MrsBaloui

I stearinlysets skær

Så har vi fundet fået internet i vores nye hus. Tak Telia :-) Og tak du ukendte udbyder af trådløst internet uden kryptering :-) Se! Det er fordelene ved byhuse ;-) Signalet er så stærkt, at vi nemt kan se video m.m.

Ligenu er der ganske ro i huset. Drengene er i seng og Manden Min ser TV. Vi har åbnet for varmen og tændt stearinlys, så der er bare rigtig hyggeligt!

Indtil videre er december godt i gang. Om lidt er den fyldt med alle de julearrangementer som skole, fritidsklub, børnehave og alle foreningerne har gang i. Og den er fyldt med forberedelser i det nye hus - og en del stress over alt det, vi mangler. Nyt gulvtæppe, nye møbler, maling af køkken(låger), indretning helt generelt og flytning/sortering af alt det, vi stadig har stående i det gamle hus...

Ja - oveni er der lige en revisor, der skal have årsregnskabspapirerne, så vi kan få beregnet den frivillige skat/hvad der skal indbetales til pension i stedet for til skattefar...

Jeg har svært ved at finde roen og julehyggen frem, men jeg forsøger!

Jeg har raget mig en forkølelse til, der har sat sig på halsen. Øv, og de ringede fra børnehaven i formiddags med en sløj Yngste. Heldigvis kunne Mormor tage over, og *wupti* 2 timer senere var han frisk igen - godt snottet stadigvæk, men sådan en Mormor-dag kan virke som trylleri, så han får en mere i morgen.

Nu vil jeg få gang i mit regnskab, før det er tid til madpakkerne og dynen.

Nyt hus - Nye lyde

Efter næsten 10 år på samme adresse med de samme omgivelser og de samme lyde døgnet igennem, naboer, trafik og weekendens sjov og halløj, så er der rigtig mange ting at vænne sig til, når man flytter i nyt hus.

Selvom det gamle var en lejlighed, så vi har boet væg-til-væg med naboerne, så er de bare lidt tættere på i det nye hus.

Vi har fundet et dejligt lille byhus med have og muligheder for at bygge til - og ikke mindst mulighed for at drengene får hver deres eget værelse. Ikke store værelser, men deres egne rum, der passer til deres alder.

Fra næsten 190 til 80 er lidt af en udfordring af de store. Mit store skab fyldt med tøj skal sorteres til 1/3, hvilket bare betyder at en masse tøj kommer andre til gode - en del stadig med prismærker på, så jeg kommer nok ikke til at savne det...
Jeg tror, det er ganske sundt sådan at gentænke det hele - man burde gøre det oftere end hvert tiende år, men har man megen plads, sp bruger man den jo også.

Jeg nyder roen i det nye hus - det er næsten helt hyggeligt med naboens puslen midt i stilheden.

Godt nok kører bilerne lige forbi stuevinduerne (men det er ikke mange), og havde vi ikke persienner for, kunne de gående kigge lige ind i stuen, men vi slipper for karaoke og gang i gaden i weekenden. Skraldemanden kommer først kl. 7.00, og til sommer kan vi sætte os med bar mave på terassen, uden at nogen kigger med.

Indtil sommeren kommer, indretter vi os i et hus, hvor der kan blive varmt og hyggeligt og rart.

Der er meget, der kan gøres og meget, som skal gøres og ikke megen tid i en hverdag med job, renovering andetsteds og andre aktiviteter, men vi skal nok finde os til rette og få et dejligt hjem ud af det!

Uden internet

Vi er så småt ved at komme på plads i vores nye hus, selvom der stadig mangler rigtig mange ting.

Vi har ikke flyttet det hele med og kommer heller ikke til det, for vi flytter fra 180 m² til 80 m² (helt frivilligt!).

Det er og bliver en rigtig god øvelse, for når man har meget plads, har man mange ting - også en masse, der er helt og aldeles overflødige...

Men en ting, der ikke helt er flyttet med, er vores ganske uundværlige internet - endnu, for det er da helt sikkert ikke til at undvære i længden ;-)

Vi har forsøgt med een type mobilt internet, men dækningen er meget dårlig til trods for det fine dækningskort på udbyderens hjemmeside. Den næste ulempe ved mobilt internet er at kun en computer kan være online ad gangen - og vi er altså 4, der bruger - også gerne på samme tid...

Derfor søges gode råd! Det skal være en løsning uden binding, for sandsynligvis har vi kun brug for det indtil nytår...

