MrsBaloui

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...

Say Hello!

Til min nye og ganske hårdtarbejdende ven.

Sammen er vi et godt team, der sammen med spisestuens varme og et uskyldigt hvidt stativ har bekæmpet den store bunke af snavsetøj, der var begyndt at bevæge sig ud af snavsetøjskurven og ud over badeværelsesgulvet.

Jeg har lovet Mille (altså vaskemaskinen - en Miele W 3923 WPS) en uges ferie i uge 9, hvor vi andre tager på skiferie.

Vi skal til Hemsedal, "som vi plejer" og tager Mormor med.
Mormor er den eneste, der ikke står på ski, men det gør ikke noget, for hun er også udemenneske.

Det plejer at være ret hyggeligt :-) Og vi glæder os meget til at komme afsted på lørdag.

I mens spirer foråret herhjemme og bringer farver i haven. Det glæder mig at lyset begynder at få kræft, for det smitter af på humøret og modet til mere og andet end bare hverdagen.

Ikke at jeg er en af dem, der får vinterdepressioner, men det grå vejr hele tiden er da bare så kedeligt.

I min have står krokus, vintergæk, erantis og violer og græsset begynder at grønnes. Luften får ligesom en anden duft, og lysten til at komme ud og være aktiv er... Ja, kraftigt stigende :-)

Min cykel bliver luftet næsten hverdag til og fra arbejde, og det er dejligt befriende at komme ud i luften og få pulsen en smule op, selvom der kun er ca. 12 minutters tur hver vej.

Om lidt vil jeg begrave mig i indkøbslister og pakkeplaner, for der er ikke mange dage ferie.

Godt forår herhjemme ;-)

Sikke mange klokken slår!

Tretten slag - tiden går
Gæt engang, min lille ven, hvor vi nu skal hen...

Til Hemsedal - på juleferie i Hemsedal :-)
Nu på torsdag, da tager vi afsted.

Når jeg går hjem fra arbejde på fredag kan jeg se frem til 14 dages ferie samme med min dejlige familie, hvoraf de 7 er ude i Norges sne og kulde og indenfor i pejsens varme og med julehygge.

Vi glæder os meget - alle 4!

Der er en meter sne og mange af de gode bakke er åbne - mere er lovet klar til julen, så alt tyder på en aktiv ferie sammen os 4.

Hemsedal er -for os- stadig det ultimative skiferiested for familier med børn i alle aldre ;)
Det er sjette gang i Hemsedal - tredje gang på ski for Yngste på godt 3½ år og nummer ?? for Ældste på 8 år.

Sandsynligheden for mere aktivitet herinde i 2007 er kraftigt dalende, så lidt på forhånd

GOD JUL & GODT NYTÅR!

Løver

I søndags for 14 dage siden skinnede solen fra en skyfri himmel af en helt bestemt - men uoplyst - grund.

På forhånd havde vi bestemt, at vi ville ud af huset fra morgenstunden.
Eftersom vi næsten lige havde besøgt den tyske version af Legoland, faldt valget naturligt på Givskud Zoo.

Naturligt, fordi een af mine kriterier for dagen var, at adgang skulle være "gratis". Vi har årskort til Odense Zoo og dermed gratis adgang til løveparken i Givskud, så afsted med os...

Til trods for at vi kom før tiden, var der allerede kø foran billetlugen, men det er jo en stor park, så vi kom hurtigt igennem lugen, hvor vi købte deres "supertilbud" med en trykt guide, en audioguide og et Hugospil. Vi fik sat CD'en i bilen, og så var vi klar :-)

Jeg kan ikke engang huske rækkefølgen, vi så dyrene i... Men dette skilt gik igen overalt! Stakkels, stakkels elefant, at den har ondt i maven... Yngste synes, at det var synd for den, men synes at de levende var sjove, at de havde græs på ryggen. Ikke fordi der er meget gang i sådan et par elefanter, de stod bare der og stod - og spiste.
Og kamelerne var ikke meget bedre, synes Yngste... De lå jo bare ned - og sov! Vågn nu op for pokker!

Aberne - altså de der små banditter med lange haler - de var til gengæld mægtig sjove og for rundt og legede og sloges, hoppede fra gren til gren og fik Yngste til at klukle.

