MrsBaloui

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Påskegaven

Det har været en forrygende påske!

Tror måske også, at vi gik i "påskemode" alleredet ugen forinden, hvor jeg havde en fridag midt i det hele sammen med Yngste, hvor vi bare hyggede hele formiddagen inden et besøg hos Ortopædklinikken for at få tjekket op på, om fødderne er i orden.
Og JA alt OK, noget med at vinklen i hoften ikke er helt udviklet, hvilket bevirker den let indadgående forstilling. Specialsko og -træning er unødvendig, for han gror sig til det. Så meget for "hysteriske" pædagoger, der snakker som de har forstand til. Selv ergoterapeuten har ikke været opmærksom på, at det skæve i fodstillingen kom helt oppe fra hoften. Så tror da pokke, at Drengen bliver træt, når det er på tur... Når de går et skridt svarer hans hoftestilling til at han skal gå 2-3 - og når han så er et hoved mindre end de andre, så kan man med de positive briller sige, at han er i kanon god form, når han alligevel kan følge med dem på tur!

Så var der Operation Påskeglad 2009, der gjorde mig glad i slutningen af ugen. En tur på posthuset gav en kæmpe kasse med en smukt indpakket påskegave i sort og sølv.

Indeni var der disse 2 flotte landskaber i aftensol.

De har endnu ikke fundet deres rigtige plads, for det skal der være til dem. Plads. De skal hænge sammen, for sig selv, så man rigtig kan nyde farverne.

Tusind tak til min påskehare Eva!

Selvfølgelig fik jeg også selv afleveret en påskepakke. I år måtte jeg på posthuset, for Frederikssund er ikke lige forbi, hvor jeg kommer fra. Ikke som sidste år, hvor jeg selv afleverede pakken.

Inspireret af de mange fine billeder på Facebook, pakkede jeg også min påskegave fint ind, inden den blev pakket i en boblekuvert modtager på.

I år har jeg skrevet afsender på. Ikke noget link hertil, men en hilsen på Facebook i stedet.

Jeg har nemlig også overgivet mig til det der halløj. Kunne efterhånden godt se, at det kunne give et ekstra element til det med at holde kontakten ved lige med gamle klassekammerater og kollegaer (ja og med vennerne generelt).

Påskens fantastisk vejr bød på en masse havearbejde, så vi nu kan smile og nyde havudsigten igen, for nu er æbletræet igen beskåret og udsigten klar. Græsset fik også en ordentlig tur. Først med græsslåmaskinen og dernæst med plænelufteren - en lille smart maskine, der river mosset (og en masse andet) ud af græsplænen. Den behandling gav bare pletter, så gødning og ekstra frø kom også frem. Bedene er dækket af et smukt lag brunt bark og de sidste fliser lagt på plads, så nu kan sommeren bare komme an!

Legoland på åbningsdagen den 4. april blev der også tid til. Selvom vi havde sagt aldrig igen, havde vi en rigtig dejlig dag med bare arme og luntetempo sammen med alle de andre, der også mente, at det var en god måde at bruge sin første lørdag i april på.

Påskeharen kom på besøg Påskedag med dejlige chokoladeæg og -mariehøner gemt godt i havens mange kroge.

Søndag eftermiddag var til visit hos gode venner på en nærliggende campingplads, og eftermiddagsteen blev til aftensmad og aftenhygge. Børnene legede på legepladsen ved siden af, så selvom Ældste havde forudset at skulle kede sig massivt (han havde 2 bøger med), så hyggede han sig lige så godt som de 2 næsten-5-årige venner. Vi har været i "graviditesgruppe" sammen Moren og jeg, så vores to børn - hendes datter og vores Yngste er som pot og pande ;-) Faktisk så meget, at de ikke havde plads til de andre børn i deres leg dengang graviditetsgruppen blev til en mødregruppe.