Jeg tror, at vi bliver rigtig glade for vores nye hus! Så glade, at vi sætter i stand og bygger til og bliver der til drengene bliver store og sikkert en tid derefter. Den gamle ejendom sætter vi i stand - og lejligheden, som vi kom fra deles op og lejes ud. Det tror jeg. Og Manden Min tror det samme. Vi er ved at vænne os til hus med udgang direkte til vores lille have. Vi er ved at vænne os til nye lyde og naboer.

Selvom vi "kun" er flyttet 400 m op ad en sidegade, så er det nye kvarter roligere, længere fra og tættere på.

Sommer...

Det er sommerferie her på bloggen - også selvom jeg ikke har haft ferie siden sidste indlæg den 19. juni.

Det har været svært at finde ro - og finde emner til at skrive. Eller emner har der jo været nok af, men ikke alle egner sig hertil - og masser filtreres fra, fordi min store dille ligenu (og det har det været siden nytår 2008/2009) er løb, løb og atter løb. Det er vel ikke det fedeste at blive ved med at høre om, hvor fantastisk jeg synes løb er - hvilken fornemmelse jeg har i krop og sind, når jeg løber - og især har, når jeg har løbet - vel?

Og travlhed på jobbet har der været masser af, men det er ikke det sjoveste at skrive om, for ikke at sige, at når indlæg nr. 5 handler om, at tingene er svære at nå på job med kun 30 timer om ugen til rådighed, så taber man nok nogle læsere til andre og mere lystbetonede blogindlæg.

He! Og så skal jeg nok heller ikke sige mig fri for at være ramt af Facebook-bølgen...

Men hvis man kigger på alle projekterne fra dengang i maj, så er det ganske mange bolde, der er i spil og som holdes i luften til tider med mere ynde end andre gange, men familiesamarbejdet arbejdes der på, og det går som regel godt.

Det, der har fyldt mest i de personlige tanker, er Drengenes forsinkede vækst og Ældstes pre-teenager-tilbøjeligheder... Det første er vi tættere på end nogensinde på at få en afklaring omkring. Desværre hedder ventetiden på den afgørende undersøgelse 4 måneder, men vi er inde i systemet med begge og har nu en børnelæge med forståelse for min bekymring og som ikke bare skyder det ind under "arv og genetik" med henvisning til min manglende højde - tænk, hvis det også skyldes manglende væksthormonproduktion (for alle i min familie er højere end mig).
Ham pre-teenageren arbejder jeg videre med. Og forsøger at vælge mine kampe med omhu, for det kan blive en værre kattejammer, når det først går for sig. Jeg har ladet mig inspirere af Ross W. Greene, og forsøger med mantraet "Børn gør det rigtige, hvis de kan".

Vores ferie på 3 uger er snart forbi. I næste uge går det løs med arbejde, børnehave og skole. Vi har haft en dejlig ferie, blandet "arbejde" på ejendommen (oprydning), småture til Rømø og Givskud Løvepark (og vi når nok også en tur til Legoland) og så en dejlig 5-dages ferietur til Sydtyskland, hvor vi boede på et lækkert hotel i Furth nær Nürnberg og derfra kørte på ture til Playmobil FunPark, Legoland Tyskland, Industrimuseet i Nürnberg og - nårj ja - stod på ski i Snow Dome Bisbingen på vej derned.

Tilsidst... I slipper ikke for lidt løberhistorier alligevel ;-)

På lørdag løber jeg Juelsminde Run 2009 10,5 km.
Jeg har nemlig vundet et startnummer i en lodtrækning på Tracktime.dk, så selvom jeg har rationeret motionsløbene af hensyn til familien (ellers var jeg nok afsted hver eller hveranden weekend, for jeg eeeelsker det sus!), så bliver min sommerferie afsluttet aktivt og med manér!

Kreta, uge 22

Vi er kommet hjem igen fra en smuk og dejlig ferie. Desværre bød der sig ingen mulighed for at blive, selvom varmen og hinandens selskab gjorde os godt.

På Toxo Hotel havde vi en 3-værelses lejlighed i 2 plan med 3 altaner og dejlig udsigt til vandet.