Da vi gik igennem "abehaven" så vi et dejligt syn, som selv Ældste måtte sige "Åh" over. En abemor med sit lille barn på ryggen. Det så dejligt og trygt ud, og de var jo lige der ved siden af os!

Det må jeg sige! Det er en stor oplevelse at være så tæt på dyrene, at man næsten kunne røre...

Men det var ikke det eneste sted, der denne søndag var gang i humøret... Alle steder var det som om, dyrene vidste at vi kom... Det eneste, vi ikke så var ulvene, der lå bag en 3 meter høj vold, men ellers var alle dyre aktive og fremme, så vi kunne se dem, når vi enten gik eller kørte forbi.
Lemurene var ganske underholdende, og når man har Madagaskar og "Danse, danse" i tankerne, så bliver oplevelsen lige en tand sjovere...

Overraskelsen var dog alligevel løverne... For 3-4-5 år siden var vi sidst i løveparken og - så vidt vi husker - så vi ikke andet end skyggen af en løve i det allerfjerneste hjørne. Måske er det derfor, vi ikke har været der siden - hvem ved.

Men denne gang var der gang i den!

Det første vi så, var en halv ko - eller altså resterne af en... OG så så vi en til...

Ingen løver - lige indtil vi rundede næste "hjørne"...

For der lå der først 1-2-3-4-5 løver og solede sig eller legede eller gnavede på et ben.

Og mens vi holdt der og beundrede de store dyr rejste en sig op og spankulerede over mod os. Yngste var vildt betaget! (og det var vi andre i øvrigt også). Den satte sig få meter fra bilen og kiggede på os, gabte og fortsatte så (vi spekulerede et øjeblik over, om vi ville få en løve på køleren) lige ud foran bilen.

På den anden side af vejen var endnu en flok løver. Og her var massevis af unger, der tumlede og legede og var vilde - og vil blev også vilde - altså af facination :-)
En enkelt løveunge kom tøffende over vejen lidt forladt kaldende på mor, men den fandt vist hurtigt enten mor eller mad, for der kom fart over den, da de andre begyndte at slås om maden.

Frokosten blev indtaget i ZoOasen, og da alle var mætte, blev der tid til legepladsen med gederne. Men kun kort tid, for vi voksne var mætte af dagen og ville gerne hjem...

Og hvis I også vil se giraffen, så er den herunder :-)

Jo, det var en dejlig fødselsdag :)

Legoland i Tyskland (Ferie #2)

På feriedag 2 havde vi planlagt (og kørt efter) et besøg i Günzburg.

Ikke fordi byen er noget særligt, men fordi der ligger Legoland i Tyskland!

Med vores danske sæsonpas i hånden kunne vi nemlig komme gratis ind. Og det er jo ikke så ringe endda for folk som os, der elsker LEGO og leg (For vi ved jo godt, hvad LEGO er en forkortelse af, ikke? Leg Godt).
Vi stod næsten foran porten inden åbningstid, som vi plejer, men kun næsten - og vi blev overrasket over mængden af mennesker... Vi måtte en tur forbi billetsalget, for vores sæsonpas passede ikke lige i deres system. Til gengæld blev jeg mødt af en meget serviceminded og smilende dame, der huskede mig på at købe en parkeringsbillet, så vi kunne komme nemt hjem igen. Det tog lidt tid, men ikke så meget, så var vi på vej ind til en fantastisk og hyggelig dag i gode rammer - og i godt vejr, skulle det vise sig :-)

Mens Ældste og Manden Min var inde for at prøve Drome Racers tog Yngste og jeg på Besichtigung i Piratland.
Det var bare så flot!
Selvfølgelig var det også den nye attraktion i 2007, men jeg var meget imponeret over den måde, alting var genneført i temaet.
Og det er altid en dejlig oplevelse at se, hvor rent der er alle steder.
Piratbådene var en rigtig skæg - men våd - oplevelse.
Vi blev bænket med 4 personer på hver side af båden, så vi alle sad foran en vandkanon med drejehåndtag - og så gik det ellers løs med at sejle rundt i kanalerne og sprøjte vand på de forbipasserende både og på tilskuerne!
Vi blev våde, men tørrede hurtigt i det dejlige solskin.

Vi tog i Land der Abenteuer bagefter.

