MrsBaloui

Sceneskift

Der midt i nat eller vel omkring midnat.

Der er altså langt fra økonomistyringstanker om rentabilitetskalkuler, kommunikationsplaner, identificering af cost pools, bencmarking og datamodellering til en lille og meget søvnig dreng, der gnider sine øjne og beklager sig, at han har lavet pølser i sin ble.

Der er langt fra en lille kold dreng, der putter sig ind til sin mor og grynter tilfreds ved at blive puttet nyskiftet tilbage i sin seng - nu med varmepude, for han var noget gennemkold. Der er langt fra den lillebitte stemme, der beder om sin sut, selvom han egentlig ikke rigtig bruger den mere. Der er langt til alt andet moderlighedens altomfavnende varme.

Når først man der allersidst på aftenen er rykket ud af verdenen omkring metodeimplementering og resultatark, så er det slut.

Men altså ikke helt slut, for der manglede et par madpakker... Helt helt stille var huset og verdenen udenfor. Heldigvis kunne jeg snart slukke lyset, snuppe varmepuden og finde min plads i dobbeltsengens Tempurmadrasser.

Det sætter sine spor at sidde længe oppe aften efter aften. Det sætter sine spor i energien, og det sætter spor i humøret. At jeg så heller ikke er helt ovre halsbetændelse, forkølelse, hoste, hovedpine og nu en øm højrekind og et venstre øre, der føles som er det lukket med vat.

På den igen i aften, først med undervisning, og så med mere opgaveskrivning. Heldigvis kan jeg snart se enden af tunnelen på seminar, og hvis jeg er heldig og ihærdig også snart en ende på denne omgang videreuddannelse (HD'en).

Jeg glæder mig til der igen er tid til fordybelse i livets almindeligheder uden nødvendigvis at skulle have den dårlige samvittighed hængende over hovedet.

Implosion og eksplosion

Mine to dejlige drenge derhjemme ligner hinanden - og så alligevel slet ikke... Der er ingen tvivl om, at de er brødre, for udseendet på de to har mange lighedspunkter - selv smilehullet har de begge arvet fra mig ;)

De har begge et heftigt temperament. Ikke underligt eftersom den del af genetikken kommer fra begge forældre - så skal det da gå galt, skulle man mene... Men mens den ene (Yngste) viser sine frustrationer som en eksplosion, har Ældste efterhånden fået mere styr på det. Jeg er bare bange for, at han i stedet implodere og ikke får luft for sine frustrationer - og dem har han trods alt nogle stykker af.

Ældste klarer sig fint i skolen, men det er en sej kamp alligevel. Det er jo ikke det faglige, der er problemet, men mere det sociale. Det er stadig svært for ham at passe ind - at høre efter, gøre hvad der bliver sagt - og sidde stille og koncentreret. Heldigvis for hans Støttepædagog, en dejlig og varm dame, der vil ham og som ser ham på et andet plan end lærerne. Hendes fokus er det pædagogiske-menneskelige og ikke selve læringsdelen, og det giver ham hjælp i de 10 timer, hun er der om ugen.
Ældste er stadig meget opmærksomheds- og voksensøgende, men vores nye klasselærer synes at klare det fint.

Yngste har det også godt i børnehaven. Vi har haft fat i dem igen, fordi vi synes morgen-afleveringssituationen er for passiv, ikke særlig imødekommende og ikke (spor) hyggelig. Vi erkender, at vi har været forkælet til det unævnelige i vuggestuen, men det er ikke OK, at der sidder 2 pædagoger/voksne på deres bagdele og drikker kaffe inde på stuen, alt imens de fleste børnene er at finde på gangen og den ubemandende stue. Der sker mange ting i den forgang, der nok kune tåle en voksens påtale. At blive mødt af De Store Drenge, der straks siger "DIG! gider vi ikke lege med" er lidt af en bøvs at få lige fra morgenstunden... Især for en lille dreng, der hellere end gerne vil lege med dem. Sagde de det så bare pænt, så var det jo OK.
Meldingen fra Manden Min til morgen var, at de havde oppet sig - at De Store Drenge var blevet samlet og legede roligt sammen i et hjørne og at der var hygge omkring bordene og et varmt "GOD MORGEN" fra de voksne. Selv den forsvundne sko var fundet (den har været væk i 3 dage og et par nye var indkøbt)!

De er begge født med gode hoveder og en naturlig nysgerrighed og kan (tror jeg) blive til lige, hvad de har lyst. Temperamentet kan bruges som drive til at kunne og ville mere - og opnå det, men hvis man ikke lære at kontrollere det på en fornuftig måde bliver det en hæmsko...

Hvad er at foretrække? Implosion eller Eksplosion?

Det går vel meget godt?

