MrsBaloui

I stearinlysets skær

Så har vi fundet fået internet i vores nye hus. Tak Telia :-) Og tak du ukendte udbyder af trådløst internet uden kryptering :-) Se! Det er fordelene ved byhuse ;-) Signalet er så stærkt, at vi nemt kan se video m.m.

Ligenu er der ganske ro i huset. Drengene er i seng og Manden Min ser TV. Vi har åbnet for varmen og tændt stearinlys, så der er bare rigtig hyggeligt!

Indtil videre er december godt i gang. Om lidt er den fyldt med alle de julearrangementer som skole, fritidsklub, børnehave og alle foreningerne har gang i. Og den er fyldt med forberedelser i det nye hus - og en del stress over alt det, vi mangler. Nyt gulvtæppe, nye møbler, maling af køkken(låger), indretning helt generelt og flytning/sortering af alt det, vi stadig har stående i det gamle hus...

Ja - oveni er der lige en revisor, der skal have årsregnskabspapirerne, så vi kan få beregnet den frivillige skat/hvad der skal indbetales til pension i stedet for til skattefar...

Jeg har svært ved at finde roen og julehyggen frem, men jeg forsøger!

Jeg har raget mig en forkølelse til, der har sat sig på halsen. Øv, og de ringede fra børnehaven i formiddags med en sløj Yngste. Heldigvis kunne Mormor tage over, og *wupti* 2 timer senere var han frisk igen - godt snottet stadigvæk, men sådan en Mormor-dag kan virke som trylleri, så han får en mere i morgen.

Nu vil jeg få gang i mit regnskab, før det er tid til madpakkerne og dynen.

Løbstinenser

Jeg føler mig som en 3-årig, der har fået nej til en is...

I morgen er det en måned siden sidste løbetur - en løbetur i en allerede nedadgående periode.

...Og jeg har virkelig abstinenser...

Mit humør er som en gammel sur svedske, citron eller en rigtig rejekælling. Der er frit valg på alle hylder!

Mit overskud og gode humør er forsvundet sammen med tiden, der er gået siden 6,6 km i godt tempo mandag, den 26. oktober '09. En løbetur sammen med mændene fra løbeklubben i deres "moderate" tempo, hvilket gav mig en km-tid på 5:26, hvilket er pænt hurtigt i forhold til mine egne ture...

Hvorfor er det, at motionen bliver skrottet, når man har travlt?

At man skrotter det, der giver ekstra energi og overskud til netop at klare det ekstra, der kræves?

Jeg glæder mig rigtig meget til min næste løbetur. Den løbetur, der indtil nu er blevet skudt foran mig. Den, der bliver aflyst til fordel for det, der haster andre steder.

Jeg har de fedeste Adidas AdiStar Salvation W stående hjemme i skabet. De har kun 60 km under sålerne indtil dato - og de gamle havde været med på næsten 600 km siden sidste nytår, så er der jo lang vej igen.
De nye er i øvrigt købt efter kyndig vejledning i H.C. Sport i Vejle og med en klækkeligt tilskud på et 250,- gavekort vundet til Juelsminderun i sommers. Hvor jeg i øvrigt havde vundet startnummeret til - ellers var jeg nok ikke kørt lige netop de 63 km hver vej for at løbe motionsløb...

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

I øvrigt har jeg lige fundet en løsning på en hurtig løbetur i morgen... Jeg løber da bare, når drengene er til svømning...
Så får jeg da små 25 minutters tid til mig selv ☺

Ahem...

Joo....

Det er rigtig nok. Jeg er her stadig et-eller-andet sted derinde eller derude...

Fokus er her og nu på alle vores projekter.

Endelig er der godt gang i vores ejendomsrenoveringsprojekt med alt hvad det indebærer af byggemøder, håndværkere, arkitekter og ingeniører - for ikke at tale om al den nedbrydning vi selv har klaret for at spare adskillige tusinder af kroner. Det er et familieprojekt, så selv Yngste har være igang med hammer og mejsel (i bogstaveligste forstand, faktisk).