Her er det udsigten fra altanen ved stuen (på 1. sal). Udsigten fra altanen fra 2. salen giver en længde i blikket, og vi voksne sad deroppe om aftenen og nød et glas køligt hvidvin, mens vi nød varmen fra de omkringliggende mure - her var der ikke brug for terassevarmeren ;)

Selvom vi måtte tidligt afsted fra Billund fredag morgen, så havde vi en forbavsende god tur derned. Det blev selvfølgelig heller ikke ringere af, at der stod en dame og ventede på os med vores lejebil klar til os, så vi ikke behøvede at bumle afsted i rejseselskabets bus.
Vi havde taget GPS'en med (og havde hjemmefra opdateret kortet og lagt koordinaterne ind på hotellet), så det var heller ingen problem at finde hen til Toxo Hotel i Platanias ca. 11 km fra Chania. Vi var selvfølgelig også forberedte på ikke at få vores lejlighed med det samme, men fik endnu en dejlig overraskelse, da vi blev vist derhen med det samme af hotellets ejerinde.

Vi havde mange ting, vi gerne ville se. 

Drengene ville gerne i swimmingpoolen hver dag, og det fik de lov til. De første par dage om eftermiddagen, men som de lyse skandinaver vi er, så var det for varmt selv efter kl. 16.00. Til gengæld var det super om formiddagen, så der blev leget og plasket til den helt store guldmedalje, mens jeg for første gang i mange år fik læst en helt almindelig skønlitterær bog. Ikke nogen fantastisk bog, men jeg fik læst den fra start til slut og efterlod den til en anden dansk gæst ;)

Markederne i Chania var et selvfølgeligt punkt på vores dagsorden, så første dag tog vi ind for at handle i det indendørs marked. Yngste var vild imponeret over både fiskehandler og slagter, for deres varer lå bare fremme. Ingen glasrude imellem, som vi er vant til hjemmefra.
Vi talte også alle kattene - og Ældste blev klattet på af en fugl! Ikke noget, han var videre tilfreds med, heldigvis for det medbragte vaskepulver blev yndlings t-shirten ren igen.

Vi så også et rigtig flot flyvershow på vej mod Chania den ene dag.

Vi var på vej ad den gamle vej og måtte holde ind på en lille rasteplads (det var der i øvrigt mange andre, der også gjorde) for at se det flotte show. Der var vel 6-8 flyvere i formation, loops og meget andet - med blå, rød og hvid røg. De fløj ude over vandet, og de fløj stærkt. Der blev sagt mange WoW! og efterhånden var vi da også en del, der stod der og kiggede på. Faktisk så mange, at det skabte knuder i trafikken, for på Kreta smider man åbenbart sin bil, hvor det passer sig - på med katastrofeblinket og så ind for at handle, snakke med ham i bilen bagved eller hvad de nu har af ærinder.
Sådan oplevede vi også en butiksindehaver efter siestaen havde bare "smidt" sin bil skråt bagved vores lejebil, der åbenbart holdt parkeret på "hendes" plads. Hun havde åbnet butikken igen, og kom roligt gående ud og parkerede på pladsen, da vi kørte derfra. Ikke noget panik eller noget...

Knossos skulle selvfølgelig besøges. Og det var stort og flot. Heldigvis havde vi et par Kreta-guides med, så vi kunne læse højt i dem undervejs, således at historierne om Kong Minos, Liljeprinsen og Dronningens megáron.

Jeg var meget imponeret over så velbarede freskerne var. Her til højre fresken med Tyrespringeren. Desværre var en stor del af Knossos spærret af på grund af det omfattende restaureringsarbejde, der er i gang. For godt nok ville Arthur Evans bevare for eftertiden, hvad han udgravede, men alt det han støbte i beton maser nu det underliggende, så skal der findes en løsning på.

Hvad jeg også var imponeret over, var Drengenes tålmodighed og nysgerrighed. Yngste taler stadig om Liljeprinsen, sådan kan du huske agtigt.

Og vi fejrede Yngstes 5 års fødselsdag med islagkage lavet med hjemmebragte lagkagebunde og bananasplit-is og jordbærmarmelade. Han fik gaver på sengen og flag og sang og lys. 5 grønne lys var der i lagkagen, der var ved at smelte væk for os, før vi fik den lavet færdig. Vi havde en rigtig dejlig dag ved Swimmingpoolen om formiddagen og med en tur rundt i bilen om eftermiddagen.

Jeg kunne ikke dy mig, og måtte plukke en appelsin ved en af de uendeligt mange appelsin- og citronlunde. En appelsin, der blev taget med helt hjem og senere blev til pynt i en børnedrink, som Yngste bestilte til at ligne Den-fra-Kreta.