Den manglende aktivitet og dybde herinde skyldes ikke, at der ingenting sker... Men tankerne og oplevelserne er svære at få ned på "papir", for det hele er ikke Happy-go-lucky og heller ikke rent sort. Den der grå mellemzone, den udefinerbare grå masse er uhyggelig svær at skrive om, for det er bare sådan...

Vi har just været afsted på en dejlig weekend til Rønbjerg feriecenter. Den sædvanlige weekendtur, fristes jeg til at sige, for jeg er så heldig hvert år at blive inviteret med til en weekend om, hvordan vi kan gøre min fagforening bedre.

Og så har jeg lige talt en time i telefon med Ældstes støttepædagog fra skolen. Det går helt sikkert fremad, men der er stadig ujævnheder og udfordringer at arbejde med. Han udnytter stadig ikke sit talent, men opfatter at han gør - eller at han har et unikt talent, som alle andre ikke har. Han er ikke sen til at tale om det, og det kan godt virke pralende og det, der er værre. Han vil gerne lege med de andre i klassen, men gør det ikke når han får chancen. Han kan gå helt i stykker over at "vennerne" i 3. klasse skal på udetur, for så har han ikke nogen at lege med, selvom der er mindst 5 drenge fra hans egen klasse, der gerne vil lege - og tydeligt har givet udtryk for det. Han græder stadig meget over ting, som vi andre opfatter som banaliteter. Til gengæld oplever vi også en dreng, der er blevet bedre til at blive færdig og komme med, når vi skal videre.

Min egen skole går til gengæld ad hækkenfeldt til... Vi skal aflevere et 30-siders seminar om mindre end 1 måned, og jeg har ikke skrevet en eneste side endnu - endsige læst bøgerne om emnet. Stakkels min skrivemakker...

Yngste trives godt i børnehaven. Andet kan der næsten ikke siges til det... Han er stadig ikke blefri, men indsats er også minimal.

Herhjemme er der en form for stilstand eller våbenhvile... Arbejdsfordelingen er stadig den samme, men det er OK for nu, for jeg fik (for en gang skyld) sagt lidt fra, selvom det endte lidt i et brag og måtte afsluttes pr sms. Vi har begge meget på arbejde, så de store snakke må vente.

Nok for nu, for Golffolket er hjemvendt og er sultne - og om 1 time er der forældremøde i klassen.

Jeg skal tisse!

Og med disse ord ser man så familiens 3-årige rejse sig fra Peter Pedal i fjernsynet, løbe gennem stuen og ned på toilettet, hvor potten står. Det hele går så stærkt, at Moren først får kæmpet sig sofaen af ryggen og når ham, da Han allerede sidder på potten og stolt proklamerer, at han han har tisset en stor tår.

Det er lige før, der triller en stolthedens tåre af Morens øje :-)

Hjemme igen

Vel hjemkommet i går og efter en nat i egne senge pakker vi voksne lidt ud, og Drengene gør, som de har sukket efter i 14 dage ;)

På billedet er Tonka Joe (Junior) aka Yngste i fuld gang med at reparere et stakit, hvis nogen skulle være i tvivl.

Arbejdshjelmen har Ældste fået af Morfar engang, da han (altså Ældste) var 3 år og blev passet af Mormor.

Spillet hedder Tonka Workshop og er alletiders til 3-årige, der også vil spille på computer ;) Det er et sæt af en lille værktøjsbænk, der sættes på tastaturet og så selvfølgelig et sjovt spil, hvor man kan bygge mange forskellige ting.

Manden Min er ude for at se til båden, for vi har hørt, at der har været alverdens regnvejr i Danmark, mens vi har været væk. Heldigvis har vi kun haft besøg af diverse byger og et heftigt stormvejr, mens vi har været af sted, men kunne også næsten været sejlet væk den ene nat og fløjet væk en anden ;)

Og i forbindelse med regn, så har jeg allerede fået syn for sagen i vores vaskerum...
Føj for S****!
Afløbet ud til vejen har været stoppet, så det var ikke just parfume, der lugtede af. Førstesalen af garagen (hvor vi har vores vaskerum) er nemlig beboet, og faldstammen deroppefra løber sammen med afløbet til vores vaskemaskine. Så den "virkelige verden" har også på denne måde allerede budt os velkommen med besøg af en kloakmester og hans spulevogn (Tak for god service! Han kom, så og ordnede det indenfor en halv time efter at jeg havde ringet).

Om lidt kommer Mormor med frikadeller ;) Så jeg har ikke mere noget at brokke mig over!

...Billeder og beskrivelser fra ferien kommer snarest ;)

Vi har kørt over 4.000 km, boet på 6 campingpladser, været i 2 oplevelsesparker, været i 2-3 borge + 1 museum og har i løbet af de 15 dage, der er gået, taget over 500 billeder, så der er lidt at finde rundt i :-)

Ikke nu igen!