Der var mange ting at prøve, også nogle vilde nogen, som en 3-årig ikke kan være med til, selvom han gerne vil. Heldigvis var der også mange dejlige muligheder for de små, så Ældste og Faren gik over  for at prøve Jungle expeditionen og Yngste tog en tur i Kanoen, som han selv kunne sejle.
Faktisk havde de små sæder, der kunne sættes ned i kanoen, så små helt ned til 1½ år kunne prøve.
Der var mange spændende ting at se på i kano-kanalen, og han sejlede den selv ;) Men mere spændende var det heller ikke, for selvom han kunne nå flere ture, så var een nok.

Til gengæld kiggede vi på de fine figurer, der stod allevegne.
"Se mor - en edderkop!" Omend det var en anden størrelse, jeg kiggede efter, fik jeg allgevel øje på den, der mellem grenene.
Der var så meget at kigge på alle steder, at vi næsten gik glip af at se Ældste og Far i vandrutsjebanen (eller hvad man nu kan kalde det).

De sejlede også forbi den yndigste, men noget drilagtige dinosaur. Hun bød dem velkommen, men spyttede vand, når de kom for nær. I vandpytten under hende gik småfugle og vippede med halerne helt upåvirkede af, at der hvert andet minut (eller sådan noget lignende) kom en vogn kørende forbi på skinnerne lige ved siden af.

Ved siden af Adventureland lå et Miniplaskland for de mindste, men eftersom vi ikke havde badetøjet med, gik vi i en bue udenom for ikke at friste to af de vandglade sjæle, som vi havde med.
Så et godt råd til sommergæster... HUSK badetøjet!

I Tret-O-Mobil fik vi set ud over verden, som LEGO ser den. Et rigtig flot syn deroppe fra.
Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen, og solcreme lå ude i bilen. Men det var der råd for, for i de fleste af butikkerne kunne man - foruden en masse dejlige souvenirs - købe solcreme i forskellige afskygninger. Vi valgte den lille udgave med 2 stk "portionsanrettede" faktor 12, for vi havde jo masser af solcreme med i bilen.

Og jeg skulle hilse fra Ældste og Manden Min og sige, at Dragen hjemme i Legoland Billund er vand ved siden af det sus, de fik af den tyske drage ;)
De er ikke med på billedet her, for det var en tester for at indstille kameraet rigtigt - deres billede belv skævt og rystet, og jeg ville ikke sende dem hen i 20 minutters kø for at forsøge igen...

Imens de "store" stod i kø og efterfølgende fik kriller i maven sad Yngste og jeg og nød dagen, solen og en dejlig is. En is som Yngste selv havde købt hos en charmerende tysk væbner med kæmpestort overskæg og et lige så stort smil nedenunder.

Til dage med for meget regn eller solskin havde Legoland sørget for et besøg i "Fabrikken".
Et besøg, der startede med en lille animationsfilm og uddeling af en lille legoklods påtrykt "LEGO Fabrik 2007". Et tryk, som vi senere i rundturen så, hvordan blev lavet. I "Fabrikken" var blot et udsnit for at vise lidt om teknikken bag produktionen, men det var noget spændende både for en 3-årig og en 8-årig at se hvordan en legomand blev monteret.
Der var også montre med historie - og masser af maskiner, man kunne trykke på og styre - bl.a. kunne man se, hvordan en maskine sorterede blå klodser fra mellem gule ditto.

Jeg kan ikke huske, hvad vi fik at spise hele, men jeg kan huske, at det var godt ;-) Mange steder havde de frisk frugt og andre gode forfriskninger.

Men de var ikke så gode til det med Visa, så vi var glade for vores kontanter, selvom vi havde haft en formodning om, at det ikke var noget problem. Dog havde de flere steder opsat pengeautomater - og billetkontoret kunne også modtage Visa. Ikke at vi fik brug for det i denne omgang ;-)

Jeg er sikker på, at der er rigtig mange ting, som vi ikke fik set, men løftet om et gensyn er afgivet uden forbehold.

Hvis I er blevet fristet til at se mere til Legoland i Tyskland, kan I kigge på deres online kortoversigt ;)

Den gamle bil (Ferie #1)

Vi kom afsted næsten "til tiden" som planlagt. Lidt forsinket dog, men sådan er det altid med os...

