MrsBaloui

Første dag i resten af mit liv

I dag, den første juli, er første dag i resten af mit liv ;-)

Heldigvis kan man have mange af disse dage, men det, jeg har gået og luret med i godt 2 måneder, er nu en lyksaglig virkelighed!

Og inden misforståelserne ramler ind over mig... Så er jeg altså IKKE gravid!

Til gengæld har jeg haft første dag i nyt job!

I en ny branche med nye mennesker, med et kraftigt udvidet ansvarsområde og en blanding af nye og gammelkendte opgaver. Systemet er det samme - en blanding af C5 & Excel, så det er ikke arbejdsredskaberne, der er ukendte ;-)

Jeg har en god fornemmelse af mit nye job, min nye chef og de nye kollegaer. Det er frihed under anvar og et (for mig at se) næsten uendeligt potentiale til udvikling. I stedet for at se begrænsninger ser man muligheder og allerede under den første jobsamtale, jeg havde der, kunne min chef se, hvilke kompetancer, der kunne udnyttes og hvilke opgaver, som "pludselig" kunne udføres - eller i høj grad forbedres. Det er skønt at blive dyrket, og det føler jeg, at jeg bliver ;)

Allerede inden den første eurfori har lagt sig, venter 4 ugers ferie, og bagefter et langt sejt træk, inden nye initiativer sættes i søen - og listen bliver vist blot længere, for chefen sprudler af gode idéer.

Så jo! Det skal nok blive en god sommer!

Antiklimaks?

I fredags fik jeg den sidste karakter for den sidste eksamen på HD-R i år. Og som i den sidste på det studie ever, dukkede mit diplom op i går.

Jeg er nu den stolte (og meget lettede) indehaver af en HD i regnskab og økonomistyring med ret til at bruge titlen HD-R på visitkortet :-)

Men på en eller anden måde, så føles det lidt tomt(?) Jeg mener, her har jeg knoklet studeret i 4 år (på 5 år, men jeg havde jo et års pause efter 1.del), og hvad så?

Er jeg blevet klogere? Ja, det synes jeg jo... Og jeg er blevet ældre og har haft rigtig meget gavn af den metode, som man lærer på universitetet. For det er jo teori på teori og ikke meget praksis. Det skal jeg først ud at lære nu ;-)

Forstå mig ret. Jeg er rigtig, rigtig glad!

Nogen forslag til læsestof? Nu har jeg endelig tid til at læse for mig egen fornøjelse ;-)

Et øjeblink

Synes ikke andet end, at det var i går, jeg lukkede mine øjne efter en dejlig weekend, hvor vi lørdag havde fejret 4-års fødselsdag og tilbragt søndagen med at klargøre båd...

Men så åbnede jeg øjnene op og fandt, at 14 dage er gået i fuld galop.

Den første uge gik med skriftlig eksamen, fars dag og en solid oprydning i garagen og med mere båd - den søndag aften gik jeg træt i seng efter at have vasket, skrubbet og poleret til langt ud på aftenen.

Den næste uge gik også helt af sig selv... Garagen blev fyldt op med møbler alt for gode til at smide ud, og torsdag havde jeg en god og positiv oplevelse med Mission Afrika Genbrug, hvor to yderste søde mænd hentede alt, der var samlet sammen - og sagde pænt tak! (i modsætning til en af de andre genbrugscentre i byen, hvor de ville vide om det var pænt, rent og helt uden skrammer, før de ville afhente).
I går var det sengetøjsskabet, det gik ud over, så nu er der også lagt et kæmpe læs af gamle dyner og sengetøj fra Der er nu dejligt meget plads i skabene til nyt og lækkert af slagsen.

I dag har vi holdt fri fra de praktiske pligter for at køre til Vejle til Økolariet og bruge et par timer på at se kloakrotter og lære om skoven indenfor - når nu det regnede udenfor.

Vi når en del, synes jeg. Alligevel føles det som om dagene bare går og går og går...

Systembarn

Tilbage til hverdagen. Eller næsten, for der er lige en eksamen mere i morgen, som jeg lige nu sidder og skulle forberede mig til...

