MrsBaloui

Min lille store dreng

I dag bliver min lille store dreng 4 år. 4 år!
Altså omkring dette tidspunkt for 4 år siden, var han blot ca 11½ time gammel og lå i den grønne lift og sov sødeligt - eller også gjorde han ikke... Den del husker jeg ikke...

Men jeg husker, at omkring kl. 1.00 i løbet af natten til fredag gik vandet. Jeg husker, at jeg vækkede resten af familien omkring kl. 6.00, og at Mormor kom og bragte Ældste i børnehave. At vi havde goood tid, så Manden Min sendte email til arbejdet om, at han ikke kom - og at det var min konsultationsjordemoder, der mødte mig på fødegangen. At hun ikke regnede med, at jeg ville komme til at føde "sammen" med hende - men at hun tog grueligt fejl, for selvom vi blev sendte hjem, så kom vi igen allerede 2 timer efter - og denne gang med hæftige veer. At jeg knapt havde klædt om eller var kommet på briksen, før Yngste meldte sin ankomst i rekordfart, så eneste lindring var en varm klud!

Jeg husker også euforien, og at vi inviterede fødselsdagsgæster til othello-lagkage og champagne. Og at vi - efter at gæsterne var gået hjem - sad og kiggede i Bilka-reklamer som om det havde været en helt almindelig dag. At vi var "høje" af oplevelsen i lang tid - og nærmest kan blive det igen bare ved tanken.

Inden frokost for 4 år siden havde jeg den mest fantastiske fødsel, jeg nogensinde har haft ;) (og ja, jeg ved godt, at jeg kun har haft 2).

I dag, for ganske mange timer siden, vågnede en lille dreng op til sin 4 års fødselsdag. Han blev vækket af Mor, Far og (store)Bror med sang, flag, lys og gaver.
Altsammen noget, der vagte lykke. Også selvom han havde været nødt til at "snige" sig i seng igen, for at få det hele med.
Hele dagen har været fyldt med oplevelser, så det var en træt lille dreng, der blev hentet af Mormor. Men ikke mere træt end at den blinkende tandbørste vakte jubel. Og ikke mere træt end stor jubel, da dagens sidste gave blev fundet frem fra gemmerne, og Far skulle hjælpe med at samle Dværgenes mine (LEGO Castle).
At det var ham, der suverænt valgte aftenmenuen (fra morgenstunden), og vi spiste på McDonalds var også noget, der passede ham ;)

Og nu... Nu sover han godt under dynen - feberhed og træt.

Sukkersten

...Lyder det ikke bare lækkert og lige til at spise? Tankerne falder straks på kandis eller en anden form for krystalliseret sukker...

Men det er Yngstes kommentar i dag.

Da jeg bar ham i seng, lagde han hovedet mod min hals og slikkede på min halskæde! Da jeg spurgte hvorfor, sagde han, at det lignede sukkersten ;)

Det kære barn var ganske træt og mæt af dagens oplevelser i børnehaven. De har fejret 140 års fødselsdag med gøgler og balloner og flyveture.
Han fortalte selv her til aften, at gøgleren havde kastet ham højt op i luften, så maven havde grinet, men hovedet havde synes, at det var lidt uhyggeligt.

Skægt som børn så nemt kan beskrive deres følelser!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...

Aftensang

Tænk, at jeg har været så heldig at få lov til at synge godnatsang for Yngste her til aften.
Det er ikke altid, "man" får lov, for det er ikke altid, at Han har lyst - og det respekteres til fulde herhjemme ;)

Jeg har en flyvemaskine

Jeg har en flyvemaskine
og den har vinger på
du kan tro at de er fine
for de er malet blå

Og når den flyver om natten
gi'r jeg den lygter på
der er ingen, der kan ta' den
for hvem kan himlen nå

Min far han sidder og læser
og han har lovet mig
at en dag det rigtigt blæser
så flyver far og jeg

Min mor hun sidder og spinder
og hun har lovet mig
at en dag, hvor solen skinner
så flyver mor og jeg

(Vores egne vers)
Min bror han sidder og tegner
og han har lovet mig
at en dag det rigtigt regner
så flyver han og jeg

Min moster sidder og syer
Men hun har lovet mig
at en dag med mange skyer
så flyver hun og jeg

Min søster sidder og maler
og hun har lovet mig
at en dag, hvor sneen daler
så flyver hun og jeg...

