MrsBaloui

Første dag i resten af mit liv

I dag, den første juli, er første dag i resten af mit liv ;-)

Heldigvis kan man have mange af disse dage, men det, jeg har gået og luret med i godt 2 måneder, er nu en lyksaglig virkelighed!

Og inden misforståelserne ramler ind over mig... Så er jeg altså IKKE gravid!

Til gengæld har jeg haft første dag i nyt job!

I en ny branche med nye mennesker, med et kraftigt udvidet ansvarsområde og en blanding af nye og gammelkendte opgaver. Systemet er det samme - en blanding af C5 & Excel, så det er ikke arbejdsredskaberne, der er ukendte ;-)

Jeg har en god fornemmelse af mit nye job, min nye chef og de nye kollegaer. Det er frihed under anvar og et (for mig at se) næsten uendeligt potentiale til udvikling. I stedet for at se begrænsninger ser man muligheder og allerede under den første jobsamtale, jeg havde der, kunne min chef se, hvilke kompetancer, der kunne udnyttes og hvilke opgaver, som "pludselig" kunne udføres - eller i høj grad forbedres. Det er skønt at blive dyrket, og det føler jeg, at jeg bliver ;)

Allerede inden den første eurfori har lagt sig, venter 4 ugers ferie, og bagefter et langt sejt træk, inden nye initiativer sættes i søen - og listen bliver vist blot længere, for chefen sprudler af gode idéer.

Så jo! Det skal nok blive en god sommer!

Jeg brækker mig!

Der er et øjebliks stille med telefonerne på kontoret i dag. Ellers kimer de i et væk. Men vi har også massivt sendt reklamer ud gennem den sidste måned. Så godt for det, kan man sige...

Chefen er ude af huset i et kort ærinde - og I ved det med musene på bordet...

Ude på værkstedet går snakken. Jeg kan høre dem grine og fortælle røverhistorier. Det gør de nu så tit - teknikerne og lagermanden. Værst er de to, der "altid" er i huset. Men jeg plejer at kunne lukke ørene og arbejde videre - eller bare lukke døren.

Mellem ordene (og de er mange) kan jeg høre den ene prutte... Jeg kan næste høre, hvordan han løfter den ene balle og presser... Den anden bøvser - og så griner de. Jeg tror ikke, at de gør det for at provokere, for jeg sidder jo herinde på kontoret... Sådan er de bare...

Noget at sige til, at man har fordomme om håndværkere???

P.S. Mit næste job skal være i en større virksomhed, hvor der er lidt længere "ned" fra administrationskontorerne (men planerne for det er ikke lige nu)...

Mer'uddannelse ønskelisten

Siden mit karriereskift fra noget med IT-projektledelse og -support og til Økonomi- og regnskab er jeg stødt på emner, som kunne være OK at arbejde med, hvis bare jeg vidste noget mere.

En ting er eksport. Det er da spændende at få lov til at sende ting og sager til udlandet ;) Ikke så fjernt udland, indtil videre bare til Færøerne, men hvem ved, hvad det bringer enten i dette job eller måske et andet sted...

Eller hvad med import? Endnu mere sjovt og udfordrende... Jeg elsker at få pakker! Og en pakke fra Schweiz er en hel del mere spændende end en fra Århus (eller København for den sags skyld).

Men ... I begge forbindelser er der en masse papirarbejde, der skal gøres og nogle statistikker, der skal føres. Hvis man ikke ved, hvordan man gør, så er det en ret tung dansepartner. Og jeg ved ingenting om hverken import eller eksport. Og ja-ja... Hvem kunne vide at en flaske olie var farligt gods? Og at det koster 750,- for et stykke papir, hvorpå der står modtager, afsender, en talkode og to liniers tekst? At man skal have en uddannelse/certificering for at skrive under på dokumentet?

Men sådan er virkeligheden, og det er drønfrustrerende ikke bare at kunne gøre det selv.

Derfor starter jeg hermed en liste på kurser/mer'uddannelse, som jeg ønsker mig i forhold til de opgaver jeg sidder med i dag - og kan påregne at sidde med for fremtiden i dette job (i hvert fald i denne virksomhed):

1. Kursus i Udførselsangivelser (e-eksport) og de mange koder til:
2. Intrastat - "Forsendelsesstatistik" til Staten. Hørt som totalt ubrugelig for virksomhederne, for det er forholdet vægt/pris, der blive belyst.
3. "Certificering" til dokumentering og emballering af Farligt Gods.

Med ovennævnte kurser, og om 1½-2 år, når jeg er færdig med min HD i regnskab, kan min chef bare gå hjem og lægge sig i sofaen med yndlingsbøgerne eller koncentrere sig om det, hun synes er sjovt!

Var det ikke en deal, der var til at spise?