Men for at det hele skal kunne lykkes, har vi samtidig med være nødt til at flytte fra vores dejlige lejlighed på førstesalen. Midt i al det andet har vi købt et dejligt byhus kun ca 400 m væk fra vores ejendom og er i al hast flyttet med det mest nødvendige, så el, varme, vand og afløb kunne afbrydes og renoveres uden gener for nogen.

Desværre for travlhed, forsømmer vi vores motion. Jeg har ikke løbet i over 14 dage nu - og inden da havde jeg en periode med kun een gang om ugen. Det kan mærkes på humør og overskud at gå fra 3-4 gange om ugen til 0 - eller fra ca 35 km til 0.
Jeg skal nok komme igen! Jeg skal nemlig løbe Lillebælt Halvmarathon den 8. maj 2010. Jeg var en af de første 13, der købte startnummer, for det her vil jeg!

Hjemme i vores nye hus har vi endnu ikke internet, derfor er det begrænset med online-tid, for hvor meget kan man tillade sig at ordne privat-sager, når man er på arbejde? Ikke meget, synes jeg - og slet ikke, når der i forvejen er travlhed her også.

Bare rolig dog - der er ikke symptomer på stress. For stress kommer af ikke at kunne se lys forude - og det er der masser af :-)

Tiden? Det er bare den, der er en alvorlig knap ressource - hvor kan man købe mere?

Halloooooo....

Der er et rungende ekko herinde, hvis man kalder på mig.

Livet udenfor er aktivt og til tider temmeligt hæsblæsende med mange projekter og mange tanker i alle verdens 4 hjørner. Vi får nogle gode snakke og diskussioner og vender mange drømme og forestillinger om fremtiden.

Tilstanden har været det meste af året, og det ser ikke ud til at hverken efterår, vinter eller forår bliver kedelige bekendtskaber med tid i overskud til bare at kigge ud i luften og være tom i hovedet...

Jeg håber, at I vil blive ved med at kigge forbi engang imellem...

...Kald endelig, hvis jeg bliver for usynlig eller tavs!

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Blogindlæggene, der aldrig blev skrevet...

Det står rigtig sløvt til herinde, og det er jeg egentlig ret ked af...

Der er mange ting og tanker i mit hoved, som kunne have godt af at komme ud - på skrift - enten helt privat bag scenen eller her i offentligt rum. Fordelen ved sidstnævnte er, at der af og til kommer nogle rigtig gode råd tilbage til hvordan den eller den sag kan håndteres - eller tanker, der rumsterer får en hel anden vinkel, når andre kigger på med mere objektive briller end jeg selv kan.

På den positive side er alle mine succes-oplevelser med mit løb. Det går strygende og i efterhånden ret flot tempo. Yndlingsdistancen ligger omkring de 6,5 km, og længste indtil videre er 8,5 km. Om knap en måned skal jeg løbe 11,6 til et motionsløb, og jeg glæder mig meget over at distancen nu også bliver længere og lettere.
Jeg bruger Time4Running.dk som en slags løbedagbog og finder ny musik på PodRunner.com.

Faktisk er jeg nået dertil, at jeg nu taler højt om min drøm om en ½ marathon til foråret 2010.

Positivt er også, at der kune er 10 dage til afgang til Kreta. Første charterferie i (hmmm) 6 år, tror jeg. På dette tidpunkt den 22. maj er vi på vej i en lejebil til vores hotel fra Chania lufthavn. Jeg glæder mig så meget, selvom jeg er ved at gå i knæ over alle de opgaver, der skal overstås før jeg Kr. Himmelfartsdag kan pakke bil og familie til en dag i Legoland inden afrejse kl. kvalme fredag morgen.

Jeg er endelig begyndt at tabe mig lidt igen. Det har ligget stille i umindelige tider - lidt op og lidt ned, men nu ser det ud til at kurven er knækket til det bedre, og jeg er på vej under de 60 kg. Der har jeg ikke være længe. Det er meget motiverende og hjælper til at holde sig fra det hvide brød til formiddagsmad på job.