2. Påskedag - mandag - kørte Ældste og jeg afsted sammen tidligt på formiddagen. Dagen stod i motionsløbets tegn, så vi kunne få resultatet af vores træning sammen. Det har været en hård nyser at få min ellers dejlige 10-årige søn med ud at løbetræne, mne han havde selv meldt sig til løbet, så må man også træne - og gennemføre.
Alle mine bekymringer og tanker blev gjort til skamme, for min seje unge løbe alle 5 km! Næsten, for der var indlagt 2 hårde stigninger, hvor vi var nede og gå 5-20 skridt, før tempoet igen blev sat op. Vi gennemførte den dejlige tur i skoven på 30:47, hvilket er et stjerneresultat for os begge! Han blev nr. 3 ud af 5 i sin gruppe, og jeg fik en "fin" 23. plads ud af 50 i min.

Næste motionsløb er for mit vedkommende 3. maj, og han har allerede meldt sig for efteråret 9,6 km i den lokale skov! Tal om at blive bidt ;-) Vi var helt høje, da vi kom hjem. I dag er fødderne og benene dog noget mere flade end ellers.

Sej på distancen

Det har været en aktiv lørdag på mange måder i dag.

Der er blevet bygget LEGO fra tidlig morgenstund. Exoforce-kassen er snart ryddet op og bygget til seje figurer igen. Den trængte også, for der var hård kamp, sidst den fra fremme. 

Begge børnene har været til svømmeprøve.
Ældste til distancesvømning og har svømmet flotte 400 meter uden stop, hvilket er rigtig fint. Rygcrawl, for så kan man trække vejret hele tiden, synes han. Moderen er stolt! Jeg kan nemlig ikke svømme! Eller måske kan jeg lidt, men jeg har aldrig lært teknik eller åndedræt. Ikke fordi jeg er bange for vand eller noget... Bare fordi, sådan ØV, ikke?
Yngste har fået "Kant-til-kant" diplomet og har vist de flotteste delfinhop, har flydt som en søstjerne og dykket efter perler. Faktisk måtte han vise sin bror de der delfinhop, for de var bare så flotte. Han fik masser af ros og blev lovet at han nok snart skulle lære at svømme rigtigt. Moderen er endnu mere stolt! To drenge, der er så glade for vand, at de ikke er til at drive op - heller ikke med løfter om sauna og lækker frokost med stegt torskerogn :-)

Affaldet fra formiddagens oprydning i garagen blev smidt på forbrændingen på vej hjem. Der røg et par gamle havestole, en masse pap og nogle gamle hynder.

Efter frokost kom Wii og Monster Lab i sving. 1 time til hver, mens jeg lukkede et øje eller to på sofaen ved siden af, og Manden Min også nød sin lørdag eftermiddag.
Kvickly skulle også lige have et besøg, så der kunne provianteres til resten af weekenden. De der fiskfileter, som frokosten ikke bød på blev indkøbt, så kunne de da spises til søndagsfrokosten.

Lørdagens løbetur blev der også lige plads til. Ældste og jeg kom afsted kl. 17.00, hvor jeg ellers ville have været i gang med aftensmaden. 4,5 km i adstadigt tempo var der i benene i dag. Ældste var nok lidt slidt efter formiddagens distance, men han er med på, at skal vi løbe 5 km Påskeløb 2. Påskedag, så skal der også trænes til det. Vi har aftalt en gang om ugen, for han både svømmer, går til fodbold og cykler til spejder hver uge, så vi skal jo heller ikke slide hans ben op. På den måde får jeg også to ture for mig selv (eller med løbeklubben) i voksentempo og -distance.

Fiskefileterne? De er spist for længst på nybagt rugbrød, og flere er blevet efterlyst.

En lang mandag

Det var lidt som en kold tyker at komme af sted i morges.

En brat opvågen til hverdagen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi har sovet længe! En enkelt dag blev den 10! inden Yngste (som den første) stod op, men det var vist også kun fordi jeg var vandret med ham i seng, da han kom ind til os kl. 6.15 ;-) På det tidspunkt er det så, at man kniber øjnene sammen og messer "Det er ikke morgen endnu. Det er ikke morgen endnu".

