MrsBaloui

Morgenmad i stearinlysenes skær

Sådan var det ganske hyggeligt i morges, hvor en varslet strømafbrydelse startede kl. 7.00.

En sand kaskade af stearinlys-lys i forskellige størrelser og farver bragte et noget sparsomt, men meget hyggeligt skær til morgenmadens havregryn og rosiner.

Desværre glemte jeg at finde kameraet frem og tage et par billeder. Det er jo ikke helt almindeligt at det er morgemaden, der indtages ved lyset fra stearinglys, og det var heller ikke en romantisk dinner for to, men en helt almindelig familie-onsdag-morgen.

Vi er i den grad kommet den mørke tid i møde, og Drengene har igen svært ved at komme op om morgenen, for det er bare mørkt, selvom de først bliver vækket ti minutter i syv.

Jeg synes også godt at kunne mærke kulden og mørket snige sig ind på mig, og jeg måtte da også bøje mig for overmagten i weekenden og gå meget tidligt i seng lørdag aften med hovepine, ondt i halsen og hovedet tungt af snot.
Mærkeligt nok startede det med et nyseanfald (med nok 15 nys i træk) fredag aften, hvor der ikke gik mere end en time derefter, så var jeg tung i hovedet. En lidt mærkelig detalje var, at næsen løb med noget, der mindede mere om saltvand end om snot - det "rigtige" kom først sidst på lørdagen. Søndag tog Yngste og jeg en middagsslapper i soveværelse - i selskab med "Over Hækken".
Mandag morgen var jeg næsten fri for gener og gik på arbejde stort set helt frisk.

En del af "miraklet" tilskriver jeg Echinaforce -Rød Solhat- som jeg nok (med garanti) har gjort reklame for før. Dosisforeskrifterne siger "30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger", men efter anbefaling tager jeg 50 dråber x 3 til at starte med den første dag og følger så op med 2-3 dage med 30 dråber x 3... Alternativet er sugetabletterne, men jeg bryder mig ikke meget om fornemmelsen på tungen...

...Og stearinlysene? De ekstra er pakket tilbage på plads, og resten står klar til næste hyggestund.

Æblefristelser

Der samles, skrælles og koges i disse dage... Æblerne vælter i bogstaveligste forstand ned af træet i haven, og det er ikke få, skal hilses og siges...

I år er der kommet lidt luft i systemet, og der samles, skrælles og koges igen til den store guldmedalje.

Årets hit er Morfars aflagte saftkoger, der giver 1½ liter lækker frisk og tyk æblesaft per opfyldning. Desværre findes der ikke i huset nok flasker til, at det bliver en rigtig produktion, så der må drikkes ud, før en ny grydefuld kan sættes over.

Ellers er grøden en nem version af at få brugt de mange dejlige æbler. I år fantaseres og eksperimenteres, og derved er en lille portion med chilli således i gryden derude nu.

Kardemomme, Kanel og Vanilje er andre oplagte favoritter. Og hvad med Ingefær? Det er vel kun fantasien eller børnene/ægtefællen, der sætter grænsen?

Jeg har ingen anelse om, hvilken sort vores æbler er, men de er fantastiske til mos/grød, smager dejligt frisk som spiseæble og ligner nedenstående æbler i æbledamen fra bomme-ousager.dk.

Er den ikke fin?

I weekenden vil jeg finde nogen at byde på rå æblekage. Ikke helt kernesund stil, men i hver tilfælde med kerneenergi ;-) Og skal det være helt fin stil og efter Bedstemors opskrift skal makronerne overhældes (dusches) med Grand Manier, Cognag eller Cointreau.

En streg, der smiler

Pia Olsen tegner, jeg smiler! (Tegningen har været publiceret i Q Magazine).

Kender du situationen?

Du har prøvet en milliard-million par bukser og ikke eet par passer? (Det gør jeg - i den grad!)

 

 

 

Og ellers kan tegninger som denne købes via hendes hjemmeside:

Til Pia: Jeg håber, at det er OK at bringe billederne, ellers fjerner jeg dem med det samme. 
De får mig til at smile og blive varm i maven ;-)

Ærgerligt, at jeg allerede har købt bryllupsgave til en kollega... Ellers ville jeg helt sikkert have valgt en at "kærestebillederne" fra Pia Olsen.

Hav en rigtig god dag :-)

Feed eller ikke feedburner

Jeg har vist hele tiden haft (lidt) problemer med min Feedburner og Blogbot. Men i går skrev jeg et indlæg om at huske, og der er slet ikke med på Blogbot endnu. Med fejlen er ikke sidstnævnte, for indlægget er slet ikke med i mit feed!

Gad vide, hvad jeg gør galt?

...Og så er jeg spændt på, om dette kommer med...