Resten delte Faren og Moren og nød Kretas varme og sødme endnu engang ;-)

Oliven! Ikke at forglemme, så er Kretas oliven nogen af de bedste i verden. Og hvis ikke der er appelsiner eller citroner, så er der oliven. Oliventræer så langt øjet rækker, overalt.

Jeg ville rigtig gerne ind og se en rigtig olivenfarm med oliemølle und alles. Og havde hjemmefra fundet det rigtige sted, der - som det eneste på Kreta (og vistnok også i hele Grækenland) - udvinder deres -økologiske- oliven på en rigtig stenmølle. Biolea ligger på Astrikas Estate ca. 25 km fra Chania. En lille køretur, ikke? Men GPS'en mente anderledes og vi fik en ret "spændende" tur op over et eller andet bjerg af små bitte og meget hullede veje, der herhjemme ikke ville værdiges et blik var her optegnet som gode veje... Vi fandt det -efter at have opgivet og ledte efter et sted at vende. Blot for at finde det hele lukket og slukket og meget tomt. Heldigvis var der nogen hjemme i privaten, og konen Christine forbarmede sig over den stakkels danske dame, der stod der og virkelig, virkelig gerne ville se deres produktion. I øvrigt producerer de slet ikke olivenolie i maj måned! Det foregår sen efterår og vinter, så der var stille i produktionshallen, men vi fik en god og grundig forklaring på deres produktion - og på, at stenmalet olie er langt bedre end andre typer olie, fordi de gode næringsstoffer ikke bliver vandet ud under processen.

Jeg var så heldig at få lov at købe nogle flasker med hjem. Det er -uden sammenligning- den bedste olivenolie jeg har smagt!

Selvfølgelig er der også historie bag olien, der vækker begejstring, men både olien au natural og den med appelsin er bare *mums*

Så for at svare Kristina og Moster Tulle...

Ferie var god! Jeg ville gerne være blevet dernede. Børnene snakker om den med varme i stemmerne stadigvæk. Yngste spørger til, om vi kan holde hans 6 års fødselsdag på samme måde. Vi voksne har talt om mere charter.

Hverdagsramte er vi blevet igen-igen, men det vidste vi ville komme. Om en uge og 1 dag har Ældste sommerferie fra skolen og om 31 dage har vi 3 uger foran os, hvor vi bare skal passe på os selv og hinanden. Indtil da løber jeg bare videre 3 gange om ugen og passer det jeg skal.

Ευτυχείς διακοπές!*

Og på Kreta er der i den kommende uge mellem 24°-30°og dejligt solskin.

Jeg ved, at der har været temmeligt stille her på bloggen i temmelig lang tid. Jeg forsøger at følge med hverdagen, og det giver sig udslag i, at jeg har svært ved også at følge med herinde. Det er den samme sang som ellers, men sådan ser det bare ud i perioder.

Men jeg vil nyde solen, varmen og roen. Jeg vil nyde familien, poolen og stranden i nærheden. Jeg vil nyde vores lejebil og alle de steder, vi finder på at køre til. Jeg vil nyde at fejre en dejlig drengs 5-års fødselsdag, og jeg vil nyde vores første charterferie i over 6/7 år.

AH!

*God ferie!

Hverdagsramt

Selvom der ikke sker meget herinde, er det absolut ikke, fordi der er stilstand i livet udenfor...

Tværtimod - og sådan plejer det jo at være.

Heldigvis har vi en dejlig tur til Kreta sidst i maj at se frem til, og noget af tiden går da også med planlægning af ferien.

Ellers har tiden været præget af mit kursus hver 14. dag, arbejde og børn til lægen. 2 x speciallæge i Horsens er det blevet til. Så må vi se, om der er noget med det der vækst-halløj eller ej.

I går skulle jeg have arbejdet hjemme for at få nået nogle af de opgaver, der kræver lidt mere ro. Læg mærke til skulle have, for hvad sker der?

Blue screen of death og 2½ timers fejlfinding, scandisk og defragmentering.

Ellers går det vel meget godt... Intet nyt er jo godt nyt...

God Weekend!

Påskegaven

Det har været en forrygende påske!

