MrsBaloui

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Morgenglæde

Efter morgensne og kulde og en længerevarende cykeltur end ellers ligger der en lille glad hilsen i min indbakke på arbejdet.

Jeg smiler endnu og deler gerne et kig til 2.000 Highfives:

Det er Alexander Kjerulf og Projekt Arbejdsglæde, der denne morgen giver lidt ekstra varme til de kolde tæer.

Tilmeld dig deres glade og positive nyhedsbrev og få selv del i smilet.

RIGTIG GOD FREDAG!
   OG RIGTIG GOD WEEKEND!
      RIGTIG GOD UGE 8! :-)

For i morgen kører vi på skiferie, så der bliver nok lidt stille herinde i 8-9 dages tid...

En lang mandag

Det var lidt som en kold tyker at komme af sted i morges.

En brat opvågen til hverdagen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi har sovet længe! En enkelt dag blev den 10! inden Yngste (som den første) stod op, men det var vist også kun fordi jeg var vandret med ham i seng, da han kom ind til os kl. 6.15 ;-) På det tidspunkt er det så, at man kniber øjnene sammen og messer "Det er ikke morgen endnu. Det er ikke morgen endnu".

Vi var ellers i god tid fra starten, men tempoet blev bare langsommere og langsommere, og vi endte med, at jeg måtte aflevere Yngste i børnehaven, fordi Manden Min ellers ikke ville have nået sit Nytårsmøde kl. 8.00.
Hvilket var helt OK, for det er altid en oplevelse at have Yngste med sig på cyklen (jeg går med cyklen, og han sidder bagpå med cykelhjelm). Vi snakker altid om alverdens ting på vores korte vej til børnehaven. Mindre end 5 minutter tager turen, men hele verdenen bliver vendt op og ned og på hovedet, når man samtaler med en fire-snart-femårig dreng med øjnene åbne og opmærksomheden vendt udad.
Ældste går selv i skole. Det har han gjort længe, og vores mandagsture, hvor jeg fulgte ham til skole for at starte ugen godt, er definitivt slut. Han skal i hvert fald ikke følges i skole af sin mor! Men han kan være en hård nyser at få afsted. Der er rigtig mange ting, han gerne vil nå (og et herligt spejl lige ved udgangen), så tit er det faktisk det, der bliver bagstopperen for, om vi andre når vores til tiden... Jeg har seriøst overvejet, om det spejl skal ned, men vi andre bruger det jo netop lige til at rette på tøjet, inden vi begiver os på vej.

Min egen dag i dag gik fint, omend en smule hektisk. 14 dages ferie lige inden regnskabsafslutning, passe vist ikke helt i tråd med mit ønske om at sørge for en jævn arbejdsfordeling over hele året. Men jeg gør det gerne igen (og igen og igen), for det er det hele værd.
Og chefen forbarmede sig over den stakkels forfrosne "bogholder", så jeg slap for at være med på det kolde lager til statusoptælling TAK! (Selvom jeg havde forberedt mig på det og taget skiundertøjet på). Til gengæld fik jeg ordnet så mange andre ting, at jeg næsten (men kun næsten) er med i forhold til det almindelige i 2008.

Kvart over tre sendte jeg en sms til Ældste på hans nye mobil, at jeg var på vej hjem. Manden Min hentede Yngste, og lidt i fire var vi alle hjemme igen efter første hverdag i 2009.
Desværre havde Ældste haft en skidt dag i frikvartererne og i SFO, han var blevet drillet og sulet flere gange. Først af de store fra 6. klasse og derefter af nogle af drengene fra parallelklassen. Det er bare ikke i orden. Derfor gik der noget tid, fra vi kom hjem, til vi fik løbetøjet på og kom afsted.

Og det var ikke uden sværdslag, trusler om bål og brand, flere former for motivation og løfter om et lettet hjerte og svensk pølseret med rigtig fløde, at vi 45 efter planen stod udenfor og klar til at teste, om lørdagens rute kunne løbes lidt hurtigere.