Turen var ellers ved at blive til ingenting, for *kronk* sagde det, da vi kort efter afgang kørte over en mindre urenhed i vejen...
Manden Min havde godt nok været lidt bekymret over mængden af ting og sager, der blev proppet i bagagerum og tagboks, men vi skulle jo have det hele med.
Ind til siden og kigge rundt på bilen... *AV* hvor den hang på det ene bagdæk. Bare ved min vægt nåede skærmen næsten ned og røre ved dækket.
Nå... Men vi kunne jo selv vælge om vi bare ville vende næsen hjem igen eller løse det her og nu søndag morgen omkring kl. 7.00...
En stor skruetrækker kom frem, og skærmen blev med hensynsfulde, men resolutte tag bøjet let indad og opad, så de brede sutter igen kunne være under skærmen. Der er vist ingen, der havde overvejet slidte/halvdøde støddæmpere, flotte brede dæk og rigtig mange kilo bagage (teltet med stænger vejer alene omkring de 30 kg) for 10 år (snart 11) siden, da Manden Min købte bilen.
Det virkede!

Så afsted igen med os med god fart mod Deutsches Panzermuseum Munster, som var første stop på turen.
Hvis man er interesseret i tanks og 1. eller 2. verdenskrig, så er det helt sikkert et museum, der er værd at besøge. Der er mandskabsvogne, kampvogne, raketter, kanoner, pistoler, uniformer, hjelme (og rigtig meget andet) og i det hele taget en utrolig god dokumentation af udviklingen af militæret gennem tiderne.
Udenfor står en M48A2, som man kan komme ned i. Drengene (dem alle 3) synes, at det var alletides oplevelse, og jeg synes også at museet var spændende, men nok ikke mit førstevalg, skulle jeg have bestemt ;).
Bestemt var det flot og spændende, og de havde vel næsten alt, men krig er bare ikke lige mit interesseområde ;) Jeg er jo i bund og grund en tøs ;) (Også selvom jeg ikke lignede en sådan, da jeg var barn... Jeg kravlede i træ'r og har 5 ar i hovedet efter huller, der er blevet limet eller syet).

Efter museet havde vi endnu en køretur på ca 650 km til den første campingplads. Vi havde valgt (og bestilt) den første campingplads WaldCamping Stubenweiher, som ligger tæt på Legoland i Tyskland.

Så var vi nemlig klar til udflugtsmål nr. 2 dagen efter.

Aftensmaden blev indtaget i strålende sol og ved det medbragte picnicbord. Dagen havde ellers budt på adskillige byger og nogen trafik på den tyske autobahn.
Det gik også forbavsende godt/nemt med at slå teltet op :-) Det var jo kun anden gang, vi prøvede det (og første gang var i Farfars have for at prøve det). Dog var vi taknemmlige for vores plads på campingpladsen - en af de bagerst og uden tilskuere i første omgang.

Her stinker!

Entreen stinker af røg!
Heldigvis ikke tobaksrøg, men røg fra bål. Lugten af røg, ristede skumfiduser, mad over bål og glade øjne. En træt og meget beskidt dreng, der udover 3 kvarters næsten ustoppelig gråd og vrede (over nogen, der havde drillet - mere ved jeg ikke) havde haft en helt forrygende dag derude i skoven.

Hvad der mere stinker er at Ældstes nye Ocean regntøj - læs 5 dage gammelt, brugt 3 gange - nu er udstyret med et 2 cm aflangt hul lige i knæhøjde. Det er 300,- lige ud i skoven, hvis jeg ikke finder en måde at reparere det på.

Ældste har sommerferie fra skolen, men har valgt 14 dage med sommerskolen i skoven og ved vandet. De leger i skoven, snitter med dolk og laver mad over bål. I dag har de fægtet med pinde, og han var meget træt, da jeg hentede ham 15.45 foran skoven.

Beskrivelsen for denne uge lød:

Det foregår i skoven, hvor der bl.a. bygges hytter/huler og laves bålsteder til den daglige madlavning. Det hele sker i et roligt og hyggeligt miljø. Praktisk påklædning er absolut nødvendigt.

Dejligt, som begge mine drenge er Udebørn.

Det kan ses på deres ansigter, i deres øjne, på deres hænder og i særdeleshed på deres tøj. Desværre også det sidste...

Nok med brok!