Men tankerne flyver lidt, så her er noget helt uden for rækken:

Jo mere vi får styr på Ældstes hverdag - jo mere vi lærer om hans behov for struktur og faste regler, jo mere bliver jeg opmærksom på mine egne småsystemer i hverdagen.

Som f.eks. når jeg hænger vasketøj op... Ældstes tøj til højre, Yngstes til venstre og alt det anden midt i. Men ikke nok med, at dette praktiske system gør det nemmere for alle familiemedlemmer at finde deres tøj på stativet, så er tøjet sat på med samme farve klemmer. Altså parvis, således at et par bukser hænger med f.eks. blå klemmer, mens en bluse hænger med grønne...
Sært nok er dette system så indarbejdet, at selv når Yngste rækker mig klemmer, får jeg 2 ens farver ad gangen. Ikke noget, jeg har opfordret til, men han har åbenbart luret systemet.

Lige sådan matcher Drengenes tandbørstefarve (for det mestet) deres tuschfarve på vores hverdagstavle. Et 14-dages system, som vi "udviklede" for år tilbage, inden man kunne købe whiteboardtavler med ugeplaner... Det er ikke engang for børnenes skyld alene, at vi har vores 14-dages plan. Det er for overblikket, og sidegevinsten er, at det har hjulpet alle. Hvis bare opgaven, mødet, fødselsdagen eller mors/fars dag står på tavlen, så bliver det ikke glemt :-)

Og perlekassen med HAMA-perler. Sorteret op i farver efter skala. I en fin værktøjsæske med opdelingsrum. Jeg køber aldrig (!) blandingssæt, selvom det er en OK billig måde at få både perler, plader og opskrifter på. Og så er det ikke engang mig, der leger med perler!

Sådan kunne jeg blive ved... Men det vil jeg ikke, for det gavner jo ikke yderligere at vide, at selv mine indkøbsmønstre er i system - efter kvalitet, pris, friskhed, tilgængelighed osv.
- At det meste af vores forbrug af risdrik bliver købt i Rema1000 eller Føtex, fordi Kvickly ofte har udsolgt.

Vel?

Fakta er vel, at jeg også har behov for systemer. Det letter hverdagen, at man ikke skal tage stilling til hver eneste detalje hver gang.
Derfor er den næste plan i støbeskeen også det der med madplanen. For det bliver til for lidt variation, når der skal improviseres kl. 17.00. 7 dage om ugen!

Pigen med tolvtallet

Dagen i går var først præget af ganske almindelig morgentravlhed, som ganske hurtigt blev afløst af eksamensforberedelser og nerver - eller noget, der ihvertfald kunne minde om det.
Manden Min havde foreslået overheads til fremlæggelsen af hovedopgaven. Den 80 siders rapport om Activity Based Costing, en analyse i en virksomhed. En undersøgelse af lønsomhed - og om ABC var en god metode til denne analyse... Metoden er god nok, men for kompleks i vores tilfælde.

Jeg var først "i ilden", 50 minutter før tid, men det vidste jeg godt, for jeg skulle til lige efter frokost (og der var sat en time af til frokost). Med overheads i hånden (som blev til en fremvisning på papir ved bordet) og 6 siders notater gik jeg "på" og talte og fortalte det bedste, jeg havde lært i godt 45 minutter næsten uden afbrydelser. Et par få spørgsmål undervejs - lidt til den teori, som jeg gennemgik, men mest til vores anvendelse af samme - og selvfølgelig til vores konklusion (både på resultatet og på metodens brugbarhed). Da 2. mand gik på, havde jeg næsten en times "radiosilence" i et rum for mig selv. Jeg var godt tilfreds med fremlæggelsen og nød på en sær måde stilheden og isolationen, inden vi skulle have karakterer.

Tilbage hos censor og vejleder, nu sammen med min skrivepartner...

Ikke andet end ros! Ros for en utrolig grundighed i teoriafsnittet (mit) - også lidt for grundigt, men set i lyset af vores gradbøjning af metoden, så var det lige i øjet ;-) Ros til vores gennemførelse af analysen og til vores (noget omfattende) sammenligning med andre traditionelle og mere simple metoder, hvorefter vi kunne konkludere, at vi lige så godt kunne have brugt "den nemme måde". Vi havde fået vendt og drejet metoden, således, at der ikke var en finger at sætte nogen steder - nærmest kun kommaer...