Manden Min kunne imens bruge al sin positive energi på at få Yngste ud af sine sure miner. Der var mange ting Yngste kunne finde på, at der var galt, men mest af alt handlede det om, at det er lidt hårdt at være 4 år og starte op i børnehave igen efter 14 dages dejlig ferie, hvor vi stort set ikke har haft noget planlagt (udover julehygge, klargøre spisestue til jule- og nytårsgæster, lege med julegaver og lave igenting - sammen).

Vores 3,38 km (i følge IFORM) blev løbet i flot stil næsten hele vejen og næsten uden, at Ældste fik pibevejrtrækning. Han kunne selv - efter ganske kort tid - bekræfte, at man faktisk fik det bedre inde i humøret af at løbe. Han respekterer også flot, at jeg egentlig ikke gider snakke, når vi løber, fordi jeg nyder stilheden og det at tømme hovedet.
Måske jeg alligevel kan bringe ham noget godt på vores løbeture, selvom jeg i dag måtte true med, at hvis ikke han holdt sit løfte om at løbe med, så var det ikke sikkert, at han fik budet en anden dag...
Han spurgte også selv, om vi kunne tilmelde os et løb, så vi havde noget at træne hen til. Hvor vil det bare være dejligt, hvis noget af hans urolige energi kunne løbes væk. Han ville i hvert fald have godt af det!

Da vi kom hjem sad Manden Min og Yngste på gulvet og legede hyggeligt. Eller næsten. For Yngste havde gemt sig og sprang frem for med sædvanlig success at forskrække sin Mor. OG for at vise mig det flotte malede skilt på døren, hvor der stod KOLDSKÅL! (Gæt hvad vi skal have til aftensmad i morgen, hvis jeg kan finde et sted at købe det og kammerjunkere).

Resten af aftenen gik fint.
Ældste blev sendt i bad, mens jeg fandt et par kartofler og gulerødder og i en vis fart fik lavet en portion spiselig Svensk Pølseret, med rigtig fløde og uden løg ;-)
Ældste valgte selv at læse sin godnathistorie i sengen, mens Yngste fandt tæppe og "Derfor prutter man" frem til godnatlæsning.

Og nu er det min tur til at finde godnatbogen frem. Og i bogstaveligste forstand...

Jeg læser Sov Godt.

Nu gik det ellers lige så godt...

med at få skrevet på bloggen... Altså der i midten af august...

Jeg bestod første "svendeprøve" på job. Bestyrelsesmødet med præsentation af (mig og) virksomhedens tal. Jeg havde lidt sved på panden inden da, for der manglede tal for 4 måneder, og ved nærmere eftersyn, var de foregående heller ikke helt korrekte. Det lagt pænt på flex-vægtskålen, hvilket er helt OK for mit vedkommende, for det er altid rart at være i overskud, hvis man skulle få lyst til en ekstra fridag i utide (faktisk har jeg så mange timer til gode, at jeg kan holde 3 dage i efterårsferien helt "gratis").
Heldigvis for min fantastiske mand, der overtog alt vedr. det derhjemme og tilmed sagde, at nu skulle jeg bruge den nødvendige tid, så skulle han nok sørge for resten!

Hverdagen med aktive børn har også i den grad indhentet mig!

Tirsdag går Drengene til svømning. Heldigvis på samme tid og på samme sted (men ikke i samme bassin), og det har gjort det lidt hyggeligere at kunne se begge sine børn i et elsket element ;-)
Den Yngste vandloppe har svært ved at holde fødderne på bunden, som nu svømmelæreren gerne ser her i starten. Han vil slå kolbøtter og dykke og... Hvorimod den Ældste gør sig seriøst og flot i det våde element og gang på gang bliver bedt om at vise frem. Den ene fylder mit hjerte med latter, den anden får det til at svulme af stolthed.
Ældste går også til kor og minikonfirmand, men det er lige efter skole, så det klarer han fint selv at komme til og fra.