Vi var ellers i god tid fra starten, men tempoet blev bare langsommere og langsommere, og vi endte med, at jeg måtte aflevere Yngste i børnehaven, fordi Manden Min ellers ikke ville have nået sit Nytårsmøde kl. 8.00.
Hvilket var helt OK, for det er altid en oplevelse at have Yngste med sig på cyklen (jeg går med cyklen, og han sidder bagpå med cykelhjelm). Vi snakker altid om alverdens ting på vores korte vej til børnehaven. Mindre end 5 minutter tager turen, men hele verdenen bliver vendt op og ned og på hovedet, når man samtaler med en fire-snart-femårig dreng med øjnene åbne og opmærksomheden vendt udad.
Ældste går selv i skole. Det har han gjort længe, og vores mandagsture, hvor jeg fulgte ham til skole for at starte ugen godt, er definitivt slut. Han skal i hvert fald ikke følges i skole af sin mor! Men han kan være en hård nyser at få afsted. Der er rigtig mange ting, han gerne vil nå (og et herligt spejl lige ved udgangen), så tit er det faktisk det, der bliver bagstopperen for, om vi andre når vores til tiden... Jeg har seriøst overvejet, om det spejl skal ned, men vi andre bruger det jo netop lige til at rette på tøjet, inden vi begiver os på vej.

Min egen dag i dag gik fint, omend en smule hektisk. 14 dages ferie lige inden regnskabsafslutning, passe vist ikke helt i tråd med mit ønske om at sørge for en jævn arbejdsfordeling over hele året. Men jeg gør det gerne igen (og igen og igen), for det er det hele værd.
Og chefen forbarmede sig over den stakkels forfrosne "bogholder", så jeg slap for at være med på det kolde lager til statusoptælling TAK! (Selvom jeg havde forberedt mig på det og taget skiundertøjet på). Til gengæld fik jeg ordnet så mange andre ting, at jeg næsten (men kun næsten) er med i forhold til det almindelige i 2008.

Kvart over tre sendte jeg en sms til Ældste på hans nye mobil, at jeg var på vej hjem. Manden Min hentede Yngste, og lidt i fire var vi alle hjemme igen efter første hverdag i 2009.
Desværre havde Ældste haft en skidt dag i frikvartererne og i SFO, han var blevet drillet og sulet flere gange. Først af de store fra 6. klasse og derefter af nogle af drengene fra parallelklassen. Det er bare ikke i orden. Derfor gik der noget tid, fra vi kom hjem, til vi fik løbetøjet på og kom afsted.

Og det var ikke uden sværdslag, trusler om bål og brand, flere former for motivation og løfter om et lettet hjerte og svensk pølseret med rigtig fløde, at vi 45 efter planen stod udenfor og klar til at teste, om lørdagens rute kunne løbes lidt hurtigere.

Manden Min kunne imens bruge al sin positive energi på at få Yngste ud af sine sure miner. Der var mange ting Yngste kunne finde på, at der var galt, men mest af alt handlede det om, at det er lidt hårdt at være 4 år og starte op i børnehave igen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi stort set ikke har haft noget planlagt (udover julehygge, klargøre spisestue til jule- og nytårsgæster, lege med julegaver og lave igenting - sammen).

Vores 3,38 km (i følge IFORM) blev løbet i flot stil næsten hele vejen og næsten uden, at Ældste fik pibevejrtrækning. Han kunne selv - efter ganske kort tid - bekræfte, at man faktisk fik det bedre inde i humøret af at løbe. Han respekterer også flot, at jeg egentlig ikke gider snakke, når vi løber, fordi jeg nyder stilheden og det at tømme hovedet.
Måske jeg alligevel kan bringe ham noget godt på vores løbeture, selvom jeg i dag måtte true med, at hvis ikke han holdt sit løfte om at løbe med, så var det ikke sikkert, at han fik budet en anden dag...
Han spurgte også selv, om vi kunne tilmelde os et løb, så vi havde noget at træne hen til. Hvor vil det bare være dejligt, hvis noget af hans urolige energi kunne løbes væk. Han ville i hvert fald have godt af det!

Da vi kom hjem sad Manden Min og Yngste på gulvet og legede hyggeligt. Eller næsten. For Yngste havde gemt sig og sprang frem for med sædvanlig success at forskrække sin Mor. OG for at vise mig det flotte malede skilt på døren, hvor der stod KOLDSKÅL! (Gæt hvad vi skal have til aftensmad i morgen, hvis jeg kan finde et sted at købe det og kammerjunkere).