Om lidt flyver Moren ud i køkkenet og ordner madpakker. Og gæt, hvor næste destination så er...

½ familie med feber

De sidste par aftener har jeg lagt en 3-årig i seng med feber for næste morgen at finde en frisk dreng klar til børnehaven. Meget mærkeligt!

I nat tog jeg tjansen som sovedyr og vågnede selv med hoved fyldt op med ubehageligheder og nok også en snert af feber. Jeg var træt som en gammel kone, og det der var fyldt i hovedet fik det til at gøre ondt.

Jeg måtte kapitulere og meldte mig syg.

Jeg fik mig en rolig dag med både formiddagslur og også en til eftermiddag. Jeg forsøgte at få skrevet på hovedopgaven, og det lykkedes også lidt, men den altoverhængende hovedpine ville bare ikke forsvinde :(

Faktisk startede min forkølelse meget underligt i går sen eftermiddag med et nyseanfald af rang... Jeg nøs vel 15 gange i træk og derefter var næsen stoppet. Lidt næsedråber ved sengetid fik bugt med det - troede jeg - for i morges lå der en pæn bunke brugte servietter ved siden af sengen.

Her til aften er det igen blevet værre. Heldigvis har der været en opklaring sidst på eftermiddagen, men det er 1 skridt frem og 2 tilbage.

Der er ikke meget at gøre... Andet end at blive indenfor sammen med te, servietter og rød solhat.

Jetlag

Overgangen til sommertider ikke noget for småbørnsfamilier! Og dermed basta ;-)

Yngste kunne i hvert tilfælde bare slet ikke sove i går aftes og keglede rundt i (og udenfor) sengen - både sin egen og i min. Også selvom mørklægningsgardinerne var i brug på drengenes værelse.
Selvfølgelig blev han også puttet en time før "normalt". Ældste lagde sig bare til at sove uden nogen problemer, men det havde jo også været en begivenhedsrig dag med to gange fødseldagsgæster.

I nat vågnede han og græd, fordi det var for mørkt. Jeg lagde mig ind til ham for at trøste ham og sammen faldt vi i søvn og sov til vækkeuret ringede kl. 6.20. Han fik lov til at sove indtil det ikke kunne trækkes længere og spiste fint til morgenmad, inden børnehaven kaldte.

Da jeg hentede Yngste fra  børnehaven i dag, fik jeg af vide, at han havde sovet til middag! Pædagogen var næsten undskyldende overfor mig, men han havde højt og tydeligt givet udtryk for at han var træt og gerne ville sove. Det havde han (selvfølgelig) fået lov til og havde sovet en god times tid. Efterfølgende havde han haft svært ved at vågne op igen - og her til aften brød feberen så også igennem... Han var sååå træt, at han næsten ikke kunne hænge sammen til aftensmaden - men det nye Buzz! Junior Monster Rumble, som Ældste også fik i går skulle jo lige prøves, men så bad han også selv om at komme i seng - med en lillebitte godnathistorie - i mors seng.

Manden Min kalder det jetlag. Kan man få feber at jetlag?

Så gal!

Sidder lige og puster ud med et glas rødvin efter en rutschebanetur uden lige med gal-glad-gal-ked 3 årig. Sådan har han været hele dagen -sådan cirka- for mellem kl. 8.00 - 14.45 har det været andre end os forældre, det har været gået ud over...

