MrsBaloui

Nu gik det ellers lige så godt...

med at få skrevet på bloggen... Altså der i midten af august...

Jeg bestod første "svendeprøve" på job. Bestyrelsesmødet med præsentation af (mig og) virksomhedens tal. Jeg havde lidt sved på panden inden da, for der manglede tal for 4 måneder, og ved nærmere eftersyn, var de foregående heller ikke helt korrekte. Det lagt pænt på flex-vægtskålen, hvilket er helt OK for mit vedkommende, for det er altid rart at være i overskud, hvis man skulle få lyst til en ekstra fridag i utide (faktisk har jeg så mange timer til gode, at jeg kan holde 3 dage i efterårsferien helt "gratis").
Heldigvis for min fantastiske mand, der overtog alt vedr. det derhjemme og tilmed sagde, at nu skulle jeg bruge den nødvendige tid, så skulle han nok sørge for resten!

Hverdagen med aktive børn har også i den grad indhentet mig!

Tirsdag går Drengene til svømning. Heldigvis på samme tid og på samme sted (men ikke i samme bassin), og det har gjort det lidt hyggeligere at kunne se begge sine børn i et elsket element ;-)
Den Yngste vandloppe har svært ved at holde fødderne på bunden, som nu svømmelæreren gerne ser her i starten. Han vil slå kolbøtter og dykke og... Hvorimod den Ældste gør sig seriøst og flot i det våde element og gang på gang bliver bedt om at vise frem. Den ene fylder mit hjerte med latter, den anden får det til at svulme af stolthed.
Ældste går også til kor og minikonfirmand, men det er lige efter skole, så det klarer han fint selv at komme til og fra.

Onsdag er det Yngstes tur til Ræs & Fræs og drengegymnastik med 110 km/t på airtracken, kolbøtter i hobetal og sjov og ballade for raske drenge.
Efter skole går Ældste til keyboard, som han er rigtig glad for. Han går selv fra skolen til øvelokalet, hvilket er en gåtur "tværs" gennem byen på ca. 15 minutter. Han er startet her efter sommerferien og udviser stor interesse og øver sig hver dag. Vi har valgt at købe et keyboard allerede nu, for han skal have en chance for at dyrke musikken, hvis det er det, han vil (og vi andre synes også, det er sjovt at spille, selvom vi er lige så meget begyndere som han er).

Torsdag er den værste, hvor Ældste først går til fodbold fra kl. 17.00 til 18.00, og skal til spejder kl. 18.30! Der er ikke plads til megen hurlumhej derimellem, knap nok til en rugbrødsmad (selvom den er smurt på forhånd) og til skift fra "fodbold-uniformen" til den blå spejderuniform.
Men han vil begge ting!
Fodbold giver ham et bedre sammenhold med mange af drengene fra klassen. Han føler, at han er mere med, når han går til fodbold sammen med dem - og det ser ud til, at han synes det er sjovt. Han skal nok komme efter det med konditionen, hvis bare vi passer vores fælles løbeture.
Spejderoplevelserne er mange og rigtig gode. Dem vil forældrene heller ikke undvære, for det udvikler ham i den grad socialt, og det har han også behov for. Det er nogle rigtig gode og rummelige voksne, der håndterer både temperamenter, spørgsmål og 35 børn i naturen på bedste måde til både UG og stjerne. Jeg ville ønske, at jeg havde den samme rummelighed.

Mandag og fredag er aktivitetsfri ;-)

Eller... Der ville jeg rigtig gerne selv nå at løbe og gerne sammen med Ældste, men vi trænger begge til også at lave ingenting, så den gode vane vi fik startet op i sommerferien med at løbe 2 gange om ugen er ligesom lagt i skraldekassen, hvilket er rigtig synd! Både for mig, men også for Ældste. Vi har ikke løbet sammen, siden vi deltog i et lille lokalt motionsløb for 14 dage siden :-( Og så er det ikke nemt at komme i gang igen.