Resten af aftenen gik fint.
Ældste blev sendt i bad, mens jeg fandt et par kartofler og gulerødder og i en vis fart fik lavet en portion spiselig Svensk Pølseret, med rigtig fløde og uden løg ;-)
Ældste valgte selv at læse sin godnathistorie i sengen, mens Yngste fandt tæppe og "Derfor prutter man" frem til godnatlæsning.

Og nu er det min tur til at finde godnatbogen frem. Og i bogstaveligste forstand...

Jeg læser Sov Godt.

Wir sehen uns

Om ganske få sekunder kan I se mig springe ud af døren, ned ad trapperne og sprinte afsted på cyklen hjem for at møde min dejlige familie.

Vi skal nemlig på mini-skiferie!

I næste uge er det efterårsferie, og Ældste skal på "bedstelejr" med Mormor. Yngste bliver hjemme og holder fri skiftevis med Mor og Far og en enkelt dag i børnehaven (for det er nemlig også hyggeligt i ferien).
For at det nu ikke bliver alt for kedeligt og "almindeligt", fik Yngste spørgsmålet om, hvad han gerne ville... I Legoland? I Zoologisk have? På Jernbanemuseet? Eller?
Og svaret kom prompte "JEG VIL STÅ PÅ SKI!"

Derfor tager vi afsted fredag-lørdag til Snow Funpark Wittenburg på miniferie.

RIGTIG GOD WEEKEND!

Der er ingen ko på isen

Hvordan forklarer man sådan en vending for et barn på 4 år?

Yngste er blevet helt vild med alle disse skøre vendinger og ordsprog og kræver forklaring på dem alle, når de dukker op i hans nærhed.

Min forklaring blev, at det er, når alt er i orden.

Idiomordbogen (eller Ordbogen over Faste Vendinger) giver følgende forklaring:

[

Der er ingen ko på isen.   ordsprog •  neutral
	betydning
	• udtryk for, at der ikke er nogen problemer
	anmærkning
	Det hævdes, at udtrykket kommer fra svensk: "Der är ingen ko på isen, så länge rumpan är i land." Det er muligt, men ikke sandsynligt. I flere tyske bidrag siges der, at "keine Kuh auf dem Eis" kommer fra dansk. Men der er nok ingen tvivl om, at det er et nordisk udtryk, som fra norsk, svensk eller dansk er kommet til andre sprog. Det er ligeledes sandsynligt, at det længste ordsprog "Der er ingen ko på isen, så længe rumpen er i land." er kommet før det kortere "Der er ingen ko på isen." Men også denne beskrivelse er ikke sikker.
	synonymer
	Der er ingen is på koen.
	Der er ingen ko på isen, så længe rumpen er i land.
	eksempler
	I den nye version er denne begrænsning fjernet. Så nu er der ingen ko på isen. Og at der ikke er automatisk opdatering af programmet, er til at leve med.
	Jeg lige kommet hjem fra scanning. Det viste sig, at barnet allerede havde vendt sig, så der er ingen ko på isen! Til gengæld vurderede hun barnet til 3500 gram! Hvad kan det ikke nå at blive til på de næste 5-6 uger?
	associationer
	let
	ligetil
	problemfri
	problemløs
	ukompliceret

]

Billedet er fra Katarina Dahlquist.

Isenkræmmer

Yngste har været til tandlæge her til morgen.

Jeg var så heldig at kunne følge ham og mærke stoltheden brede sig, når min lille-store dreng tillidsfuldt bare klatrede i tandlægestolen og fortalte tandlægen, hvordan han fik sit blå mærke på kinden...

Alt så fint ud. Ingen huller og tandbørstningen er fin-fin. Dog har Yngste en misfarvning på den ene fortand, som han engang har slået slemt. Vi skulle være opmærksomme på, om der kom ømhed i tanden (og JA, det er meldt som tandskade hos forsikringen)...

På vej til børnehaven snakker vi så om dette og hint.
Da vi så går forbi den lille isbutik (der har været næsten lukket pga vejarbejde lige uden for), siger Yngste:

"Godt, at Isenkræmmeren har åbent igen!"