Det var vist startet til frokost, hvor han var blevet gal (så gal) over at skulle vaske fingre. Det havde været så slemt, at en af de voksne havde været nødt til at sætte sig med ham alene og spise. Meldingen var, at han ikke havde spist, men 3 ud af 4 madder var væk... Manden Min havde hentet, hvilket var gået ganske fint - lige indtil jeg kom hjem! Så blev den lille dreng meget vred igen. Til aftensmaden var den helt gal, og knægten nægtede næsten at spise, men accepterede at skulle smage - og smagte 1-2-3-4-5 gange og flere endnu, indtil halvdelen af den fyldte pandekage var spist, og specialordren havregrød var klar til at spise.. Ikke at seancen kun tog 5 minutter, men man må altså bide sig noget i læben for ikke at løbe skrigende bort eller gi' efter for det lille frådende (og grædende) monster.

Heldigvis gik resten af aftenen godt, og selvom der blev bøjet lidt på reglerne til sidst, så fik godnathistorien sit sædvanlige hyggelige præg, og aftenen blev afsluttet med godnatmælk og puttetid i mors seng (sidstnævnte er vist blevet en vane).

Jeg tror, jeg vil messe "deterbareenfasedeterbareenfase" som Anne og så tro på, at i morgen bliver bedre.

Heldigvis kom Ældste glad hjem fra spejder og sover nu længe godt i sin egen seng. Heldigvis er mine børn nu nemme nok at putte... Ikke som det var for bare et år siden...

Sceneskift

Der midt i nat eller vel omkring midnat.

Der er altså langt fra økonomistyringstanker om rentabilitetskalkuler, kommunikationsplaner, identificering af cost pools, bencmarking og datamodellering til en lille og meget søvnig dreng, der gnider sine øjne og beklager sig, at han har lavet pølser i sin ble.

Der er langt fra en lille kold dreng, der putter sig ind til sin mor og grynter tilfreds ved at blive puttet nyskiftet tilbage i sin seng - nu med varmepude, for han var noget gennemkold. Der er langt fra den lillebitte stemme, der beder om sin sut, selvom han egentlig ikke rigtig bruger den mere. Der er langt til alt andet moderlighedens altomfavnende varme.

Når først man der allersidst på aftenen er rykket ud af verdenen omkring metodeimplementering og resultatark, så er det slut.

Men altså ikke helt slut, for der manglede et par madpakker... Helt helt stille var huset og verdenen udenfor. Heldigvis kunne jeg snart slukke lyset, snuppe varmepuden og finde min plads i dobbeltsengens Tempurmadrasser.

Det sætter sine spor at sidde længe oppe aften efter aften. Det sætter sine spor i energien, og det sætter spor i humøret. At jeg så heller ikke er helt ovre halsbetændelse, forkølelse, hoste, hovedpine og nu en øm højrekind og et venstre øre, der føles som er det lukket med vat.

På den igen i aften, først med undervisning, og så med mere opgaveskrivning. Heldigvis kan jeg snart se enden af tunnelen på seminar, og hvis jeg er heldig og ihærdig også snart en ende på denne omgang videreuddannelse (HD'en).

Jeg glæder mig til der igen er tid til fordybelse i livets almindeligheder uden nødvendigvis at skulle have den dårlige samvittighed hængende over hovedet.

Implosion og eksplosion

Mine to dejlige drenge derhjemme ligner hinanden - og så alligevel slet ikke... Der er ingen tvivl om, at de er brødre, for udseendet på de to har mange lighedspunkter - selv smilehullet har de begge arvet fra mig ;)

De har begge et heftigt temperament. Ikke underligt eftersom den del af genetikken kommer fra begge forældre - så skal det da gå galt, skulle man mene... Men mens den ene (Yngste) viser sine frustrationer som en eksplosion, har Ældste efterhånden fået mere styr på det. Jeg er bare bange for, at han i stedet implodere og ikke får luft for sine frustrationer - og dem har han trods alt nogle stykker af.

Ældste klarer sig fint i skolen, men det er en sej kamp alligevel. Det er jo ikke det faglige, der er problemet, men mere det sociale. Det er stadig svært for ham at passe ind - at høre efter, gøre hvad der bliver sagt - og sidde stille og koncentreret. Heldigvis for hans Støttepædagog, en dejlig og varm dame, der vil ham og som ser ham på et andet plan end lærerne. Hendes fokus er det pædagogiske-menneskelige og ikke selve læringsdelen, og det giver ham hjælp i de 10 timer, hun er der om ugen.
Ældste er stadig meget opmærksomheds- og voksensøgende, men vores nye klasselærer synes at klare det fint.

