Det står rigtig sløvt til herinde, og det er jeg egentlig ret ked af...
Der er mange ting og tanker i mit hoved, som kunne have godt af at komme ud - på skrift - enten helt privat bag scenen eller her i offentligt rum. Fordelen ved sidstnævnte er, at der af og til kommer nogle rigtig gode råd tilbage til hvordan den eller den sag kan håndteres - eller tanker, der rumsterer får en hel anden vinkel, når andre kigger på med mere objektive briller end jeg selv kan.
På den positive side er alle mine succes-oplevelser med mit løb. Det går strygende og i efterhånden ret flot tempo. Yndlingsdistancen ligger omkring de 6,5 km, og længste indtil videre er 8,5 km. Om knap en måned skal jeg løbe 11,6 til et motionsløb, og jeg glæder mig meget over at distancen nu også bliver længere og lettere.
Jeg bruger Time4Running.dk som en slags løbedagbog og finder ny musik på PodRunner.com.
Faktisk er jeg nået dertil, at jeg nu taler højt om min drøm om en ½ marathon til foråret 2010.
Positivt er også, at der kune er 10 dage til afgang til Kreta. Første charterferie i (hmmm) 6 år, tror jeg. På dette tidpunkt den 22. maj er vi på vej i en lejebil til vores hotel fra Chania lufthavn. Jeg glæder mig så meget, selvom jeg er ved at gå i knæ over alle de opgaver, der skal overstås før jeg Kr. Himmelfartsdag kan pakke bil og familie til en dag i Legoland inden afrejse kl. kvalme fredag morgen.
Jeg er endelig begyndt at tabe mig lidt igen. Det har ligget stille i umindelige tider - lidt op og lidt ned, men nu ser det ud til at kurven er knækket til det bedre, og jeg er på vej under de 60 kg. Der har jeg ikke være længe. Det er meget motiverende og hjælper til at holde sig fra det hvide brød til formiddagsmad på job.
På den anden side af vægtskålen tynger travlheden på jobbet. Noget som jeg ellers ikke har haft de store kvaler ved, men med øget timetal fra 30 timer/ugen til 34,5 timer/ugen, og jeg så stadig har bunker af arbejde til at ligge, når jeg går hjem fredag eftermiddag (og at jeg sjældent når at gå til tiden), så er det ikke sjovt mere for en ISFJ som mig.
Så er der ejendommen, der skal sættes i stand og et butikslokale, der skal udlejes. I disse tider ser det ud til, at en potentiel lejer ligger fjernt, men vi må væbne os med forhåbning og tålmodighed, for det er faktisk et ret godt lokale og en super beliggenhed. Det er Manden Min, der tager det store slæb i den henseende med alle tankerne og kontakterne og ... Men det kan ikke undgå at gå lige ind der, hvor bekymringerne gemmer sig, selvom det ikke er synligt for andre, at de ligger der og giver rod i roen.
Drengene har det godt, sådan overall... Men hvis man kigger ind i detaljerne, så trives Ældste ikke super i skolen/fritidsklubben, men han er svær at nå ind til. Ældste er blevet pre-teenager, og jeg har meget svært ved at håndtere de konflikter, jeg har med ham. Og det er hver dag, og det er ikke rart for nogen i familien.
Yngste fylder snart 5 år og er ligesom sin bror en dreng med et skarpt hoved og et kærligt hjerte, temperament som resten af familien, men ellers ret velfungerende.
Jeg kan nu ikke lade være med at bekymre mig alligevel - om deres vækst og trivsel, og om de nu gror sig til dejlige unge mennesker med fornuft og mod nok til at være sig selv på godt og på ondt.
Vi har en båd og en bådplads, som der endnu ikke har været tid og overskud til at gøre noget ved. Efterspil og oprydning efter min svigerfars død tager tid og energi fra Manden Min, selvom det meste er meget praktisk, så giver det alligevel anledning til at en del energi bruges der.
Og oveni det er der alle de andre små hverdagsaktige projekter, opgaver og aktiviteter. Børn, der skal køres til deres aktiviteter som svømning, fodbold, spejder og musik, min egen løbetur, der skal prioriteres - eller at huske at lave legeaftaler, så begge drenge kan vedligeholde de venskaber, de har.
Jeg forsøger i høj grad at rense hovedet ved at lave opgavelister, men uanset om det er på job eller hjemme føler jeg mig konstant 10 skridt bagefter og i brandslukningsmode...
Comments