Onsdag er det Yngstes tur til Ræs & Fræs og drengegymnastik med 110 km/t på airtracken, kolbøtter i hobetal og sjov og ballade for raske drenge.
Efter skole går Ældste til keyboard, som han er rigtig glad for. Han går selv fra skolen til øvelokalet, hvilket er en gåtur "tværs" gennem byen på ca. 15 minutter. Han er startet her efter sommerferien og udviser stor interesse og øver sig hver dag. Vi har valgt at købe et keyboard allerede nu, for han skal have en chance for at dyrke musikken, hvis det er det, han vil (og vi andre synes også, det er sjovt at spille, selvom vi er lige så meget begyndere som han er).

Torsdag er den værste, hvor Ældste først går til fodbold fra kl. 17.00 til 18.00, og skal til spejder kl. 18.30! Der er ikke plads til megen hurlumhej derimellem, knap nok til en rugbrødsmad (selvom den er smurt på forhånd) og til skift fra "fodbold-uniformen" til den blå spejderuniform.
Men han vil begge ting!
Fodbold giver ham et bedre sammenhold med mange af drengene fra klassen. Han føler, at han er mere med, når han går til fodbold sammen med dem - og det ser ud til, at han synes det er sjovt. Han skal nok komme efter det med konditionen, hvis bare vi passer vores fælles løbeture.
Spejderoplevelserne er mange og rigtig gode. Dem vil forældrene heller ikke undvære, for det udvikler ham i den grad socialt, og det har han også behov for. Det er nogle rigtig gode og rummelige voksne, der håndterer både temperamenter, spørgsmål og 35 børn i naturen på bedste måde til både UG og stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde den samme rummelighed.

Mandag og fredag er aktivitetsfri ;-)

Eller... Der ville jeg rigtig gerne selv nå at løbe og gerne sammen med Ældste, men vi trænger begge til også at lave ingenting, så den gode vane vi fik startet op i sommerferien med at løbe 2 gange om ugen er ligesom lagt i skraldekassen, hvilket er rigtig synd! Både for mig, men også for Ældste. Vi har ikke løbet sammen, siden vi deltog i et lille lokalt motionsløb for 14 dage siden :-( Og så er det ikke nemt at komme i gang igen.

Heldigvis for de 30 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob og dejligt at både Manden Min og Mormor tager så aktivt del i at få det hele til at nå sammen ;)

(Og nu må jeg vist hellere få lavet noget mere på jobbet)

Drømmestolen...

På mit gamle job havde jeg en rigtig god stol. Ikke en rigtig kontorstol, men derimod en form for skammel, der var ideel til at stå op ad og få rettet ryggen rank.

Det har jeg ikke mere, og det kan mærkes allerede i ryggen -ØV- Men heldigvis er der råd for det, og jeg har fået frie hænder til at finde det rigtige siddeudstyr.

Drømmestolen hedder Roll Rodeo og kommer fra Ergoforma.

Så må vi bare se, om jeg så overhovedet kan sidde rigtigt på den, for den er bevægelig i sædedelen, så man "sidder dynamisk og ryggen arbejder med."

Hvis jeg er heldig får jeg en på prøve i denne uge :-)

Det må være lidt ligesom at sidde på en bold... Bare uden at det fylder så meget.

Første dag i resten af mit liv

I dag, den første juli, er første dag i resten af mit liv ;-)

Heldigvis kan man have mange af disse dage, men det, jeg har gået og luret med i godt 2 måneder, er nu en lyksaglig virkelighed!

Og inden misforståelserne ramler ind over mig... Så er jeg altså IKKE gravid!

Til gengæld har jeg haft første dag i nyt job!

