MrsBaloui

Pigen med tolvtallet

Dagen i går var først præget af ganske almindelig morgentravlhed, som ganske hurtigt blev afløst af eksamensforberedelser og nerver - eller noget, der ihvertfald kunne minde om det.
Manden Min havde foreslået overheads til fremlæggelsen af hovedopgaven. Den 80 siders rapport om Activity Based Costing, en analyse i en virksomhed. En undersøgelse af lønsomhed - og om ABC var en god metode til denne analyse... Metoden er god nok, men for kompleks i vores tilfælde.

Jeg var først "i ilden", 50 minutter før tid, men det vidste jeg godt, for jeg skulle til lige efter frokost (og der var sat en time af til frokost). Med overheads i hånden (som blev til en fremvisning på papir ved bordet) og 6 siders notater gik jeg "på" og talte og fortalte det bedste, jeg havde lært i godt 45 minutter næsten uden afbrydelser. Et par få spørgsmål undervejs - lidt til den teori, som jeg gennemgik, men mest til vores anvendelse af samme - og selvfølgelig til vores konklusion (både på resultatet og på metodens brugbarhed). Da 2. mand gik på, havde jeg næsten en times "radiosilence" i et rum for mig selv. Jeg var godt tilfreds med fremlæggelsen og nød på en sær måde stilheden og isolationen, inden vi skulle have karakterer.

Tilbage hos censor og vejleder, nu sammen med min skrivepartner...

Ikke andet end ros! Ros for en utrolig grundighed i teoriafsnittet (mit) - også lidt for grundigt, men set i lyset af vores gradbøjning af metoden, så var det lige i øjet ;-) Ros til vores gennemførelse af analysen og til vores (noget omfattende) sammenligning med andre traditionelle og mere simple metoder, hvorefter vi kunne konkludere, at vi lige så godt kunne have brugt "den nemme måde". Vi havde fået vendt og drejet metoden, således, at der ikke var en finger at sætte nogen steder - nærmest kun kommaer...

Vi fik 12!

Tror nok, jeg var glad (og også noget overrasket, trods alt)! Desværre havde min skrivemakker ikke tid til at fejre sammen med mig, familien ventede, så det blev bare til en håndtryk og "Tak for kampen/samarbejdet" på parkeringspladsen, hvorefter jeg selv kørte i Bauhaus og købte en excentersliber!

Neglebidende vrag

Om ganske få timer står jeg foran censor og vejleder og forhåbenligt ruller mig ud i sikker stil, men på slap line over denne hersens 80 siders ting...

Og lige nu sidder jeg og forsøger at få styr på tanker og nerver og fremlæggelse og disposition. Det er en time i skærsilden, og jeg er meget i tvivl om, hvad jeg har rodet mig ud i. I sær fordi det nærmest kom som en overraskelse for mig, at det var i dag, der var den store dag.

Fornægtelsens mester?... JEP! Det er mig!

Min lille store dreng

I dag bliver min lille store dreng 4 år. 4 år!
Altså omkring dette tidspunkt for 4 år siden, var han blot ca 11½ time gammel og lå i den grønne lift og sov sødeligt - eller også gjorde han ikke... Den del husker jeg ikke...

Men jeg husker, at omkring kl. 1.00 i løbet af natten til fredag gik vandet. Jeg husker, at jeg vækkede resten af familien omkring kl. 6.00, og at Mormor kom og bragte Ældste i børnehave. At vi havde goood tid, så Manden Min sendte email til arbejdet om, at han ikke kom - og at det var min konsultationsjordemoder, der mødte mig på fødegangen. At hun ikke regnede med, at jeg ville komme til at føde "sammen" med hende - men at hun tog grueligt fejl, for selvom vi blev sendte hjem, så kom vi igen allerede 2 timer efter - og denne gang med hæftige veer. At jeg knapt havde klædt om eller var kommet på briksen, før Yngste meldte sin ankomst i rekordfart, så eneste lindring var en varm klud!

Jeg husker også euforien, og at vi inviterede fødselsdagsgæster til othello-lagkage og champagne. Og at vi - efter at gæsterne var gået hjem - sad og kiggede i Bilka-reklamer som om det havde været en helt almindelig dag. At vi var "høje" af oplevelsen i lang tid - og nærmest kan blive det igen bare ved tanken.