Tror måske også, at vi gik i "påskemode" alleredet ugen forinden, hvor jeg havde en fridag midt i det hele sammen med Yngste, hvor vi bare hyggede hele formiddagen inden et besøg hos Ortopædklinikken for at få tjekket op på, om fødderne er i orden.
Og JA alt OK, noget med at vinklen i hoften ikke er helt udviklet, hvilket bevirker den let indadgående forstilling. Specialsko og -træning er unødvendig, for han gror sig til det. Så meget for "hysteriske" pædagoger, der snakker som de har forstand til. Selv ergoterapeuten har ikke været opmærksom på, at det skæve i fodstillingen kom helt oppe fra hoften. Så tror da pokke, at Drengen bliver træt, når det er på tur... Når de går et skridt svarer hans hoftestilling til at han skal gå 2-3 - og når han så er et hoved mindre end de andre, så kan man med de positive briller sige, at han er i kanon god form, når han alligevel kan følge med dem på tur!

Så var der Operation Påskeglad 2009, der gjorde mig glad i slutningen af ugen. En tur på posthuset gav en kæmpe kasse med en smukt indpakket påskegave i sort og sølv.

Indeni var der disse 2 flotte landskaber i aftensol.

De har endnu ikke fundet deres rigtige plads, for det skal der være til dem. Plads. De skal hænge sammen, for sig selv, så man rigtig kan nyde farverne.

Tusind tak til min påskehare Eva!

Selvfølgelig fik jeg også selv afleveret en påskepakke. I år måtte jeg på posthuset, for Frederikssund er ikke lige forbi, hvor jeg kommer fra. Ikke som sidste år, hvor jeg selv afleverede pakken.

Inspireret af de mange fine billeder på Facebook, pakkede jeg også min påskegave fint ind, inden den blev pakket i en boblekuvert modtager på.

I år har jeg skrevet afsender på. Ikke noget link hertil, men en hilsen på Facebook i stedet.

Jeg har nemlig også overgivet mig til det der halløj. Kunne efterhånden godt se, at det kunne give et ekstra element til det med at holde kontakten ved lige med gamle klassekammerater og kollegaer (ja og med vennerne generelt).

Påskens fantastisk vejr bød på en masse havearbejde, så vi nu kan smile og nyde havudsigten igen, for nu er æbletræet igen beskåret og udsigten klar. Græsset fik også en ordentlig tur. Først med græsslåmaskinen og dernæst med plænelufteren - en lille smart maskine, der river mosset (og en masse andet) ud af græsplænen. Den behandling gav bare pletter, så gødning og ekstra frø kom også frem. Bedene er dækket af et smukt lag brunt bark og de sidste fliser lagt på plads, så nu kan sommeren bare komme an!

Legoland på åbningsdagen den 4. april blev der også tid til. Selvom vi havde sagt aldrig igen, havde vi en rigtig dejlig dag med bare arme og luntetempo sammen med alle de andre, der også mente, at det var en god måde at bruge sin første lørdag i april på.

Påskeharen kom på besøg Påskedag med dejlige chokoladeæg og -mariehøner gemt godt i havens mange kroge.

Søndag eftermiddag var til visit hos gode venner på en nærliggende campingplads, og eftermiddagsteen blev til aftensmad og aftenhygge. Børnene legede på legepladsen ved siden af, så selvom Ældste havde forudset at skulle kede sig massivt (han havde 2 bøger med), så hyggede han sig lige så godt som de 2 næsten-5-årige venner. Vi har været i "graviditesgruppe" sammen Moren og jeg, så vores to børn - hendes datter og vores Yngste er som pot og pande ;-) Faktisk så meget, at de ikke havde plads til de andre børn i deres leg dengang graviditetsgruppen blev til en mødregruppe.

2. Påskedag - mandag - kørte Ældste og jeg afsted sammen tidligt på formiddagen. Dagen stod i motionsløbets tegn, så vi kunne få resultatet af vores træning sammen. Det har været en hård nyser at få min ellers dejlige 10-årige søn med ud at løbetræne, mne han havde selv meldt sig til løbet, så må man også træne - og gennemføre.
Alle mine bekymringer og tanker blev gjort til skamme, for min seje unge løbe alle 5 km! Næsten, for der var indlagt 2 hårde stigninger, hvor vi var nede og gå 5-20 skridt, før tempoet igen blev sat op. Vi gennemførte den dejlige tur i skoven på 30:47, hvilket er et stjerneresultat for os begge! Han blev nr. 3 ud af 5 i sin gruppe, og jeg fik en "fin" 23. plads ud af 50 i min.

Næste motionsløb er for mit vedkommende 3. maj, og han har allerede meldt sig for efteråret 9,6 km i den lokale skov! Tal om at blive bidt ;-) Vi var helt høje, da vi kom hjem. I dag er fødderne og benene dog noget mere flade end ellers.

PIIINLIGT!