På den anden side af vægtskålen tynger travlheden på jobbet. Noget som jeg ellers ikke har haft de store kvaler ved, men med øget timetal fra 30 timer/ugen til 34,5 timer/ugen, og jeg så stadig har bunker af arbejde til at ligge, når jeg går hjem fredag eftermiddag (og at jeg sjældent når at gå til tiden), så er det ikke sjovt mere for en ISFJ som mig.

Så er der ejendommen, der skal sættes i stand og et butikslokale, der skal udlejes. I disse tider ser det ud til, at en potentiel lejer ligger fjernt, men vi må væbne os med forhåbning og tålmodighed, for det er faktisk et ret godt lokale og en super beliggenhed. Det er Manden Min, der tager det store slæb i den henseende med alle tankerne og kontakterne og ... Men det kan ikke undgå at gå lige ind der, hvor bekymringerne gemmer sig, selvom det ikke er synligt for andre, at de ligger der og giver rod i roen.

Drengene har det godt, sådan overall... Men hvis man kigger ind i detaljerne, så trives Ældste ikke super i skolen/fritidsklubben, men han er svær at nå ind til. Ældste er blevet pre-teenager, og jeg har meget svært ved at håndtere de konflikter, jeg har med ham. Og det er hver dag, og det er ikke rart for nogen i familien.
Yngste fylder snart 5 år og er ligesom sin bror en dreng med et skarpt hoved og et kærligt hjerte, temperament som resten af familien, men ellers ret velfungerende.
Jeg kan nu ikke lade være med at bekymre mig alligevel - om deres vækst og trivsel, og om de nu gror sig til dejlige unge mennesker med fornuft og mod nok til at være sig selv på godt og på ondt.

Vi har en båd og en bådplads, som der endnu ikke har været tid og overskud til at gøre noget ved. Efterspil og oprydning efter min svigerfars død tager tid og energi fra Manden Min, selvom det meste er meget praktisk, så giver det alligevel anledning til at en del energi bruges der.

Og oveni det er der alle de andre små hverdagsaktige projekter, opgaver og aktiviteter. Børn, der skal køres til deres aktiviteter som svømning, fodbold, spejder og musik, min egen løbetur, der skal prioriteres - eller at huske at lave legeaftaler, så begge drenge kan vedligeholde de venskaber, de har.

Jeg forsøger i høj grad at rense hovedet ved at lave opgavelister, men uanset om det er på job eller hjemme føler jeg mig konstant 10 skridt bagefter og i brandslukningsmode...

Hverdagsramt

Selvom der ikke sker meget herinde, er det absolut ikke, fordi der er stilstand i livet udenfor...

Tværtimod - og sådan plejer det jo at være.

Heldigvis har vi en dejlig tur til Kreta sidst i maj at se frem til, og noget af tiden går da også med planlægning af ferien.

Ellers har tiden været præget af mit kursus hver 14. dag, arbejde og børn til lægen. 2 x speciallæge i Horsens er det blevet til. Så må vi se, om der er noget med det der vækst-halløj eller ej.

I går skulle jeg have arbejdet hjemme for at få nået nogle af de opgaver, der kræver lidt mere ro. Læg mærke til skulle have, for hvad sker der?

Blue screen of death og 2½ timers fejlfinding, scandisk og defragmentering.

Ellers går det vel meget godt... Intet nyt er jo godt nyt...

God Weekend!

En stor mundfuld

Det har været en travl tid - december måned. Og travlheden fortsætter lidt endnu indtil det nye år er budt velkommen. Sikkert også derefter.

Ikke at det skal lyde som brok, for i travlheden når vi en masse og kommer videre med dette og hint og ender med en masse forbedringer, som vi har trængt til i lang tid. Forbedringer i både indre og ydre omgivelser, om det kan siges på denne måde ;) Men jeg kan altså godt blive forpustet alligevel...

Spisestuen bliver rigtig fin, når den er helt færdig. Vi nåede det ikke helt inden Juleaften, og vi når det heller ikke inden gæsterne sætter sig til bords til Nytår. Vi har trukket vejret dybt og sat vores ambitioner og forventninger ned, og det ser ud til at give et godt resultat.