Inden frokost for 4 år siden havde jeg den mest fantastiske fødsel, jeg nogensinde har haft ;) (og ja, jeg ved godt, at jeg kun har haft 2).

I dag, for ganske mange timer siden, vågnede en lille dreng op til sin 4 års fødselsdag. Han blev vækket af Mor, Far og (store)Bror med sang, flag, lys og gaver.
Altsammen noget, der vagte lykke. Også selvom han havde været nødt til at "snige" sig i seng igen, for at få det hele med.
Hele dagen har været fyldt med oplevelser, så det var en træt lille dreng, der blev hentet af Mormor. Men ikke mere træt end at den blinkende tandbørste vakte jubel. Og ikke mere træt end stor jubel, da dagens sidste gave blev fundet frem fra gemmerne, og Far skulle hjælpe med at samle Dværgenes mine (LEGO Castle).
At det var ham, der suverænt valgte aftenmenuen (fra morgenstunden), og vi spiste på McDonalds var også noget, der passede ham ;)

Og nu... Nu sover han godt under dynen - feberhed og træt.

Sukkersten

...Lyder det ikke bare lækkert og lige til at spise? Tankerne falder straks på kandis eller en anden form for krystalliseret sukker...

Men det er Yngstes kommentar i dag.

Da jeg bar ham i seng, lagde han hovedet mod min hals og slikkede på min halskæde! Da jeg spurgte hvorfor, sagde han, at det lignede sukkersten ;)

Det kære barn var ganske træt og mæt af dagens oplevelser i børnehaven. De har fejret 140 års fødselsdag med gøgler og balloner og flyveture.
Han fortalte selv her til aften, at gøgleren havde kastet ham højt op i luften, så maven havde grinet, men hovedet havde synes, at det var lidt uhyggeligt.

Skægt som børn så nemt kan beskrive deres følelser!

Status af en slags...

Det er vist på tide med lidt lyd herfra! Og en status af en slags på alle de bolde, der har været i luften i det sidste lange stykke tid...

Allerførst! Så afleverede jeg i lørdags godt 80 sider til Studiesekretæren på Universitetet. Så er den hovedopgave afleveret, og det blev fejret på behøring vis med brunch, kaffe & friskpresset juice :-)
Så er der bare forsvar om små 14 dage og en re-eksamen 2 dage efter. Mon jeg kunne være den (heldige) lykkelige ejer af et Erhvervsøkonomisk Diplom sidst i juni, så?

Sidst i Påsken kiggede vi på hus. Et dejligt et fra 1926 med plads i 3 plan og en dejlig lille have. Lige der, hvor alle Ældstes klassekammerater bor - og i "det rigtige kvarter" i byen. Processen har været lang og rigtig god, for det var dyrt - for dyrt - til os og i forhold til standen af det. Vi valgte at få en byggesagkyndig til at kigge grundigt på det for ikke at risikere at købe katten i sækken - eller et hus fuldt af fejl. Og vi gav bud i samarbejde med en advokat, for det skulle gøres ordenligt. Vores bud var (naturligt nok) ikke højt nok til sælger, så en anden må købe det, og det er helt fint. I processen er vi blevet klogere! På os selv og på vores drømme. På vores forventninger til en bolig og på de barrierer for ikke bare at gøre noget her, hvor vi i forvejen bor stort og ganske dejligt. Så køkkendrømme kan blive til virkelighed alligevel. Bare på den samme adresse som hele tiden. Og haven er allerede i forbedringsprocessen. Noget, der skulle gøres alligevel, eftersom vi ikke havde tænkt os at sælge, bare udleje...

Beslutninger er der taget rigtig mange af i de sidste 2-3 måneder, og mange muligheder er prøvet af. Der måtte flyve et par fugle, men nye muligheder viser sig hele tiden. Og hvis jeg nu får det der diplom, så bliver det nok ikke sværere, vil jeg tro...

Båden står stadig på land, men i noget bedre stand end da den blev taget op i efteråret. Vi mangler en del til motoren, men den er på vej. Og båden er blevet pudset og poleret i alle ender og kanter, både oppe, nede, ude og inde - og vi finder stadig mere at gøre. Vidundermidlet til at få fjernet de gule & grimme aflejringer på fribordet blev Gelcoat Cleaning Spray, som viste sig blot at være oxalsyre (og desværre fandt jeg først ud af dette magiske middel efter at have renset hele den ene side op med Boat Rubing Liquid, som virker ret godt, men er en noget langsommelig affære)...