Barfodsindianer

I dag, i går og i adskillige (utallige) dage forinden har jeg samlet strømper op fra gulvet mange gange - rigtig mange gange... Store strømper, små strømper, stribede strømper, sorte strømper og strømper med røde & gule flammer op af skafterne. Men flest af små strømper i størrelsen omkring 23-25.

Min Yngste søn er Barfodsindianer og smider strømperne i det øjeblik, jeg vender ryggen til!

Han har det ikke fra fremmede, og det er ikke noget problem, når det er varmt og dejligt vejr, men om vinteren har han altså noget sværere ved at holde varmen. Upåagtet smider han strømperne i det sekund, han kan komme til det.

Selv i børnehaven, da jeg hentede i dag kom han lappende på bare tæer. Glad og tilfreds og heldigvis med varme tæer. Strømperne havde han smidt i et hjørne, hvorefter de på magisk vis "selv" var fløjet ud på hans plads i garderoben. Derude hang i øvrigt også dagens gevinst af vådt tøj og gummistøvler, men det er hverdagskost for de fleste børnehave-forældre - i hvertfald, når vejret er som det nu er lige nu.

Vi glæder os alle til vejret igen bliver til bare fødder, strand og vand :)

For 3 år siden...

Havde vi en lille bitte drengebaby på kun 1 måned (og 2 dage) i huset.

Sikke nostaldisk jeg blev af at lede efter et billede af noget blødt og varmt... Jeg har fundet tonsvis af billeder, hvor hjertet svulmer og minderne snubler over hinanden, men ikke mange, der egner sig hertil.

Så minderne forbliver mine, mens jeg endnu engang bladre gennem fødsler (kun billeder fra bagefter med "nyvasket" baby), fødselsdage, skoldkopper, søskendebilleder, kravlebilleder og sommer- og vinterferier :) - og rigtig mange flere...

HURRA for digitalkameraet!

Jeg er kørt til månen

I morges da jeg afleverede Yngste i børnehaven var han lidt en nussegøj - og så alligevel ikke, for de store drenges leg trak i ham (som altid).

Derfor var han godt i gang med at kigge i legetøjskatalog sammen med dem, da jeg vinkede og sagde "Farvel, nu vil jeg køre på arbejde". Men det måtte jeg alligevel ikke, synes han.

"Farvel så! Nu kører jeg til Månen!"

Så grinede han bare og vinkede farvel.

                                                              Under en måne - Mette Løfgren

Det hjalp

Alle jeres tanker i fredags må simpelthen have gjort en forskel ;) For det er længe siden, at jeg ikke har været nervøs til en skriftlig eksamen. Nårh ja - der var lige den i mandags, men den var jeg jo sikker på at dumpe på forhånd, så jeg ville bare gøre mit bedste, og så se, hvor det førte hen...

Og i fredags gik det OK... Det var en stor eksamensopgave, og der var en del (mange) ting, som jeg ikke fik færdig. Meen jeg er fortrøstningsfuld indtil modsatte er bevist. Desværre hedder ventetiden nok 4 ugers tid og i mens kan jeg jo så passende læse til den sidste i Skatteret og starte på problemformulering m.m. til seminaret.

Og ellers så hjalp det jo lidt en del at komme hjem til sol og sommer og vores egen båd og pølser på engangsgrill på stranden :-) To glade drenge, der leger, sopper - nej bader. Yngste blev første, der kom helt under vandet - ikke helt med vilje, for han skvattede i fra badeplatformen, men så måtte vi andre jo også under ;). Der var kram fra Manden Min og weekendstart i familiens favn.

Lørdag drog Ældste med Mormor til Jernbanemuseet i Odense og til Bazar, mens vi andre lavede så lidt som muligt derhjemme ;)

Yngste og jeg fandt denne lille skygge på værelset lørdag, mens vi legede med biler. Han rendte uden ble det meste af dagen - helt uden uheld!
Jeg hørte ham fra stuen, at han råbte, at han havde lavet pølser (ja, det kalder vi det altså). Jeg så i ånden, at nu skulle jeg gøre gulvtæppe rent, men da jeg kom derned, sad en lille stolt dreng på sin potte på badeværelset :-)

Aftenen blev tilbragt i godt selskab i en have i nærheden, og mens børnene legede (6 i alt), hyggede vi andre om bordet.

Søndag formiddag pakkede vi båden med frokost og godt humør og fandt et dejligt sted i fred og med sandbund og -strand, og mens drengene gravede en stor sø på stranden, legede, badede og snorklede (sidstnævnte kun Ældste), gjorde vi voksne lidt rent i kistebænke, skuffer og skabe. Vi har mange drømme med vores "nye" båd ;) Og mens vi drømte og ordnede båd, bagede solen, og før vi så os om, måtte vi alle trække i ly af kalechen og finde hjem.

Mine skuldre kan ikke lide solen, når jeg glemmer solcremen - desværre - for på/ved/i vandet er der bedst, når det er varmt.