Ældste blev proppet i bad, da han kom hjem. Tøjet lige så. Bagefter blev han tjekket for flåter og fik han pandekager fra Mormor. Han spiste fem og fik -undtagelsesvist- lov til at spille computer efter aftensmaden.
Manden Min er til et arrangement på arbejde, og Yngste blev hentet af Mormor og var hos hende næsten indtil sengetid.

Isbjørnen der var så flink blev godnathistorien, og nu sidder jeg her i sofaen med te, tæppe, tv og bærbar PC.

Det hjalp

Alle jeres tanker i fredags må simpelthen have gjort en forskel ;) For det er længe siden, at jeg ikke har været nervøs til en skriftlig eksamen. Nårh ja - der var lige den i mandags, men den var jeg jo sikker på at dumpe på forhånd, så jeg ville bare gøre mit bedste, og så se, hvor det førte hen...

Og i fredags gik det OK... Det var en stor eksamensopgave, og der var en del (mange) ting, som jeg ikke fik færdig. Meen jeg er fortrøstningsfuld indtil modsatte er bevist. Desværre hedder ventetiden nok 4 ugers tid og i mens kan jeg jo så passende læse til den sidste i Skatteret og starte på problemformulering m.m. til seminaret.

Og ellers så hjalp det jo lidt en del at komme hjem til sol og sommer og vores egen båd og pølser på engangsgrill på stranden :-) To glade drenge, der leger, sopper - nej bader. Yngste blev første, der kom helt under vandet - ikke helt med vilje, for han skvattede i fra badeplatformen, men så måtte vi andre jo også under ;). Der var kram fra Manden Min og weekendstart i familiens favn.

Lørdag drog Ældste med Mormor til Jernbanemuseet i Odense og til Bazar, mens vi andre lavede så lidt som muligt derhjemme ;)

Yngste og jeg fandt denne lille skygge på værelset lørdag, mens vi legede med biler. Han rendte uden ble det meste af dagen - helt uden uheld!
Jeg hørte ham fra stuen, at han råbte, at han havde lavet pølser (ja, det kalder vi det altså). Jeg så i ånden, at nu skulle jeg gøre gulvtæppe rent, men da jeg kom derned, sad en lille stolt dreng på sin potte på badeværelset :-)

Aftenen blev tilbragt i godt selskab i en have i nærheden, og mens børnene legede (6 i alt), hyggede vi andre om bordet.

Søndag formiddag pakkede vi båden med frokost og godt humør og fandt et dejligt sted i fred og med sandbund og -strand, og mens drengene gravede en stor sø på stranden, legede, badede og snorklede (sidstnævnte kun Ældste), gjorde vi voksne lidt rent i kistebænke, skuffer og skabe. Vi har mange drømme med vores "nye" båd ;) Og mens vi drømte og ordnede båd, bagede solen, og før vi så os om, måtte vi alle trække i ly af kalechen og finde hjem.

Mine skuldre kan ikke lide solen, når jeg glemmer solcremen - desværre - for på/ved/i vandet er der bedst, når det er varmt.

Men i morgen!

Jeg holder heller ikke fri... Det føles som om hele verdenen omkring mig holder fri - og så skal jeg bare sidde her og taste tal! Telefonen har ikke ringet een eneste gang, men alligevel ved jeg godt, hvad jeg skal lave... MOMS! Øv! Jeg gider det ikke i dag. Jeg ville meget hellere tumle i haven med Drengene eller cykle en tur eller sove på sofaen eller spille PlayStation 2 enten mod Manden Min eller Ældste eller .... [Hov der ringede telefonen]... Øv, det var ikke engang noget spændende... Bare en sælger. Men jeg gider ikke engang tale med sådan en.

Men ellers går det vist meget godt...

