsulent, der har forståelse for mit ønske om et job i lokal-området, og som kan se, at det faktisk ikke hænger sammen rent økonomisk, hvis hun sender mig på job i Langbortistand. Jeg skal i øvrigt til møde hos hende i eftermiddag, så vi kan "lægge planer" for det nye år.
Og når vi nu er ved det at føle sig privilegeret, så vil jeg også gerne give lidt til min mor! For det, at hun er flyttet til byen (for nogle år siden, men alligevel), giver hende og os nogle muligheder, som vi ikke havde før... Hun kommer engang imellem og laver mad til os, henter og passer børnene -også med kort varsel- hvis det kniber en dag, kommer forbi og hjælper hvor hun kan, eller kommer bare forbi, fordi... Nu er det jo ikke sådan at hun "overrender" os, men der er en god balance og der kan også godt mange dage uden at vi snakker sammen...
*He He*
Og tro nu endelig ikke, at det hele er rosenrødt... For det er det ikke! Jeg har i mange år været gal på min mor, fordi mine forældre blev skilt, fordi hun kunne være så sløv, fordi vi ikke kunne enes, fordi hun boede så langt væk, osv. osv. osv. Vel egentlig alt det, som en normal teenager "hader" ved sine forældre, eller hvad? På et eller andet tidspunkt er jeg bare vokset fra det? For jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at have det bedre sammen. Men jeg ved, at da hun begyndte at tale om at flytte, sørgede jeg for at hun fik boligannoncerne fra vores lokale ugeavis. Der gik vel mindre end ½ år, før hun flyttede hertil i en fin (men lidt dyr) lejlighed lige midt i byen, mindre end 200m fra os og med en fantastisk udsigt til vandet.
Jeg føler mig også privilegeret over at have 2 dejlige sønner, der er sunde og glade. Det ser ud til, at der på dem hver er "monteret" et godt hoved, og de har begge en vis form for humor. De er aldrig ondskabsfulde eller dumme - allerhøjst lidt ubetænksomme eller over-ivrige, og det kan man ikke klandre hverken en dreng på 6 år eller en på 1½ år for. De er også begge hjælpsomme og velopdragne - og kønne... Jeg kan finde på mange flere dejlige egenskaber ved de 2, måske får I dem at se herinde en dag, det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu ;)
Også min dejlige mand skal have en cadeau. Jeg føler utrolig heldig at finde en mand, der er så målrettet udi mange ting og alligevel så fleksibel, at det ikke tager ham mange sekunder at finde på en anden og til tider bedre løsning end den første... Den støtte han har været for mig, mens jeg havde det skidt på mit arbejde, og den konsekvens "vi" tog deraf. Jeg er ikke sikker på, at jeg var kommet derfra endnu, havde det ikke været for ham... Han er kærlig og varm og en fantastisk far!
Så jo! Jeg sidder nu med en dejlig varm fornemmelse i maven... Jeg skulle gøre det noget mere - finde de positive sider frem i stedet for bare at lade dagene gå.
I morgen er det sidste dag på kursus, og så skal der jule- og ferieforberedes til den helt store guldmedalje!
Posted at 10:36 in Eget, Familie, Guldkorn, Tanker | Permalink | Comments (3) | TrackBack (0)
Ih, hvor jeg keder mig i dag... Altså her på kurset i Udvidet C5.
Vi tilretter rapporter gennem DOS, og DOS, det er gammel "børnelærdom" for en ex IT-nørd som mig. Jeg behøver ikke at bruge en hel dag på at flytte felter i en gammeldags DOS-editor, men at gå hjem allerede - det strider alligevel mod min samvittighed!
Så jeg sidder og surfer lidt, kigger på forskellige blogs, men ingen af dem er blevet opdateret siden jeg kiggede i går aftes, så jeg er lidt restløs... Det bliver jeg i øvrigt hurtig i disse dage... Men det er nu også fordi, jeg synes, jeg har så mange ting, jeg skal nå og så hader jeg at spilde tiden.
I morgen skal vores bil til service, så der kan jeg ikke komme på kursus... Det er noget værre noget, men jeg glæder mig til en dag hjemme, hvor jeg kan nå en masse ting, som kan være svært at nå med Yngste-sønnen om benene... Bare det at sætte vasketøj over kræver en del planlægning, da vaskemaskinen står i garagen bagest i haven.
I det hele taget står det på skiferie-/juleforberedelser!
Vi skal have lave madplan, så jeg ved, hvad der skal handles. Jeg har også lige et par skibukser, der har ligget siden sidste skiferie og manglet et par reparationslapper over ski-rifterne. Dem skal jeg jo bruge allerede i næste uge, så de skal lappes, vaskes og pakkes ned. ÅH, hvor jeg glæder mig til jule-skiferien! Det bliver bare så hyggeligt.