Update: Det gjorde det, men indlægget fra i går mangler stadig!

Update 19.september: Jeg har fundet mit onsdagsindlæg om at huske i mit Feedburner feed...
Det ligger før mit "Nu gik det ellers lige så godt"-indlæg fra i tirsdags... Jeg forstår ingenting ;(

Kan du huske, hvad du har glemt?

En reklame på politiken online fik mig til at smile - og mod sædvane klikke videre.

Husker du, hvad du har glemt?

Eller ligner dit skrivebord og skærm reklamen fra de fantastiske selklæbende gule?

At reklamen så leder til en side om husketeknikker på apoteket.dk var faktisk lidt skuffende...

Nu gik det ellers lige så godt...

med at få skrevet på bloggen... Altså der i midten af august...

Jeg bestod første "svendeprøve" på job. Bestyrelsesmødet med præsentation af (mig og) virksomhedens tal. Jeg havde lidt sved på panden inden da, for der manglede tal for 4 måneder, og ved nærmere eftersyn, var de foregående heller ikke helt korrekte. Det lagt pænt på flex-vægtskålen, hvilket er helt OK for mit vedkommende, for det er altid rart at være i overskud, hvis man skulle få lyst til en ekstra fridag i utide (faktisk har jeg så mange timer til gode, at jeg kan holde 3 dage i efterårsferien helt "gratis").
Heldigvis for min fantastiske mand, der overtog alt vedr. det derhjemme og tilmed sagde, at nu skulle jeg bruge den nødvendige tid, så skulle han nok sørge for resten!

Hverdagen med aktive børn har også i den grad indhentet mig!

Tirsdag går Drengene til svømning. Heldigvis på samme tid og på samme sted (men ikke i samme bassin), og det har gjort det lidt hyggeligere at kunne se begge sine børn i et elsket element ;-)
Den Yngste vandloppe har svært ved at holde fødderne på bunden, som nu svømmelæreren gerne ser her i starten. Han vil slå kolbøtter og dykke og... Hvorimod den Ældste gør sig seriøst og flot i det våde element og gang på gang bliver bedt om at vise frem. Den ene fylder mit hjerte med latter, den anden får det til at svulme af stolthed.
Ældste går også til kor og minikonfirmand, men det er lige efter skole, så det klarer han fint selv at komme til og fra.

Onsdag er det Yngstes tur til Ræs & Fræs og drengegymnastik med 110 km/t på airtracken, kolbøtter i hobetal og sjov og ballade for raske drenge.
Efter skole går Ældste til keyboard, som han er rigtig glad for. Han går selv fra skolen til øvelokalet, hvilket er en gåtur "tværs" gennem byen på ca. 15 minutter. Han er startet her efter sommerferien og udviser stor interesse og øver sig hver dag. Vi har valgt at købe et keyboard allerede nu, for han skal have en chance for at dyrke musikken, hvis det er det, han vil (og vi andre synes også, det er sjovt at spille, selvom vi er lige så meget begyndere som han er).

Torsdag er den værste, hvor Ældste først går til fodbold fra kl. 17.00 til 18.00, og skal til spejder kl. 18.30! Der er ikke plads til megen hurlumhej derimellem, knap nok til en rugbrødsmad (selvom den er smurt på forhånd) og til skift fra "fodbold-uniformen" til den blå spejderuniform.
Men han vil begge ting!
Fodbold giver ham et bedre sammenhold med mange af drengene fra klassen. Han føler, at han er mere med, når han går til fodbold sammen med dem - og det ser ud til, at han synes det er sjovt. Han skal nok komme efter det med konditionen, hvis bare vi passer vores fælles løbeture.
Spejderoplevelserne er mange og rigtig gode. Dem vil forældrene heller ikke undvære, for det udvikler ham i den grad socialt, og det har han også behov for. Det er nogle rigtig gode og rummelige voksne, der håndterer både temperamenter, spørgsmål og 35 børn i naturen på bedste måde til både UG og stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde den samme rummelighed.

Mandag og fredag er aktivitetsfri ;-)

Eller... Der ville jeg rigtig gerne selv nå at løbe og gerne sammen med Ældste, men vi trænger begge til også at lave ingenting, så den gode vane vi fik startet op i sommerferien med at løbe 2 gange om ugen er ligesom lagt i skraldekassen, hvilket er rigtig synd! Både for mig, men også for Ældste. Vi har ikke løbet sammen, siden vi deltog i et lille lokalt motionsløb for 14 dage siden :-( Og så er det ikke nemt at komme i gang igen.

Heldigvis for de 30 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob og dejligt at både Manden Min og Mormor tager så aktivt del i at få det hele til at nå sammen ;)

(Og nu må jeg vist hellere få lavet noget mere på jobbet)

Drømmestolen...