Yngste har det også godt i børnehaven. Vi har haft fat i dem igen, fordi vi synes morgen-afleveringssituationen er for passiv, ikke særlig imødekommende og ikke (spor) hyggelig. Vi erkender, at vi har været forkælet til det unævnelige i vuggestuen, men det er ikke OK, at der sidder 2 pædagoger/voksne på deres bagdele og drikker kaffe inde på stuen, alt imens de fleste børnene er at finde på gangen og den ubemandende stue. Der sker mange ting i den forgang, der nok kune tåle en voksens påtale. At blive mødt af De Store Drenge, der straks siger "DIG! gider vi ikke lege med" er lidt af en bøvs at få lige fra morgenstunden... Især for en lille dreng, der hellere end gerne vil lege med dem. Sagde de det så bare pænt, så var det jo OK.
Meldingen fra Manden Min til morgen var, at de havde oppet sig - at De Store Drenge var blevet samlet og legede roligt sammen i et hjørne og at der var hygge omkring bordene og et varmt "GOD MORGEN" fra de voksne. Selv den forsvundne sko var fundet (den har været væk i 3 dage og et par nye var indkøbt)!

De er begge født med gode hoveder og en naturlig nysgerrighed og kan (tror jeg) blive til lige, hvad de har lyst. Temperamentet kan bruges som drive til at kunne og ville mere - og opnå det, men hvis man ikke lære at kontrollere det på en fornuftig måde bliver det en hæmsko...

Hvad er at foretrække? Implosion eller Eksplosion?

Det går vel meget godt?

Den manglende aktivitet og dybde herinde skyldes ikke, at der ingenting sker... Men tankerne og oplevelserne er svære at få ned på "papir", for det hele er ikke Happy-go-lucky og heller ikke rent sort. Den der grå mellemzone, den udefinerbare grå masse er uhyggelig svær at skrive om, for det er bare sådan...

Vi har just været afsted på en dejlig weekend til Rønbjerg feriecenter. Den sædvanlige weekendtur, fristes jeg til at sige, for jeg er så heldig hvert år at blive inviteret med til en weekend om, hvordan vi kan gøre min fagforening bedre.

Og så har jeg lige talt en time i telefon med Ældstes støttepædagog fra skolen. Det går helt sikkert fremad, men der er stadig ujævnheder og udfordringer at arbejde med. Han udnytter stadig ikke sit talent, men opfatter at han gør - eller at han har et unikt talent, som alle andre ikke har. Han er ikke sen til at tale om det, og det kan godt virke pralende og det, der er værre. Han vil gerne lege med de andre i klassen, men gør det ikke når han får chancen. Han kan gå helt i stykker over at "vennerne" i 3. klasse skal på udetur, for så har han ikke nogen at lege med, selvom der er mindst 5 drenge fra hans egen klasse, der gerne vil lege - og tydeligt har givet udtryk for det. Han græder stadig meget over ting, som vi andre opfatter som banaliteter. Til gengæld oplever vi også en dreng, der er blevet bedre til at blive færdig og komme med, når vi skal videre.

Min egen skole går til gengæld ad hækkenfeldt til... Vi skal aflevere et 30-siders seminar om mindre end 1 måned, og jeg har ikke skrevet en eneste side endnu - endsige læst bøgerne om emnet. Stakkels min skrivemakker...

Yngste trives godt i børnehaven. Andet kan der næsten ikke siges til det... Han er stadig ikke blefri, men indsats er også minimal.

Herhjemme er der en form for stilstand eller våbenhvile... Arbejdsfordelingen er stadig den samme, men det er OK for nu, for jeg fik (for en gang skyld) sagt lidt fra, selvom det endte lidt i et brag og måtte afsluttes pr sms. Vi har begge meget på arbejde, så de store snakke må vente.

Nok for nu, for Golffolket er hjemvendt og er sultne - og om 1 time er der forældremøde i klassen.