Vi havde en rigtig dejlig søndag med masser af udetid. Vi var i haven og ordne lidt, og Manden Min fik klippet de grimme buske i gården helt væk, mens Drengene legede eller hjalp til. Jeg kæmpede med en vedbend, der vil brede sig mere end godt er, og fik luget lidt i beddet. Det trængte. Vi blev ikke færdige, men finder nok lidt tid i Påskedagene til igen at komme derud.
Kan Påskeliljer i øvrigt bare forsvinde? Jeg havde lidt stående langs den ene mur, men nu er der kun en enkelt klynge Mini-påskeliljer tilbage.
Vi fik også cyklet en tur. Dejligt som Ældste er ved at være stabil på sin cykel. Det har ellers holdt hårdt, for på det punkt har han været en lille opgivende dreng med standardsætningen "Jeg lærer det aldrig!". De fik leget på legeplads, og det er skægt at se, hvordan mine børn bare glider ind i legen med andre. Se der har vi heller ingen problemer med det sociale...
Ved skoven lå et ishus, og der måtte vi ind for at holde pause. Derfor endte vi også med ikke at spise noget særligt til aftensmad, men Drengene er lige glade for stegt torskerogn som for frikadeller og kartofler :-)

Men i morgen! Ja! Der holder vi fri! Og tager i Legoland! Vi står der foran porten allerede 5 minutter i 10 og venter. Vi glæder os til årets første tur. Og vejret er med os, hvis vi er heldige.

Vi glæder os!

Sikke en weekend!

...og den er slet ikke slut endu :)

Der har været travlhed i huset, for Ældste fyldte 8 år i går og skulle have drengene til fødselsdag...
Vi havde valgt at holde den udenfor - på et velvalgt offentligt område med både bakke, skov, grill/bålplads, borde/bænke og ikke mindst ganske indhegnet og sikkert at være på. Børnene kender det ganske godt fra deres udeture med Fritten, men denne dag blev bakken indtaget af en flok eventyrlysne riddere, der skød med kartoffel-katapulter, gik balancegang over voldgraven og beskød fjendens (ballon)borg med pile for at finde frem til "Skatten ved det store træ". Også selve det blev også en opgave, for de farvede bogstaver indbød til at de selv stavede sig frem til sidste clue.

Og grillen duftede med pølser og brød, og de spiste, så de kunne trille! Men ikke forspiste nok var de, for efter en fantastisk bytten-frem-og-tilbage mellem favoritterne i slikposerne greb de deres sværd og begav sig op ad bakken mod det væltede træ, hvor de fik kæmpet nogle drabelige og meget fantasifulde kampe...

Til dem, der ingen sværd havde med, havde Moren her bevæbnet sig med pumpe og lange balloner, og der blev produceret sværd i en fart og mængde, som ville gøre selv en garvet ballonkunstner misundelig (eller forarget).

Yngstemanden blev hentet af Manden Min og deltog straks i legen på lige fod med "de store drenge". Lidt var lysten til slikpose eller pølse, nej! Drengene trak, og de ville gerne have ham med :-) Skægt var det - men også lidt uhyggeligt, at Yngste mere end en gang trillede ned ad bakken for at rejse sig ved bunden og stige derop igen. Som en af drengene dybt imponeret sagde "Han falder, men græder slet ikke"... Jow Jow... Det er vores Yngste ;-)

De havde slet ikke tid til at blive hentet, men selvom de legede godt, så blev det alligevel ikke til mange kopper forældrekaffe eller -kage. Fredag eftermiddag trænger alle til at komme hjem og holde weekend.

Lørdagen i dag kaldte på 3½ times ØkonomiStyringsSystemer, klargøring af "vores" marina, bollebagning - og for Ældste endnu en drengefødselsdag i rækken. Hans egen fejring med familien havde vi flyttet til sent, så han kunne nå at jagte monstre sammen med klassekammeraterne. Da han kom hjem derfra var alle gæsterne kommet og endnu en fødselsdag kunne starte... Et lidt hårdt program måske, og det kunne da også mærkes, da sengetid indfandt sig.
Manden Min skulle afsted inden jeg kom hjem til frokost, så Mormor var blevet hidkaldt, og Moster kom også tidligt - helt fra den anden side af Storebælt. De stod for bollebagningen, men min opskrift rakte ikke til meget, så jeg måtte forbi Kvickly efter ekstra... Skidt med det, jeg er ikke mere så sart med hvad der er hjemmebag eller ej ;-)

Til i dag havde jeg valgt den nemme løsning... Boller med ost (og mange forskellige slags) og kaffe eller te. Kagen bestod af resterne fra i går, men det var hyggeligt, og ingen gik sultne fra bordet.

Nu sover alle andre, og jeg vil om ganske kort tid gøre det samme... Var jeg ikke træt i forvejen, så gjorde Harboe 1883 sit arbejde godt, for det er jeg nu ;-)