I morgen skal vi til Oldefars 75 års fødselsdag.
Fødselsdagsbrunch på en hverdag var godt nok ikke det mest ideelle for det arbejdende folk, men OK en 75 års fødselsdag er vel værd at tage fri for. Også Ældste er blevet bedt fri fra skole, børnehaven fra fået besked, manden har taget fri, og jeg selv har knoklet med års- og månedsregnskaber for at blive klar til bestyrelsen torsdag, når nu jeg ubelejligt skal have fri i morgen.

Alt var klappet og klart, lige indtil jeg talte med min far her tidligt til aften.

"Jamen det er da først i april?!?"

JEPS! Efter afklaring med Søster og Farmor står jeg nu med en pinlig oplevelse, som heldigvis blev opdaget i dag og ikke i morgen efter at have kørt 50 km for at komme til en fødselsdag, der slet ikke er i morgen, og slet ikke på en hverdag!

Derfor kan vi også grine lidt af det og aftale, at i morgen bliver en almindelig dag med skole, arbejde, børnehave, keyboard og løbetur, og at en eftermiddagstur i Zoo må vente til en anden gang på de kanter.

Havde det været i morgen at miseren var blevet opdaget ved at vi stod klar til fødselsdag 50 km hjemmefra, så er jeg ikke sikker på, at grinet havde været særligt stort!

PINLIGT ?!?

I Svigerfars ære

Stilhed er godt til at samle tanker og samle op på det, der er tabt.

Mandag den 2. marts døde Svigerfar efter kort tids sygdom.
Det var ventet, men ikke ventet så tidligt.
Heldigvis havde vi været hos ham kort tid forinden, således at også Drengene havde haft en chance for at se ham en sidste gang.

Svigerfar var en god mand, der havde arbejdet meget hele sit liv.
Også efter at han solgte sin forretning og gik på pension sammen med min Svigermor, var de meget aktive og rejste så meget, de kunne. Der var altid gang i et eller andet, for han kunne vist lide at have travlt. I en periode, hvor Ældste var lille, og vi arbejdede meget, hentede de Ældste og hyggede med ham til vi kom hjem. På den måde var vi rigtig meget sammen og havde det rigtig dejligt.
Flere gange var hele familien på ferie til Mallorca sammen, for de var ikke tilbageholdende med at invitere os med, hvilket vi helt sikkert nød i fulde drag. Der manglede aldrig noget, når vi var sammen med dem, men mådeholdende var de nu alligevel.

Svigermor døde desværre for 4 år siden også her i marts efter en uvindeligt kamp mod cancer, men heldigvis fik Svigerfar fat i den rigtige ende af hverdagen igen og fortsatte med at være udadvendt og aktiv, som de havde haft det sammen.

Her i januar begyndte han at få det skidt og blev indlagt på sygehuset for at blive diagnosticeret. Vi tog på skiferie i uge 8 og vidste, at det var akut leukæmi, men ikke hvor alvorligt - ej heller, om lægerne kunne gøre noget for ham.
Hjemme fra ferien finder vi, at Svigerfar ville blive udskrevet til eget hjem med hjemmepleje og den hjælp, han nu havde behov for. Hospice blev nævnt som en mulighed. En uge efter fik vi beskeden.

Drengene blev rigtig kede af at få beskeden, om at Farfar var død. Tog det på hver deres måde, som en snart 5-årig og en snart 10-årig kan gøre det. Og i så lang tid, som man nu i den alder kan holde "koncentrationen".
Yngste var meget bestemt. Han skulle ikke med til begravelsen. Ældste var lige så bestemt. Han ville med! Ingen af dem var med til Bedstemors begravelse, og Ældste har nogen gange siden fortrudt. Yngste valgte børnehave og Mormor denne gang og glædede sig derved.

Begravelsen blev en fin oplevelse (hvis man kan kalde en begravelse for det). Hele ceremonien og det derefter havde vi allerede på forhånd forklaret Ældste, også det med at vi ville græde - og at andre ville græde. Vi havde også husket det med, at ceremonien i kirken er det sørgelige, og at gravøllet i sognegården bagefter er mere muntert.
Ældste havde en god oplevelse ud af det og fik sagt godt farvel til sin Farfar. Præsten holdt en god prædken, og Manden Min holdt en flot tale til ære for sin far. Der blev nikket og smilet og grinet undervejs, helt som det var formålet.

Bagefter er der så mange praktiske gøremål at tage sig af. Og det skal gøres. Ikke fordi det skal være en undskyldning for 14 dages tavshed...