På job er der masser at lave, og jeg synes til tider, at jeg render noget stærkt uden egentlig at nå alt det jeg burde, men med 30 timer er arbejdsugen begrænset. Selvom jeg lægger godt på flex'en, så prioritere jeg også familien højt og så må tingene nås hen ad vejen. Januar bliver (også) travl på arbejde med status, omlægning af regnskabssystemet og færdiggørelse af 2007 med efterfølgende klargøring til revisoren. Vores private regnskab har allerede været til førstebehandling og kom tilbage med ekstraskat som forventet - sådan er det, når man arbejder (og tjener) ekstra ved siden af lønjobbet.

Vores jul var heldigvis vellykket og rigtig hyggelig!

Det er længe siden, at vi har været hjemme i julen og Yngstes (næsten) første jul uden sne. Hans første jul var hjemme og siden har vi været i Norge i julen.
I år valgte vi at blive hjemme og invitere min familie til Juleaften, og næsten alle kom.
Vores juletraditioner er selvvalgte og uden fastlåste idéer om, at sådan gør man jo, så på julebordet var der alskens lækkerier som sild, varmrøget laks, rejer, æg, røræg og efterfølgende kamsteg, frikadeller, berberieand og brunkartofler og rødkål. Drengene spiste med, så længe de havde lyst, men vi andre sad heller ikke og hang ved spisebordet længe, for nok er det hyggeligt at sidde og snakke, men det er også hyggeligt at synge, danse om juletræ og få gaver. Ældste spillede Et barn er født i Betlehem på keyboard, så vi blev helt rørte (Han er nu helt god til det i forhold til at han kun har spillet denne sæson). Yngste kunne smukt synge med, så ikke et øje var tørt ;-) Rudolf med den røde tud var sang nr. 2 - Yngstes valg, og han sang godt med ;-) Efter en tur rundt i huset med Nu har vi jul igen og grin og fnis var vi klar til julegaverne under træet...

Jeg læste på Fruens sider, at deres julegavehyggeri nærmest var overstået på 15 minutter, men hos os har vi tid til at se, hvad vi giver hinanden - også selvom det af og til kan være svært at holde tålmodigheden - eller at julegavebunken under træet nogengange er så stor, at der knap er plads til dem alle under de nederste grene. Vi giver een gave ad gangen og så er det modtageren, der finder den næste gave under træet (og til en anden end sig selv). Både Mormor og Morfar fandt dog hurtigt ud af, at de havde 2 dejlige drenge, der hjertens gerne ville hjælpe med at finde gaver ;-)
Min søster og jeg fik grint en del, for der lå 2 ens pakker i Fætter BR papir, som Yngste troede var til ham, men som han pænt måtte aflevere først til Moster og dernæst til Moren. Og grinet blev større, da vi fandt ud af, at vi havde givet hinanden den samme gave, nemlig Konami Dancing Stage Hottest Party til Wii. Ældste fik verdens bedste - og mest efterspurgte julegave en 9-årig kan få, nemlig en mobiltelefon med fri SMS. Egentlig var det først til den 10 års fødselsdag, men da han skal starte i klub knap en måned før (og aaaalle de andre har en), blev det til et kompromis og en ønsket julegave. Valget faldt på en Nokia 6300 med MaxSMS hos TDC og selvvalgt nr. Så håber vi bare, at det er et godt valg, for det kan ikke gøres om før om ½ år. Yngste havde ønsket en Nintendo DS, så det blev en elektronisk jul, som Ældste valgte at kalde det.

Efter julegaverne var der risalamande og mere hygge, og da klokken rundede omkring 21.30, sagde vores gæster pænt farvel og vores jul endte fredfyldt og tidligt med 2 børn i deres senge og forældrene arm i arm i sofaen. Og selvom det for nogen kan virke tidligt at slutte sin juleaften, så starter vi jo bare tidligere end andre med at spise omkring kl. 17.00, for hvorfor absolut trække noget i langdrag, der i forvejen er svært at holde tålmodighed for børnene?