Nårh Ja... Hvis man altså ser bort fra den klækkelige lønforhøjelse, jeg derefter ønsker mig... Med de kompetancer, jeg opbygger (+ mit IT og projektledelse og erfaring fra tidligere jobs og selvstændig virksomhed), så må jeg da blive en milliard-million værd :-)

Update

Ældste havde haft en udemærket dag. Ingen kortslutninger eller nedbrud.

Jeg endte med at være "længe" (til kl. 16.00) på arbejde, men slipper så for at møde tidligt (kl. 7.30) til morgenmøde i morgen. Det viste sig nemlig, at ingen af vores teknikere ville være i huset, og eftersom en stor del af morgenmødet handler om styring og fordeling af deres opgaver, greb vi chancen og gjorde det her i eftermiddag.

I morgen får vi forhåbentlig også besøg af vores nye IT-leverandør. De skal kigge vores installation igennem og komme med gode råd til / tilbud på den udvidelse, vi står overfor. Endnu engang viser det sig, at vores forrige IT-leverandør håbløst har undervurderet vores behov, både de nuværende og de kommende... Og det trods vores mange forsøg på at forklare dem, hvad vi havde brug for nu - og hvilke planer, der var for fremtiden...

Og så har jeg fået min karakter i Finansiel Planlægning...

JEG KLAREDE LIGE SKÆRENE MED ET 6-TAL!!!

*Pui*

Har jeg nævnt, at jeg hader EDB?

Gad vide, om det er gået nogens næse forbi, at jeg hader EDB - når det ikke virker!

Vi har i dag - her til formiddag været 4 mennesker forgæves på arbejde...
Eller dvs. det var godt nok at jeg var det, for ellers havde ingen endnu fundet ud af, hvad vi skulle gøre ved multible sammenbrændte IT-dimser.

Det kom sig af, at ingen kunne komme på internettet - dvs. heller ikke checke mail. Det så ud til at dagens opdateringer fra Microsoft kom igennem, men ellers virkede ingenting. Et hurtigt check på serveren, og jeg konstaterede, at noget var galt. Ikke hvad, bare noget. Ude i serverrummet lød en melodisk klikken, som desværre ikke hørte til derude og et telefonisk check med IT-leverandøren bragte den sørgelige nyhed, at serverens ene harddisk nok var blevet noget defekt - ikke helt, bare noget... Serveren er købt i april, så det må jo være garanti. Ja Go'daw du! Der kommer (måske) en ny harddisk i morgen, som vi så selv skal sætte i. OK, det skulle bare være at sætte den i og så kører alting igen, men det vil jeg nu (som med alt andet EDB) se, før jeg tror det.
Serveren skulle kunne køre videre med kun een harddisk, men den var superekstremlangsom, så ikke engang en enkelt bruger på C5 (og ingen andre brugte nogen form for ressourcer på serveren i mens) kunne få en enkelt faktura igennem uden at C5 gik helt og aldeles kold. Ud med den ½defekte harddisk (jeg måtte i bogstaveligste forstand hive stikket på serveren efter 20 minutters venten på, at den skulle lukke ned) og op igen med serveren. SÅ kom der lidt mere liv ;-)

Alt i mens havde vores anden IT-sagkyndige konstateret, at der altså var noget galt med vores internetforbindelse, og at TDC kunne se, at der ikke var noget galt i deres ende af ledningen. Efter genstart af firewall måtte vi endnu engang ringe til vores IT-leverandør, som - for en gangs skyld - kunne sende en tekniker samme dag. Denne tekniker kunne dog kun konstatere det samme som os... Firewallen var brændt sammen.

Jeg ved faktisk ikke, om det endte med en løsning senere på dagen, for jeg gik hjem kl. 14.30. Synes selv, at jeg havde spildt det meste af dagen med EDB-gejl.
Kun et par få fakturaer blev det til og ingen bogføring af bevægelser på kontoen, for vi kunne jo ikke komme på vores netbank.

Har jeg sagt, at jeg hader EDB? Altså når det ikke virker? Har jeg også nævnt, at det var alt det bøvl og kævl, når l***** ikke virkede, der gjorde udslaget til mit karriereskift?

Ellers ved I det nu...

Pakkelister

i massevis og begyndende rejsefeber. Oveni en uventet ekstratur til sportsbutikken, fordi de ikke havde det rigtige værktøj til at montere bindinger på Ældstes nye ski (Ikke deres skyld, for vi havde købt ski & bindinger andetsteds, men de var de eneste, der kunne skaffe de rigtige støvler). En indkøbsliste på en halv kilometer og en tur på posthuset med julegaver. Et besøg hos Farfar og på kirkegården. En bil, der skal vaskes og have tagboks på, og så er vi snart ved at være klar. Nårh ja, der var lige det med at pakke... Og passe sit job...

Det var i øvrigt en god julefrokost med firmaet. Chefen var med og gik bare tidligt i seng. Smart med de der hotelophold ;) Ingen skal køre hjem og kan derfor slappe af og hygge sig. Ikke fordi der blev drukket specielt igennem, eller at det blev sent. Hyggeligt, det var det.