På mit gamle job havde jeg en rigtig god stol. Ikke en rigtig kontorstol, men derimod en form for skammel, der var ideel til at stå op ad og få rettet ryggen rank.

Det har jeg ikke mere, og det kan mærkes allerede i ryggen -ØV- Men heldigvis er der råd for det, og jeg har fået frie hænder til at finde det rigtige siddeudstyr.

Drømmestolen hedder Roll Rodeo og kommer fra Ergoforma.

Så må vi bare se, om jeg så overhovedet kan sidde rigtigt på den, for den er bevægelig i sædedelen, så man "sidder dynamisk og ryggen arbejder med."

Hvis jeg er heldig får jeg en på prøve i denne uge :-)

Det må være lidt ligesom at sidde på en bold... Bare uden at det fylder så meget.

Slut på den sag!

Tilbage til min "lille" slåskamp med Hotels.com (eller den tyske del af dem), så skal til deres forsvar siges, at nu har vi fået vores penge retur... Altså differencen fra prisen på hotellet i Augsburg og til det mindre stjernebesatte Hotel Gerstofen.

Og endnu engang vil jeg sige, at jeg mener, at det var et særdeles godt bytte! Fordi hotellet er et møde- og konferencehotel er det billigere at bo der i weekenden, og det var vi jo bare glade for ;-)

Tilbage til selve Hotels.com...

Efter adskillige mails og opringninger til den tyske agent - og et par henvendelser via deres webformular - og via emails også til den danske agent, tog jeg mig i nakken og ringede til den danske del igen. Første gang var nemlig ingen succes, for medarbejderen ville ikke hjælpe mig (undskyldningen var noget med fingrene i kagedåsen eller noget...)

Jeg fik fat i en ny medarbejder, der ved hjælp af sin supervisor fik løst problemet og tilbagebetalt difference i løbet af nogle dage. Jeg endte godt nok også med at true med både at bede banken om at trække betalingen tilbage og melde dem til både forbrugerombudsmanden, Kontant og diverse andre forbrugerprogrammer, men når man føler, at man slår i dyner, må der hårdere skyts til...

I fredags kunne jeg derfor konstatere, at der stod et OK beløb fra Hotels.com og der lå en mail med en undskyldning for den lange behandlingstid. Vi var på hotellet 26.-28. juli, så det var ikke helt en måneds ventetid og tovtrækkeri, men næsten...

Hvordan det ville have set ud, hvis jeg ikke havde ringet igen, det ved jeg ikke.

Men hvor bliver jeg dog skrap til sådan noget efterhånden!

33 og veltilpas

Dagen i dag startede på dejlig vis med morgensang, stearinlys og flag, og med kys og kram og gaver.. Ikke overraskende, for sådan har den 19. august startet for mig i - ja- 33 år (næsten).

Jeg blev begavet på allerbedste vis med hele 3 overraskelser ud af 4.

Det hele havde jeg ønsket mig, men den største overraskelse (for det vidste jeg ikke, at jeg ønskede mig) var en tur i teateret i selskab med Manden Min og Anders Matthesen til november. Det glæder jeg mig godt nok til!

Et andet ønske, der blev opfyldt på bedste vis var ønsket om en MP3-afspiller til at bruge på løbeturen... Intet mindre end en IPod Shuffle kunne gøre det, og jeg glæder mig til at få den lille dims med ud på løbeturene :-)

Og så var der dametasken med gode stropper i en størrelse, der kunne bruges til noget ;) Så jeg fik en lækker taske i blødt læder med store stropper og uden den sædvanlige skulderstrop, der altid er til overs eller for lang...

Fra Moster, Morfar og Mormor (altså Drengenes) fik jeg en dejlig strikbluse. Det vidste jeg nu godt, eftersom jeg selv havde været i butikken og prøve den inden købet ;)

Og kollegaerne fik smagt den fynske fødselsdagskage. Intet mindre end brunsviger kan jo gøre det, vel?

33 år er ingen alder - er det ikke sådan, der er?

Store lusedag

Frem med kammen og igang med kæmningen!

I dag opfordrer Matas (og andre) til at finde kæmme-kammen frem og tage den helt store tur, så vi kan få bugt med de små kriblende-krablende dyr.

Også skolerne og instutionerne opfordrer forældrene til at gå i krig mod plagen, så den ender med blot at være et fælt minde.

I øvrigt kan lus ikke leve i hår, der er under 3-5 mm langt, så det er længden på mine drenges hår ;)

Der findes ingen mirakelmidler, kun tålmodighed, gentagelser og en god tættekam...

God fornøjelse! - eller noget...

Vil du vide mere om lus?
En Googling gav 17.200.000 hits - hvoraf denne er ret OK.