Jeg har i øvrigt fundet et job, der er værd at søge. Det er 20 timer om ugen og ikke alt for langt væk. Desværre alligevel så langt væk, at det hedder bus eller køb af et motoriseret transportmiddel. Men jeg kender virksomheden fra en bekendt og passer perfekt på beskrivelsen af deres kommende medarbejder... Måske skulle jeg tage mig sammen og få søgt...
Posted at 11:24 in Brok | Permalink | Comments (2) | TrackBack (0)
...Nåede vi ikke, men vi nåede da at stå i kø udenfor i næsten 20 minutter, før ældste-sønnen opgav og spurgte, om vi ikke bare skulle gå tilbage til bilen og køre hjem... Som sagt så gjort! Moren havde tænkt det samme, og faren var ikke sen til at overtale.
Og sådan endte vores familietur til den anden side af broen.
Det, vi nåede, var en skæg fredag eftermiddag på Zoologisk Museum, en hyggelig aften hos moster, en knap så behagelig nat på luftmadrasser og med lidt for tynde dyner, en lørdag med kulturelle indslag på Nationalmuseet og frokost med næsten traditionel julemad og -hygge hjemme hos min søster - altså børnenes føromtalte moster.
"De var helt vilde!" Ja, sådan ville min svigerfar nok have betegnet køerne foran de to indgange ved Tivoli, trafikken i byen og mængden af mennesker denne sene lørdag eftermiddag....
"Jeg har aldrig set noget lignende", sagde min søster i mobiltelefonen, da de endnu engang kørte forbi køen foran Tivoli ved banegården. Da stod vi 4 allerede i køen og overvejede, om vi nogensinde kom ind, om det overhovedet ville være hyggeligt derinde -og om hvornår vi kunne køre hjem igen.
Turen hjem gik hurtigt, da vi først var sluppet ud af Københavns trafik. Man føler sig vel lidt som en bondeknold, når man bagefter tænker på, at man klager over at sidde 5-8 minutter i kø for at komme af motorvejen "derhjemme"... Vi plejer at trække tid fra Krak-beskrivelsen, når den siger, at det tager 2 timer og 25 minutter at køre til Limfjorden, men de 12 minutter fra min søster bolig og ind til Nationalmuseet blev til 25, så hvordan gør I det med Krak, jer i København?
Det var vist dagens trafik-kommentar... Eller... Ved I om Politiet "blitzer" på motorvejen i mørke? Hmmm... Måske modtager vi en af dagene en ubehagelig julehilsen derfra.
Men nu er børnene puttet for natten, opvasken mangler 8 minutter endnu i maskinen, madpakkerne er smurt til i morgen, og i det hele taget har roen sænket sig for et øjeblik. Om lidt vil jeg måske finde et par julegaver frem og pakke ind - nogle af dem, der ikke tåler dagens lys - altså dem, der ikke skal opdages af børnene før Juleaften... Måske skulle jeg se at få repareret skibukserne i stedet? Eller ordne lidt vasketøj? Eller gå ned med skraldet? Mulighederne er mange - måske skulle jeg bare checke, hvad der er i TV i aften og så vente med alt det andet til en anden dag...
Posted at 21:07 in Familie, Ferie, Jul | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Okay! Næsten et år efter at gaven er givet, tages den hermed i brug...
Tak Rikke for bloggen her. Nu må vi se om jeg får skrevet, eller om det bliver et stjerneskud på himlen, der glimter et øjeblik for derefter at dø hen.
Jeg har længe været med i Blog-land som læser og kommentator, men uden egentlig selv at ville begive mig ud i at skrive. For hvad skal jeg skrive om? Hvad er egentlig meningen med min blog? Tanken er (ligenu) at forsøge at nedfælde tanker og oplevelser, guldkorn fra drengene og sikkert mange andre mere eller mindre interessante ting.
Kort om mig, så er jeg af hunkøn, gift (heraf kommer også Mrs foran Baloui i mit nick), har 2 skønne drenge og et godt og til tider travlt liv med mange spændende opgaver og oplevelser til lands og til vands.
Jeg er midt i er karriereskift, en omprioritering om man så må sige, og indtil videre går det da meget godt. Jeg keder mig i hvert fald ikke!
Lige nu går tiden med/på kursus og jobsøgning (lige nu på ½ blus), juleforberedelser og familie-planer. Vi smutter på juleferie til Norge om 13 dage og vil nyde en hvid jul, bare os 4...
Hvad mere vil I vide?
Bare skyd løs, så svarer jeg -hvis jeg vil ;)
Posted at 22:42 in Eget | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Recent Comments