Heldigvis for de 30 timer om ugen i stedet for et fuldtidsjob og dejligt at både Manden Min og Mormor tager så aktivt del i at få det hele til at nå sammen ;)

(Og nu må jeg vist hellere få lavet noget mere på jobbet)

Drømmestolen...

På mit gamle job havde jeg en rigtig god stol. Ikke en rigtig kontorstol, men derimod en form for skammel, der var ideel til at stå op ad og få rettet ryggen rank.

Det har jeg ikke mere, og det kan mærkes allerede i ryggen -ØV- Men heldigvis er der råd for det, og jeg har fået frie hænder til at finde det rigtige siddeudstyr.

Drømmestolen hedder Roll Rodeo og kommer fra Ergoforma.

Så må vi bare se, om jeg så overhovedet kan sidde rigtigt på den, for den er bevægelig i sædedelen, så man "sidder dynamisk og ryggen arbejder med."

Hvis jeg er heldig får jeg en på prøve i denne uge :-)

Det må være lidt ligesom at sidde på en bold... Bare uden at det fylder så meget.

33 og veltilpas

Dagen i dag startede på dejlig vis med morgensang, stearinlys og flag, og med kys og kram og gaver.. Ikke overraskende, for sådan har den 19. august startet for mig i - ja- 33 år (næsten).

Jeg blev begavet på allerbedste vis med hele 3 overraskelser ud af 4.

Det hele havde jeg ønsket mig, men den største overraskelse (for det vidste jeg ikke, at jeg ønskede mig) var en tur i teateret i selskab med Manden Min og Anders Matthesen til november. Det glæder jeg mig godt nok til!

Et andet ønske, der blev opfyldt på bedste vis var ønsket om en MP3-afspiller til at bruge på løbeturen... Intet mindre end en IPod Shuffle kunne gøre det, og jeg glæder mig til at få den lille dims med ud på løbeturene :-)

Og så var der dametasken med gode stropper i en størrelse, der kunne bruges til noget ;) Så jeg fik en lækker taske i blødt læder med store stropper og uden den sædvanlige skulderstrop, der altid er til overs eller for lang...

Fra Moster, Morfar og Mormor (altså Drengenes) fik jeg en dejlig strikbluse. Det vidste jeg nu godt, eftersom jeg selv havde været i butikken og prøve den inden købet ;)

Og kollegaerne fik smagt den fynske fødselsdagskage. Intet mindre end brunsviger kan jo gøre det, vel?

33 år er ingen alder - er det ikke sådan, der er?

Første dag i resten af mit liv

I dag, den første juli, er første dag i resten af mit liv ;-)

Heldigvis kan man have mange af disse dage, men det, jeg har gået og luret med i godt 2 måneder, er nu en lyksaglig virkelighed!

Og inden misforståelserne ramler ind over mig... Så er jeg altså IKKE gravid!

Til gengæld har jeg haft første dag i nyt job!

I en ny branche med nye mennesker, med et kraftigt udvidet ansvarsområde og en blanding af nye og gammelkendte opgaver. Systemet er det samme - en blanding af C5 & Excel, så det er ikke arbejdsredskaberne, der er ukendte ;-)

Jeg har en god fornemmelse af mit nye job, min nye chef og de nye kollegaer. Det er frihed under anvar og et (for mig at se) næsten uendeligt potentiale til udvikling. I stedet for at se begrænsninger ser man muligheder og allerede under den første jobsamtale, jeg havde der, kunne min chef se, hvilke kompetancer, der kunne udnyttes og hvilke opgaver, som "pludselig" kunne udføres - eller i høj grad forbedres. Det er skønt at blive dyrket, og det føler jeg, at jeg bliver ;)

Allerede inden den første eurfori har lagt sig, venter 4 ugers ferie, og bagefter et langt sejt træk, inden nye initiativer sættes i søen - og listen bliver vist blot længere, for chefen sprudler af gode idéer.

Så jo! Det skal nok blive en god sommer!