Og Mentiqa i Trekantsområdet er i støbeskeen. Endnu har vi valgt at følge passivt med, da et skoleskift ikke er helt aktuelt for Ældste. Han trives faktisk godt i sin folkeskole og har det godt med at kende spillereglerne - og være tæt på kammeraterne, selvom det kan være svært at få leget med nogen. Desværre er vores vidunderlige Matematiklærer lige gået på barsel og kommer ikke tilbage før 4. klasse - og for at det ikke skal være løgn, så er vores lige så dejlige Klasselærer i samme tilstand som førstnævnte, så der står 2! nye lærere på skemaet til 3. klasse * ØV ØV ØV og atter ØV *

Men når vi er ved Ældste, så har han lige været på alletiders Pinsetur til Forlev Spejdercenter og kom glad, træt og møgbeskidt hjem. Alt hvad der havde været med på tur røg i vaskemaskinen (inkl. gummisko!) og ser nu nogenlunde ud. Ældste var i bad i over ½ time og måtte skrubbe grundigt for at få al den sorte mosejord af hud & negle :-)

Vægttab bliver det ikke så meget til, men Ninka & hendes Kernesunde familie hjælper til inspiration, og min egen dejlige familie lytter til mine ønsker :-)
I Mors Dags gave havde de fremskaffet den nyeste Bibel, og jeg kan nu prale af at have både "Kernesund Familie sådan!", "Køkkenrevolution på høje hæle" og "Kernesund mad" i sortiment. Motionen er lige nu den (næsten) daglige cykeltur til & fra arbejde, men planerne er mange, for det kunne gøre ganske godt for min noget slappe og lettere dellede krop...

Det har været godt med et mentalt blæsevejr!

Åh ja... Og sidste nye her til sidst... Yngste cyklede her til aften ned ad havetrappen på sin trehjulede Winter-cykel. Det kunne han altså ikke helt holde til og ligner mest af alt en bokser, der ikke har haft paraderne godt nok oppe...
Når det er sagt, så blev vi alle noget forskrækkede, og et besøg hos tandlægen i morgen er vist på sin plads. Han har det fint nu og sover trygt. Fik tørret tårer, næse og mund og fik is at sutte på, og så var han klar igen. Aftensmaden valgte han selv - havregrød! Om mindre end 5 minutter vil jeg lægge mig ind til ham og passe på ham resten af natten. Det bad han om, da jeg puttede til aften. Nogen gange må (skal) man godt...

Solskin og ømme balder

Det er altid dejligt med alle de ekstra fridage her i forårs-sommer-varmen!

Det hjælper på energien og lysten til at lave noget udendørs - og derved er vi nu de lykkelige ejere af et stort hul i "haven".

Forklaring: En del af vores have består af et gårdareal, som er ganske klassisk for en by-ejendom af vores slags. I gården er der for det meste toppede brosten og masser af vedbend, der dækker for ukrudtet nedenunder. Men langs husmuren er der et areal, hvor der er hældt cement (eller beton) eller hvad man nu vil kalde det ud over brostenene for at skabe et gangareal. Men det er grimt! Og gammelt og slidt og porøst! Og det er hårdt at rive op, men væk skulle det! Så frem med værktøjet og trillebøren ;) ...Og det er her, de ømme balder kommer ind i billedet ;) For det blev til mange ture med trillebøren - og ikke nok med at den var fyldt med brokker, den skulle også ned ad trappen til garagen.
Det var mig, der var trillebørschauffør, og mens børen blev fyldt, gravede jeg gamle blomster op af bedet eller nappede mælkebøtter i græsplænen.

Nu mangler der bare en masse jord, sand og fliser, så bliver havegangen så god som ny - eller forhåbentlig bedre. De bedste af de toppede brosten får plads langs huset, og så må vi se, om vedbend må lade livet eller om "det grønne tæppe" får lov at blive... Det får kloakmesteren lov til at være med til at bestemme, for han kommer snart for at se, hvordan det står til med rørene.

Man keder sig aldrig, når man har en ejendom fra 1876!