Og ikke nok med at vi fik brev fra Børnepsyk, vi fik også brev fra skolen. De to drenge bliver nu taget ud af klassen som aftalt. Foreløbig en måned, og så må vi se...

Rygtet vil vide, at der på næste lærermøde vil blive drøftet muligheden for en "obs-klasse", for de to drenge er ikke skolens eneste udfordring. Klassen vil blive en lille enhed på 5-8 børn, en lærer og evt. en pædagog. Vi afventer mødet og får nok af vide efter nytår om det bliver...

Bedring

Selvom jeg bare er ansat, er en syg chef en bekymring værd.

Mange har det vist sig, for det vi troede var en rigtig grim lungebetændelse, viste sig ikke at ville gå væk med Penicillin. Men nu - endelig og langt om længe - ser det ud til, at Chefen er i bedring. Lægerne mener, at det er en bakterie, der ikke lader sig påvirke af Penicillin, så nu står den på behandling med Binyrebarkhormon i stedet.

Vi venter (snarlig) bedring. Jeg knokler på imens. Om lidt vil jeg dog holde weekend sammen med min familie.

Lidt til ventetiden

Jeg kan ikke rigtig få skrevet det, jeg vil... Ordene klumper sammen i hovedet og finder aldring rigtigt ned til fingrene - eller til munden, som så kunne forme dem til sprog og få dem talt ud...

Det handler om Ældste... igen... Han trives stadig ikke, og en lidt voldsom episode i SFO'en i fredags har gjort, at de i går mandsopdækkede ham - noget overdrevent efter vores mening, men måske er vores tid på skolen ved at rinde ud alligevel.

I morgen skal vi forældre til møde med ledelsen, lærere og skolepsykologen. Jeg tror, jeg har haft omtalt det før. I dag har jeg så talt med skolelederen på en anden skole. Igen, skulle man næsten sige, for vi tænkte den skole som en reel mulighed allerede dengang Yngste skulle starte i 0.klasse, men ville dengang ikke skille ham fra kammeraterne fra børnehaven.

Så hvis nogen så mig, så ligner jeg noget, der trænger til søvn. Hovedet er tungt af en "god" forkølelse, og spændingerne i nakken er ikke blevet mindre. Øjnene svier, og egentlig gider jeg ikke sidde her på arbejde og have travlt og samtidig have hovedet fyldt med alle mulige tanker om skole/hverdag/HD/familie/julefrokost på søndag osv. osv.

Egentlig ville jeg gerne gå derhjemme lige nu og passe på mig selv og min familie - uden så at skulle tænke på at bunkerne på arbejdet bare bliver større i mit fravær. Chefen er formodentligt syg endnu 14 dage, så det har lange udsigter med sådan et par selvomsorgsdage - i hvert fald, hvis de skal være effektfulde.
Godt nok har jeg/vi fået assistance her på kontoret af en, der kender os og branchen godt. Hun tager over på de fleste af chefens opgaver, og det er godt. Da hun har branchekendskab og normalt selv sidder med ansvaret i et lignende firma, kan hun tage nogle beslutninger og give noget rådgivning, som jeg ikke kan, og det er en god fornemmelse at kunne lægge opgaver på hendes bord ;) Jeg er dog stadig noget bagud, og det generer mig en del, da vi derfor mangler det økonomiske overblik og ikke helt får betalt de rigtige regninger og til tiden.

Øh... Jeg fik vist alligevel skrevet lidt ;-)
Jeg har ikke fået tømt mit hoved, men det føles som om der igen er plads til lidt andet igen.

Jeg er her endnu...

Men med en chef, der er syg på 3. (eller er det 4. uge) - og som har været indlagt den sidste uge pga. en temmelig hæslig og heftig lungebetændelse, så er der ikke megen tid til sjov og spas...

Hjemme har vi haft kosten fremme og hele huset har fået en overhaling - mere om det, for jeg er ved at brygge på noget... Så tiden... endnu en gang den kostbare og mangelfulde ressource. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville være, hvis jeg havde haft fuld tid.

( Endnu engang en taknemmelig tanke herom )

Så selvom der er stille herinde, er der stadig liv herude.

I dag

Har jeg vist fået papirudgaven af det papirløse kontor. Moderne skal det være, men print er til at forstå - det bliver ikke væk i mængden af spam-mails. Til gengæld kan det godt blive væk alligevel, hvis bare bunkerne er store nok, eller sedlerne små.

Chefen er syg, og jeg er ved at drukne i momsafrengninger, kontoudtog, fakturaer, små telefonbeskeder og servicerapporter.

Om 2 timer vil jeg gå hjem og lade bunker være bunker. Jeg vil gå hjem og pleje min syge søn og min dejlige familie. Jeg vil lade lektier være lektier og rod være rod og så bare være. Være sammen med min familie og forsøge at skabe ro i hovedet til endnu en travl dag i morgen.