Vi fik 12!

Tror nok, jeg var glad (og også noget overrasket, trods alt)! Desværre havde min skrivemakker ikke tid til at fejre sammen med mig, familien ventede, så det blev bare til en håndtryk og "Tak for kampen/samarbejdet" på parkeringspladsen, hvorefter jeg selv kørte i Bauhaus og købte en excentersliber!

Neglebidende vrag

Om ganske få timer står jeg foran censor og vejleder og forhåbenligt ruller mig ud i sikker stil, men på slap line over denne hersens 80 siders ting...

Og lige nu sidder jeg og forsøger at få styr på tanker og nerver og fremlæggelse og disposition. Det er en time i skærsilden, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg har rodet mig ud i. I sær fordi det nærmest kom som en overraskelse for mig, at det var i dag, der var den store dag.

Fornægtelsens mester?... JEP! Det er mig!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...

Solskin og ømme balder

Det er altid dejligt med alle de ekstra fridage her i forårs-sommer-varmen!

Det hjælper på energien og lysten til at lave noget udendørs - og derved er vi nu de lykkelige ejere af et stort hul i "haven".

Forklaring: En del af vores have består af et gårdareal, som er ganske klassisk for en by-ejendom af vores slags. I gården er der for det meste toppede brosten og masser af vedbend, der dækker for ukrudtet nedenunder. Men langs husmuren er der et areal, hvor der er hældt cement (eller beton) eller hvad man nu vil kalde det ud over brostenene for at skabe et gangareal. Men det er grimt! Og gammelt og slidt og porøst! Og det er hårdt at rive op, men væk skulle det! Så frem med værktøjet og trillebøren ;) ...Og det er her, de ømme balder kommer ind i billedet ;) For det blev til mange ture med trillebøren - og ikke nok med at den var fyldt med brokker, den skulle også ned ad trappen til garagen.
Det var mig, der var trillebørschauffør, og mens børen blev fyldt, gravede jeg gamle blomster op af bedet eller nappede mælkebøtter i græsplænen.

Nu mangler der bare en masse jord, sand og fliser, så bliver havegangen så god som ny - eller forhåbentlig bedre. De bedste af de toppede brosten får plads langs huset, og så må vi se, om vedbend må lade livet eller om "det grønne tæppe" får lov at blive... Det får kloakmesteren lov til at være med til at bestemme, for han kommer snart for at se, hvordan det står til med rørene.

Man keder sig aldrig, når man har en ejendom fra 1876!

Fugle på taget

To ud af (foreløbig) tre endte som fugle på taget, der fløj, inden de blev indfanget. Vi har stadig en joker i ærmet, men en joker er det. Men spændende var det, mens det stod på.

Og lige om ganske kort er HD-opgaven klar :-) Så mon ikke, jeg ender med armene oppe over hovedet alligevel engang sidst i maj, når det hele er overstået?

En ikke helt almindelig uge

Ugen har i den grad været præget af travlhed i privaten. Det har været en spændende og hemlighedsfuld uge på så mange måder, at en eller anden nok ender op med hænder op over hovedet ;-) i løbet af forholdsvis kort tid.

Både Manden Min og jeg har haft vores at se til, og noget af det skal nok lykkes. Og når det bliver konkret lover jeg, at løbe nøgen gennem byen fortælle jer meget mere.

Jeg har nu fået godt fat i HD-opgaven, og det ser ud til at i morgen går vi i gang med at skrive konklusion og lægge final touch på. Det bliver rigtig rigtig godt at kunne lægge det fra sig med et tilfreds smil i nær fremtid. At jeg så ikke er helt tilfreds med processen, ja det er jo en helt anden snak...

Jeg har i dag siddet på loftet og skrevet med den smukkeste udsigt og helt ro. Det var nødvendigt for at komme videre, så vi flyttede et lille bord og en kontorstol op i en af de ubrugte rum, og der har jeg så siddet det meste af dagen, mens Manden Min har hygget med Yngste, for Ældste tog med Mormor til teatersport.

Det var den lørdag - og om lidt vil jeg liiiige lave en enkelt model til opgaven og så finde et lille glas rødvin og et eller andet i fjernsynet.