Efterjuledagene er for mit vedkommende mest blevet brugt i spisestuen med en malerpensel i hånden. Det tager lang tid at male en stor gammeldags radiator, vil jeg bare lige sige...

Forsømt

Det kan man vel roligt kalde det, når der går 1 måned og 7 dage siden sidste indlæg.

Lige så stille, der har været her på bloggen, lige så travlt har der været i hverdagen hjemme hos os. Både aktivitetsmæssigt og tankemæssigt er der masser af projekter sat i gang, og det skaber sjældent plads (eller prioritering) af en stille stund foran computeren.

For at opsummere de sidste 37 dage:

Vi havde en fantastisk hyggelig og sjov miniferie i et af Tysklands indendørs skiområder. Særdeles velegnet til "pre skiferie" på et par dage. Hotellet lige ved siden af (man kan gå i strømpefødder mellem hallen og hotellet) var en lige så dejlig oplevelse. En juniorsuite stod klar til os da vi kom fredag eftermiddag. 2 opredninger i sovesofaer, så Drengene havde megameget plads at boltre sig på om natten. Badeværelse med badekar, som også blev flittigt brugt sidst på fredag aftenen efter skioplevelserne. En træt Yngste (med efterveerne fra sygdom og en smule feber) stod på ski sammen med Mor så længe, han gad, mens Ældste og Far bare nød at stå på ski indtil næsten lukketid.

Efterårsferien gik med Ældste på "Bedstelejr" med Mormor, og Yngste med fridage med mor og far på skift. Vi nåede også Givskud Zoo og Legoland til lukketid med fyrværkeri og masser af regn.

Så blev jeg indhentet af hverdagen (igen) og travlhed på job, med børnenes aktiviteter og alverdens arrangementer som skole-hjem samtale, minigudstjeneste, spejdertur, korkoncert og meget andet.

Jeg har også været til "3-måneders samtale" på jobbet, og kan nærmest ikke sige andet end at samarbejdet er godt, og at vi gensidigt er glade for hinanden! Jeg er gået fra en virksomhed med total topstyring til en innovativ virksomhed i en fald struktur med et team på 4, hvor der er plads til og brug for alle. Sikke en forandring!

Desforuden har vi tømt spisestuen og det tilhørende kontor for inden jul at få det gjort pænt og dejligt. Nye spisestuemøbler er bestilt efter mange overvejelser om stil og udtryk og pris. Det bliver rigtig godt, når det er færdigt, men det tager også tid, for der er også noget med el og gipsplader, lofts- og radiatormaling og et nyt gulvtæppe (der først skal findes og købes).

I dag har vi holdt fri :-)

Og fik et solidt indspark af Chris MacDonald om "Sundhed, Krop & Psyke". Fik rørt grinemusklerne, for denne toptunede og smækkerlækrechokoladebrundeveltrænede mand stod ikke stille i mere end 15 sekunder ad gangen. Han sprang op og ned af scenen, tegnede og fortalte med sprog og krop på en måde, hvor man bare kan tænke WOW!

Og Chris MacDonald havde en vigtig pointe midt i alt det andet vigtige, han talte om... Man har brug for hjælp for at holde fokus og motivation. For at viljestyrkens "WHOHA!" skal blive et magtfuldt brøl helt nede fra maven, så man kommer ud og løbe sin aftentur, selvom man er træt eller fortravlet i sit hoved. For med motionen kommer et øget niveau af Dopamin og Serotonin, som hjælper med at holde hovedet og psyken i form. Kort sagt har kroppen brug for 3 ting for at hovedet kan fungere...
Søvn, Mad & Motion...

Og nu...
Vil jeg sende Ældste i seng.
Yngste er allerede puttet (i mors seng). 
Manden Min er hoppet på mountainbiken til en mørke-eventyr-tur i skoven.
Og mig? Jeg vil finde mit næsten nye Wii frem og tage en times tid i selskab med min "træner" og de øvelser, som Wii Fitness kan byde på.

