Søgeord

søndag 16 marts 2008

Til dig, der søgte på...

legoland åbning gratis indgang...

Ja, Legoland åbnede i går lørdag den 15. marts, og man kom gratis ind, hvis man stod der i kø til kl. 10.00 hvor Legoland åbner.

Køen foran Legoland på åbningsdagen

Men der var rigtig mange, der havde tænkt den tanke før dig!

Vi kom kvart i ti og måtte stå i kø helt ude ved forgængerovergangen. Dumt af os at tage til Legoland på åbningsdagen, når vi har sæsonpas og kun ca 45 minutters kørsel i bil. En hvilket som helst anden dag er der ikke nær så mange mennesker!

Kongen & Princessen af Legoland

Annette var der også ;) Og hun kendte til det med den gratis indgang og var forberedt. Det var vi ikke!

   

P.S. Vi havde en hyggelig dag alligevel, selvom den ikke blev det, vi havde forestillet os.

lørdag 06 oktober 2007

Til alle jer

der søger på noget med børn særlige forudsætninger eller med særlige forudsætninger flettet ind i jeres søgning på den ene eller anden måde - måske kunne kvik dreng i skolen være en mulighed - eller 3 årig barn med særlige forudsætninger...

Til jer kan jeg på det varmeste anbefale bogen "De intelligente børn" skrevet af (selveste) Ole Kyed. (Hvis jeg læste mine skolebøger med samme iver som denne, så ville det gå meget bedre med mit HD-seminar, Cases og delopgaver!)

Og Gifted Children ville helt sikkert også være et godt sted at starte... (Vi har endnu ikke fået kontaktet dem - vi nøler lidt og ser, fordi det egentlig går meget godt lige nu)

Og ellers er der bare at sige

ELSK jeres børn som de er! Ganske UNIKKE som alle andre!

mandag 17 september 2007

Hvor er I dog sjove!

Altså det der med søgeord... Min blog (og andres) er ved at udvikle sig til en veritabel legeplads for underlige søgninger.

Hos blandt andet Spunkflasher og Anne O'manne findes et hav af skøre søgninger. Læs selv mere om dem på ovenstående links. Ganske "spændende" læsning, så længe de foregår hos andre, men nu er søgningerne hos Anne O'manne begyndt at spøge hos mig!

Til listen over søgninger kan jeg nu tilføje tissede køen, tisse på blomster og underlige tests! Ja tak underlige, men altså... Bamse venner - skal vi bolle eller sæbebobler i vaskemaskine?

Tak for i aften!

fredag 07 september 2007

Ja, det gad jeg også godt se...

Jeg er ved at samle sammen til et sjovt indlæg om søgeord. Og jeg samler og samler og samler ;) BabytigerAf og til er der nogle ganske søde - som tiger med sut, som leder ind til mit indlæg om Yngstes sovedyr. Eller egentlig er det om nattesøvn, men skidt nu med det ;) Jeg kunne altså også godt tænke mig at se en tiger med sut, men jeg har ikke kunne finde et billede. Jeg tænkte på at kreere et selv, men så god tid har jeg jo heller ikke ;)

Et andet godt er chokolade påskehare ;) Ikke så morsomt eller opfindsomt, men det får lækkersulten frem - og får mig til at tænke på Påskens dejlige oplevelser.

Knap så lækkert hører stoppet køkkenvask under. Og så var det ikke engang min egen men Hennings...

Her til aften fik jeg en ny og lidt mere spændende kom for tæt på trimmeren ;) Ikke mig, men trigget af mit indlæg om de lede lus.

Og hvem mon tror, de finder Dejlige numser eller bundløse piger hos mig? Vil bare lige sige, at da jeg gogglede det fik jeg 63.000 og 22.600 hits at vælge imellem... Ret imponerende, at de så finder ind til mig ;) Hvad har piger og spam egentlig med hinanden at gøre?

Blandt storhittene er:

Faktisk kunne jeg blive ved... Men det vil jeg ikke! Jeg vil gå i seng med håbet om at jeg også i morgen kan være positiv kæreste.

onsdag 27 juni 2007

Brunsviger med rygeost

Brunsviger Her på Fyn har vi mange dejlige og velsmagende traditioner. I blandt dem er røgeost, brunsviger og Jødetorsk. Sidstnævnte har jeg dog endnu ikke smagt, men mon ikke det sker en dag...

Rygeost Hvorfor jeg lige kom til at tænke på Fynsk mad, skyldes overskriften - brugt som søgeord ;) Hvem spiser mon brunsviger med rygeost (eller Røgeost på godt fynsk)? Brunsviger på bolle -> OK. Rygeost med salt, mayonaise og purløg -> OK. Men sammen?

Jeg kunne ikke lade være med at tage på kig-tur rundt på nettet og fandt to steder med Fynske retter.

Nå... Det var et sidespring fra arbejdet - og regnvejret...

mandag 30 oktober 2006

Hvad giver man en gammel dame i fødselsdagsgave?

Jeg har altid hygget mig med de små uformelle og "useriøse" indlæg om mærkelige søgninger, der dukker op i statistikken til ens log. Jeg har ikke selv (indtil i dag) studset meget over/smilet stort ad de søgninger, som folk brugte og kom til min side med, men ovenstående (se overskriften) er da alligevel bemærkelsesværdig ;)

Andre af ugens søgninger er ikke så overraskende endda - især chokoladekage uden mel er en kendt søgning. Jeg håber, at de, der prøver opskriften, bliver lige så begejstrede for den som os...

En anden kending er poseløs støvsuger test. Og der kan jeg i øvrigt sige, at valget faldt på en Dyson DC11 Telescope Allergy. Et sugemonster af rang! Den larmer, men den suger som en drøm (eller som støvets mareridt)!

Sidste kending (i denne omgang) er pakkeseddel ferie. Måske jeg en dag skulle yde den service at lægge et link til min fil? Det bliver ikke i dag - måske efter juleferien, for der er den jo blevet brugt, opdateret og finpudset endnu en gang ;-)

Lidt useriøst midt i travlheden ;-) Det skal til!

Værktøjer

Blog powered by TypePad