Hvilket får mig til at forklare, at det er en isbutik, og at en Isenkræmmer handler med gryder, pander og andet køkkenudstyr. Men Yngste gi'r sig ikke!

"Når man sælger is, er man en Isenkræmmer, kan du ikke forstå det?"
(Pause)
"Fjollede Mor!"

...Og så talte vi i øvrigt ikke mere om det, men jeg smilede resten af vejen til børnehaven...

[
Og med Google i hånden fandt jeg denne definition på ordet Isenkræmmer:
Forretning, der sælger værktøj, søm, skruer, porcelæn, have- og køkkenredskaber m.m.
(Kilde: Den Danske Netordbog)
Ordet kommer fra plattysk Isenkrämer (ty: Eisenwarenhändler), som betyder Jernhandler.
(Kilde: Wikipedia)
]

Min lille store dreng

I dag bliver min lille store dreng 4 år. 4 år!
Altså omkring dette tidspunkt for 4 år siden, var han blot ca 11½ time gammel og lå i den grønne lift og sov sødeligt - eller også gjorde han ikke... Den del husker jeg ikke...

Men jeg husker, at omkring kl. 1.00 i løbet af natten til fredag gik vandet. Jeg husker, at jeg vækkede resten af familien omkring kl. 6.00, og at Mormor kom og bragte Ældste i børnehave. At vi havde goood tid, så Manden Min sendte email til arbejdet om, at han ikke kom - og at det var min konsultationsjordemoder, der mødte mig på fødegangen. At hun ikke regnede med, at jeg ville komme til at føde "sammen" med hende - men at hun tog grueligt fejl, for selvom vi blev sendte hjem, så kom vi igen allerede 2 timer efter - og denne gang med hæftige veer. At jeg knapt havde klædt om eller var kommet på briksen, før Yngste meldte sin ankomst i rekordfart, så eneste lindring var en varm klud!

Jeg husker også euforien, og at vi inviterede fødselsdagsgæster til othello-lagkage og champagne. Og at vi - efter at gæsterne var gået hjem - sad og kiggede i Bilka-reklamer som om det havde været en helt almindelig dag. At vi var "høje" af oplevelsen i lang tid - og nærmest kan blive det igen bare ved tanken.

Inden frokost for 4 år siden havde jeg den mest fantastiske fødsel, jeg nogensinde har haft ;) (og ja, jeg ved godt, at jeg kun har haft 2).

I dag, for ganske mange timer siden, vågnede en lille dreng op til sin 4 års fødselsdag. Han blev vækket af Mor, Far og (store)Bror med sang, flag, lys og gaver.
Altsammen noget, der vagte lykke. Også selvom han havde været nødt til at "snige" sig i seng igen, for at få det hele med.
Hele dagen har været fyldt med oplevelser, så det var en træt lille dreng, der blev hentet af Mormor. Men ikke mere træt end at den blinkende tandbørste vakte jubel. Og ikke mere træt end stor jubel, da dagens sidste gave blev fundet frem fra gemmerne, og Far skulle hjælpe med at samle Dværgenes mine (LEGO Castle).
At det var ham, der suverænt valgte aftenmenuen (fra morgenstunden), og vi spiste på McDonalds var også noget, der passede ham ;)

Og nu... Nu sover han godt under dynen - feberhed og træt.

Sukkersten

...Lyder det ikke bare lækkert og lige til at spise? Tankerne falder straks på kandis eller en anden form for krystalliseret sukker...

Men det er Yngstes kommentar i dag.

Da jeg bar ham i seng, lagde han hovedet mod min hals og slikkede på min halskæde! Da jeg spurgte hvorfor, sagde han, at det lignede sukkersten ;)

Det kære barn var ganske træt og mæt af dagens oplevelser i børnehaven. De har fejret 140 års fødselsdag med gøgler og balloner og flyveture.
Han fortalte selv her til aften, at gøgleren havde kastet ham højt op i luften, så maven havde grinet, men hovedet havde synes, at det var lidt uhyggeligt.

Skægt som børn så nemt kan beskrive deres følelser!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...