Nu gik det ellers lige så godt...

med at få skrevet på bloggen... Altså der i midten af august...

Jeg bestod første "svendeprøve" på job. Bestyrelsesmødet med præsentation af (mig og) virksomhedens tal. Jeg havde lidt sved på panden inden da, for der manglede tal for 4 måneder, og ved nærmere eftersyn, var de foregående heller ikke helt korrekte. Det lagt pænt på flex-vægtskålen, hvilket er helt OK for mit vedkommende, for det er altid rart at være i overskud, hvis man skulle få lyst til en ekstra fridag i utide (faktisk har jeg så mange timer til gode, at jeg kan holde 3 dage i efterårsferien helt "gratis").
Heldigvis for min fantastiske mand, der overtog alt vedr. det derhjemme og tilmed sagde, at nu skulle jeg bruge den nødvendige tid, så skulle han nok sørge for resten!

Hverdagen med aktive børn har også i den grad indhentet mig!

Tirsdag går Drengene til svømning. Heldigvis på samme tid og på samme sted (men ikke i samme bassin), og det har gjort det lidt hyggeligere at kunne se begge sine børn i et elsket element ;-)
Den Yngste vandloppe har svært ved at holde fødderne på bunden, som nu svømmelæreren gerne ser her i starten. Han vil slå kolbøtter og dykke og... Hvorimod den Ældste gør sig seriøst og flot i det våde element og gang på gang bliver bedt om at vise frem. Den ene fylder mit hjerte med latter, den anden får det til at svulme af stolthed.
Ældste går også til kor og minikonfirmand, men det er lige efter skole, så det klarer han fint selv at komme til og fra.

Onsdag er det Yngstes tur til Ræs & Fræs og drengegymnastik med 110 km/t på airtracken, kolbøtter i hobetal og sjov og ballade for raske drenge.
Efter skole går Ældste til keyboard, som han er rigtig glad for. Han går selv fra skolen til øvelokalet, hvilket er en gåtur "tværs" gennem byen på ca. 15 minutter. Han er startet her efter sommerferien og udviser stor interesse og øver sig hver dag. Vi har valgt at købe et keyboard allerede nu, for han skal have en chance for at dyrke musikken, hvis det er det, han vil (og vi andre synes også, det er sjovt at spille, selvom vi er lige så meget begyndere som han er).

Torsdag er den værste, hvor Ældste først går til fodbold fra kl. 17.00 til 18.00, og skal til spejder kl. 18.30! Der er ikke plads til megen hurlumhej derimellem, knap nok til en rugbrødsmad (selvom den er smurt på forhånd) og til skift fra "fodbold-uniformen" til den blå spejderuniform.
Men han vil begge ting!
Fodbold giver ham et bedre sammenhold med mange af drengene fra klassen. Han føler, at han er mere med, når han går til fodbold sammen med dem - og det ser ud til, at han synes det er sjovt. Han skal nok komme efter det med konditionen, hvis bare vi passer vores fælles løbeture.
Spejderoplevelserne er mange og rigtig gode. Dem vil forældrene heller ikke undvære, for det udvikler ham i den grad socialt, og det har han også behov for. Det er nogle rigtig gode og rummelige voksne, der håndterer både temperamenter, spørgsmål og 35 børn i naturen på bedste måde til både UG og stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde den samme rummelighed.

Mandag og fredag er aktivitetsfri ;-)

Eller... Der ville jeg rigtig gerne selv nå at løbe og gerne sammen med Ældste, men vi trænger begge til også at lave ingenting, så den gode vane vi fik startet op i sommerferien med at løbe 2 gange om ugen er ligesom lagt i skraldekassen, hvilket er rigtig synd! Både for mig, men også for Ældste. Vi har ikke løbet sammen, siden vi deltog i et lille lokalt motionsløb for 14 dage siden :-( Og så er det ikke nemt at komme i gang igen.

Heldigvis for de 30 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob og dejligt at både Manden Min og Mormor tager så aktivt del i at få det hele til at nå sammen ;)

(Og nu må jeg vist hellere få lavet noget mere på jobbet)