Antiklimaks?

I fredags fik jeg den sidste karakter for den sidste eksamen på HD-R i år. Og som i den sidste på det studie ever, dukkede mit diplom op i går.

Jeg er nu den stolte (og meget lettede) indehaver af en HD i regnskab og økonomistyring med ret til at bruge titlen HD-R på visitkortet :-)

Men på en eller anden måde, så føles det lidt tomt(?) Jeg mener, her har jeg knoklet studeret i 4 år (på 5 år, men jeg havde jo et års pause efter 1.del), og hvad så?

Er jeg blevet klogere? Ja, det synes jeg jo... Og jeg er blevet ældre og har haft rigtig meget gavn af den metode, som man lærer på universitetet. For det er jo teori på teori og ikke meget praksis. Det skal jeg først ud at lære nu ;-)

Forstå mig ret. Jeg er rigtig, rigtig glad!

Nogen forslag til læsestof? Nu har jeg endelig tid til at læse for mig egen fornøjelse ;-)

Et øjeblink

Synes ikke andet end, at det var i går, jeg lukkede mine øjne efter en dejlig weekend, hvor vi lørdag havde fejret 4-års fødselsdag og tilbragt søndagen med at klargøre båd...

Men så åbnede jeg øjnene op og fandt, at 14 dage er gået i fuld galop.

Den første uge gik med skriftlig eksamen, fars dag og en solid oprydning i garagen og med mere båd - den søndag aften gik jeg træt i seng efter at have vasket, skrubbet og poleret til langt ud på aftenen.

Den næste uge gik også helt af sig selv... Garagen blev fyldt op med møbler alt for gode til at smide ud, og torsdag havde jeg en god og positiv oplevelse med Mission Afrika Genbrug, hvor to yderste søde mænd hentede alt, der var samlet sammen - og sagde pænt tak! (i modsætning til en af de andre genbrugscentre i byen, hvor de ville vide om det var pænt, rent og helt uden skrammer, før de ville afhente).
I går var det sengetøjsskabet, det gik ud over, så nu er der også lagt et kæmpe læs af gamle dyner og sengetøj fra Der er nu dejligt meget plads i skabene til nyt og lækkert af slagsen.

I dag har vi holdt fri fra de praktiske pligter for at køre til Vejle til Økolariet og bruge et par timer på at se kloakrotter og lære om skoven indenfor - når nu det regnede udenfor.

Vi når en del, synes jeg. Alligevel føles det som om dagene bare går og går og går...

Systembarn

Tilbage til hverdagen. Eller næsten, for der er lige en eksamen mere i morgen, som jeg lige nu sidder og skulle forberede mig til...

Men tankerne flyver lidt, så her er noget helt uden for rækken:

Jo mere vi får styr på Ældstes hverdag - jo mere vi lærer om hans behov for struktur og faste regler, jo mere bliver jeg opmærksom på mine egne småsystemer i hverdagen.

Som f.eks. når jeg hænger vasketøj op... Ældstes tøj til højre, Yngstes til venstre og alt det anden midt i. Men ikke nok med, at dette praktiske system gør det nemmere for alle familiemedlemmer at finde deres tøj på stativet, så er tøjet sat på med samme farve klemmer. Altså parvis, således at et par bukser hænger med f.eks. blå klemmer, mens en bluse hænger med grønne...
Sært nok er dette system så indarbejdet, at selv når Yngste rækker mig klemmer, får jeg 2 ens farver ad gangen. Ikke noget, jeg har opfordret til, men han har åbenbart luret systemet.