I en ny branche med nye mennesker, med et kraftigt udvidet ansvarsområde og en blanding af nye og gammelkendte opgaver. Systemet er det samme - en blanding af C5 & Excel, så det er ikke arbejdsredskaberne, der er ukendte ;-)

Jeg har en god fornemmelse af mit nye job, min nye chef og de nye kollegaer. Det er frihed under anvar og et (for mig at se) næsten uendeligt potentiale til udvikling. I stedet for at se begrænsninger ser man muligheder og allerede under den første jobsamtale, jeg havde der, kunne min chef se, hvilke kompetancer, der kunne udnyttes og hvilke opgaver, som "pludselig" kunne udføres - eller i høj grad forbedres. Det er skønt at blive dyrket, og det føler jeg, at jeg bliver ;)

Allerede inden den første eurfori har lagt sig, venter 4 ugers ferie, og bagefter et langt sejt træk, inden nye initiativer sættes i søen - og listen bliver vist blot længere, for chefen sprudler af gode idéer.

Så jo! Det skal nok blive en god sommer!

Jeg brækker mig!

Der er et øjebliks stille med telefonerne på kontoret i dag. Ellers kimer de i et væk. Men vi har også massivt sendt reklamer ud gennem den sidste måned. Så godt for det, kan man sige...

Chefen er ude af huset i et kort ærinde - og I ved det med musene på bordet...

Ude på værkstedet går snakken. Jeg kan høre dem grine og fortælle røverhistorier. Det gør de nu så tit - teknikerne og lagermanden. Værst er de to, der "altid" er i huset. Men jeg plejer at kunne lukke ørene og arbejde videre - eller bare lukke døren.

Mellem ordene (og de er mange) kan jeg høre den ene prutte... Jeg kan næste høre, hvordan han løfter den ene balle og presser... Den anden bøvser - og så griner de. Jeg tror ikke, at de gør det for at provokere, for jeg sidder jo herinde på kontoret... Sådan er de bare...

Noget at sige til, at man har fordomme om håndværkere???

P.S. Mit næste job skal være i en større virksomhed, hvor der er lidt længere "ned" fra administrationskontorerne (men planerne for det er ikke lige nu)...

Mer'uddannelse ønskelisten

Siden mit karriereskift fra noget med IT-projektledelse og -support og til Økonomi- og regnskab er jeg stødt på emner, som kunne være OK at arbejde med, hvis bare jeg vidste noget mere.

En ting er eksport. Det er da spændende at få lov til at sende ting og sager til udlandet ;) Ikke så fjernt udland, indtil videre bare til Færøerne, men hvem ved, hvad det bringer enten i dette job eller måske et andet sted...

Eller hvad med import? Endnu mere sjovt og udfordrende... Jeg elsker at få pakker! Og en pakke fra Schweiz er en hel del mere spændende end en fra Århus (eller København for den sags skyld).

Men ... I begge forbindelser er der en masse papirarbejde, der skal gøres og nogle statistikker, der skal føres. Hvis man ikke ved, hvordan man gør, så er det en ret tung dansepartner. Og jeg ved ingenting om hverken import eller eksport. Og ja-ja... Hvem kunne vide at en flaske olie var farligt gods? Og at det koster 750,- for et stykke papir, hvorpå der står modtager, afsender, en talkode og to liniers tekst? At man skal have en uddannelse/certificering for at skrive under på dokumentet?

Men sådan er virkeligheden, og det er drønfrustrerende ikke bare at kunne gøre det selv.

Derfor starter jeg hermed en liste på kurser/mer'uddannelse, som jeg ønsker mig i forhold til de opgaver jeg sidder med i dag - og kan påregne at sidde med for fremtiden i dette job (i hvert fald i denne virksomhed):

1. Kursus i Udførselsangivelser (e-eksport) og de mange koder til:
2. Intrastat - "Forsendelsesstatistik" til Staten. Hørt som totalt ubrugelig for virksomhederne, for det er forholdet vægt/pris, der blive belyst.
3. "Certificering" til dokumentering og emballering af Farligt Gods.

Med ovennævnte kurser, og om 1½-2 år, når jeg er færdig med min HD i regnskab, kan min chef bare gå hjem og lægge sig i sofaen med yndlingsbøgerne eller koncentrere sig om det, hun synes er sjovt!

Var det ikke en deal, der var til at spise?