Lige sådan matcher Drengenes tandbørstefarve (for det mestet) deres tuschfarve på vores hverdagstavle. Et 14-dages system, som vi "udviklede" for år tilbage, inden man kunne købe whiteboardtavler med ugeplaner... Det er ikke engang for børnenes skyld alene, at vi har vores 14-dages plan. Det er for overblikket, og sidegevinsten er, at det har hjulpet alle. Hvis bare opgaven, mødet, fødselsdagen eller mors/fars dag står på tavlen, så bliver det ikke glemt :-)

Og perlekassen med HAMA-perler. Sorteret op i farver efter skala. I en fin værktøjsæske med opdelingsrum. Jeg køber aldrig (!) blandingssæt, selvom det er en OK billig måde at få både perler, plader og opskrifter på. Og så er det ikke engang mig, der leger med perler!

Sådan kunne jeg blive ved... Men det vil jeg ikke, for det gavner jo ikke yderligere at vide, at selv mine indkøbsmønstre er i system - efter kvalitet, pris, friskhed, tilgængelighed osv.
- At det meste af vores forbrug af risdrik bliver købt i Rema1000 eller Føtex, fordi Kvickly ofte har udsolgt.

Vel?

Fakta er vel, at jeg også har behov for systemer. Det letter hverdagen, at man ikke skal tage stilling til hver eneste detalje hver gang.
Derfor er den næste plan i støbeskeen også det der med madplanen. For det bliver til for lidt variation, når der skal improviseres kl. 17.00. 7 dage om ugen!

Pigen med tolvtallet

Dagen i går var først præget af ganske almindelig morgentravlhed, som ganske hurtigt blev afløst af eksamensforberedelser og nerver - eller noget, der ihvertfald kunne minde om det.
Manden Min havde foreslået overheads til fremlæggelsen af hovedopgaven. Den 80 siders rapport om Activity Based Costing, en analyse i en virksomhed. En undersøgelse af lønsomhed - og om ABC var en god metode til denne analyse... Metoden er god nok, men for kompleks i vores tilfælde.

Jeg var først "i ilden", 50 minutter før tid, men det vidste jeg godt, for jeg skulle til lige efter frokost (og der var sat en time af til frokost). Med overheads i hånden (som blev til en fremvisning på papir ved bordet) og 6 siders notater gik jeg "på" og talte og fortalte det bedste, jeg havde lært i godt 45 minutter næsten uden afbrydelser. Et par få spørgsmål undervejs - lidt til den teori, som jeg gennemgik, men mest til vores anvendelse af samme - og selvfølgelig til vores konklusion (både på resultatet og på metodens brugbarhed). Da 2. mand gik på, havde jeg næsten en times "radiosilence" i et rum for mig selv. Jeg var godt tilfreds med fremlæggelsen og nød på en sær måde stilheden og isolationen, inden vi skulle have karakterer.

Tilbage hos censor og vejleder, nu sammen med min skrivepartner...

Ikke andet end ros! Ros for en utrolig grundighed i teoriafsnittet (mit) - også lidt for grundigt, men set i lyset af vores gradbøjning af metoden, så var det lige i øjet ;-) Ros til vores gennemførelse af analysen og til vores (noget omfattende) sammenligning med andre traditionelle og mere simple metoder, hvorefter vi kunne konkludere, at vi lige så godt kunne have brugt "den nemme måde". Vi havde fået vendt og drejet metoden, således, at der ikke var en finger at sætte nogen steder - nærmest kun kommaer...

Vi fik 12!

Tror nok, jeg var glad (og også noget overrasket, trods alt)! Desværre havde min skrivemakker ikke tid til at fejre sammen med mig, familien ventede, så det blev bare til en håndtryk og "Tak for kampen/samarbejdet" på parkeringspladsen, hvorefter jeg selv kørte i Bauhaus og købte en excentersliber!

Neglebidende vrag

Om ganske få timer står jeg foran censor og vejleder og forhåbenligt ruller mig ud i sikker stil, men på slap line over denne hersens 80 siders ting...

Og lige nu sidder jeg og forsøger at få styr på tanker og nerver og fremlæggelse og disposition. Det er en time i skærsilden, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg har rodet mig ud i. I sær fordi det nærmest kom som en overraskelse for mig, at det var i dag, der var den store dag.

Fornægtelsens mester?... JEP! Det er mig!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...