Nårh Ja... Hvis man altså ser bort fra den klækkelige lønforhøjelse, jeg derefter ønsker mig... Med de kompetancer, jeg opbygger (+ mit IT og projektledelse og erfaring fra tidligere jobs og selvstændig virksomhed), så må jeg da blive en milliard-million værd :-)

Update

Ældste havde haft en udemærket dag. Ingen kortslutninger eller nedbrud.

Jeg endte med at være "længe" (til kl. 16.00) på arbejde, men slipper så for at møde tidligt (kl. 7.30) til morgenmøde i morgen. Det viste sig nemlig, at ingen af vores teknikere ville være i huset, og eftersom en stor del af morgenmødet handler om styring og fordeling af deres opgaver, greb vi chancen og gjorde det her i eftermiddag.

I morgen får vi forhåbentlig også besøg af vores nye IT-leverandør. De skal kigge vores installation igennem og komme med gode råd til / tilbud på den udvidelse, vi står overfor. Endnu engang viser det sig, at vores forrige IT-leverandør håbløst har undervurderet vores behov, både de nuværende og de kommende... Og det trods vores mange forsøg på at forklare dem, hvad vi havde brug for nu - og hvilke planer, der var for fremtiden...

Og så har jeg fået min karakter i Finansiel Planlægning...

JEG KLAREDE LIGE SKÆRENE MED ET 6-TAL!!!

*Pui*

Har jeg nævnt, at jeg hader EDB?

Gad vide, om det er gået nogens næse forbi, at jeg hader EDB - når det ikke virker!

Vi har i dag - her til formiddag været 4 mennesker forgæves på arbejde...
Eller dvs. det var godt nok at jeg var det, for ellers havde ingen endnu fundet ud af, hvad vi skulle gøre ved multible sammenbrændte IT-dimser.

Det kom sig af, at ingen kunne komme på internettet - dvs. heller ikke checke mail. Det så ud til at dagens opdateringer fra Microsoft kom igennem, men ellers virkede ingenting. Et hurtigt check på serveren, og jeg konstaterede, at noget var galt. Ikke hvad, bare noget. Ude i serverrummet lød en melodisk klikken, som desværre ikke hørte til derude og et telefonisk check med IT-leverandøren bragte den sørgelige nyhed, at serverens ene harddisk nok var blevet noget defekt - ikke helt, bare noget... Serveren er købt i april, så det må jo være garanti. Ja Go'daw du! Der kommer (måske) en ny harddisk i morgen, som vi så selv skal sætte i. OK, det skulle bare være at sætte den i og så kører alting igen, men det vil jeg nu (som med alt andet EDB) se, før jeg tror det.
Serveren skulle kunne køre videre med kun een harddisk, men den var superekstremlangsom, så ikke engang en enkelt bruger på C5 (og ingen andre brugte nogen form for ressourcer på serveren i mens) kunne få en enkelt faktura igennem uden at C5 gik helt og aldeles kold. Ud med den ½defekte harddisk (jeg måtte i bogstaveligste forstand hive stikket på serveren efter 20 minutters venten på, at den skulle lukke ned) og op igen med serveren. SÅ kom der lidt mere liv ;-)

Alt i mens havde vores anden IT-sagkyndige konstateret, at der altså var noget galt med vores internetforbindelse, og at TDC kunne se, at der ikke var noget galt i deres ende af ledningen. Efter genstart af firewall måtte vi endnu engang ringe til vores IT-leverandør, som - for en gangs skyld - kunne sende en tekniker samme dag. Denne tekniker kunne dog kun konstatere det samme som os... Firewallen var brændt sammen.

Jeg ved faktisk ikke, om det endte med en løsning senere på dagen, for jeg gik hjem kl. 14.30. Synes selv, at jeg havde spildt det meste af dagen med EDB-gejl.
Kun et par få fakturaer blev det til og ingen bogføring af bevægelser på kontoen, for vi kunne jo ikke komme på vores netbank.

Har jeg sagt, at jeg hader EDB? Altså når det ikke virker? Har jeg også nævnt, at det var alt det bøvl og kævl, når l***** ikke virkede, der gjorde udslaget til mit karriereskift?

Ellers ved I det nu...