MrsBaloui

Her slutter internettet

på http://www.thestone.dk slutter internettet...

Ikke at jeg slutter her, men det virkelige liv i 3D kræver min (næsten) udelte opmærksomhed.

Lige nu skrives der på opgave nr 3 ud af 6 inden jul - den første skal forsvares på lørdag og nr. 2 skal afleveres onsdag.
Samtidig er der min dejlige familie at glædes og være sammen med, og et job, der også skal passes. Eftersom døgnet kun har 24 timer, og jeg er holdt op med at drikke kaffe, så kræver det en vis indsats at få brikkerne til at passe samme. Det er den indsats, vi gør lige nu.

Derfor alt er vel, selvom jeg måske ikke skriver en masse herinde...

What's in it for me?

Seminaret er afleveret og dagens HD overstået. Den utætte thermokande er byttet og lækker fisk er hjembragt til frokost/aftensmad. Jeg nåede også at kigge på vinter- & fleecejakke til Ældste, men købte ikke nogen. Vel hjemme fik jeg sen frokost, derefter op på cyklen for at hente Ældste fra fødselsdag. Hjemme igen fik jeg pudset Ældstes gamle cykel klar til at sælge, det var hurtigt overstået - både pudsning og salg. Hele eftermiddagen er bare gået op i røg, og nu ligger Manden Min og snorker på sofaen... Det var jo egentlig mig, der skulle ligge der, men altså...
Når ja, og så har jeg jo også fået hængt vasketøjet op - det vasketøj som lå i maskinen, der hvor Manden Min gik lige forbi efter sin cykeltur her til aften.

Ligenu er jeg fed up med alt og det hele...

Dette semesters HD er så stopfyldt af skriftlige opgaver, at jeg er ved at flyder over af seminar-skrivning, cases og opgaver i virksomhedsanalyse. Til januar skal vi til eksamen, og så venter hovedopgaven forude... På arbejde går det over stok og sten med endnu en nyansættelse og travlhed over hele linien. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke kunne få ferie i efterårsferien, men har også forståelse for begrundelsen. Ældste skal alligevel på højskole med Mormor, så har får i det mindste en dejlig efterårsferie.

Jeg sidder tilbage med en flad fornemmelse, som jeg ikke helt kan finde ind til...

Det er stadig mig, der står for -stor set- alt det praktiske herhjemme... Manden Min er god til at hjælpe, men brokker sig højlydt, når jeg roder... Og det gør jeg, når jeg har så mange ting i hovedet... Vi har fået fyldt ugen lidt rigeligt op med aktiviteter, men ikke een eneste af dem er noget for mig - som mig... Vores fællessvømning om fredagen er hyggelig, men vand er jo ikke nødvendigvis mit element...

Måske er det bare opgaveblues, men faktum er, at jeg bare ikke synes, at tingene er som de skal være... Men med kendskab til mig selv, så får jeg ikke sagt en sk.. Det driver over af sig selv igen om et par dage, når hverdagen tager fat igen, og jeg skal sørge for indkøb, vask, madlavning, "taxakørsel" og ... Ikke underligt, at det snart er 2 måneder siden sidst...

Sovende hjerter

Kan man sige om husets 3 andre beboere ligenu.

En enkelt drømmer og klynker og spjætter lidt som en anden lille hund, mens overboen i køjen ligger lige så nonchalant på ryggen med den ene arm under hovedet. Jeg putter dynen omkring Yngste og aer først den ene og så den anden over panden, inden jeg lister ud og lukker døren lidt til efter mig.

Manden Min passer på dobbeltsengen. Han ved godt, at han nok kommer til at ligger der alene noget tid endnu.

Aftenen er gået, og Natten begyndt. Det kan godt mærkes i krop og sjæl at flere dage er blevet til nætter, inden min dyne har omsluttet mig og fulgt mig ind i drømmeland. Og det er ikke anderledes i aften. Det meste af den tidlige del er gået med at være familiemor og med at hente en bil og aflevere en anden.

Aftenens kande te er drukket. Og isen, som Manden Min serverede, smeltede på tungen og ligger nu som et sødt minde et sted i mit indre.

Jeg skriver - jeg læser - og skriver lidt igen. Sletter dele af det skrevne for at omformulere eller for at undlade. Muligt det bliver godt, men fordelingen af det skrevne er helt skæv. Min egen skyld, at det er blevet sådan. Kunne jo bare have udfyldt mine opgaver som forventet. I stedet ender jeg med selvstændigt at have skrevet 15 sider ud af 35, og det kan man jo ikke prale af, vel? 2 ud af 5 selvstændige afsnit er skrevet af mig... En brøkdel af opgaven, som jo skal afleveres og forsvares med efterfølgende karakter.  Efter den nye karakterskala vel at bemærke...

Alt over 00 er i denne ombæring helt OK, og et resultat, som jeg vil være glad for... Altså ikke glad som i glad, men bare sådan glad... Hvis I forstår, hvad jeg mener...

Hvad blev der af pigen, der i 9. klasse fik 11 i fysik - eller som fik 13 i mundtligt dansk?
Efter den nye skala var det jo "bare" et 12-tal og dermed ikke at skelne fra hinanden.

Sovehjerte... Jeg er nødt til at gemme den fornøjelse til senere...

Ligesom fornøjelsen med varm te, en god bog og et tæppe i sofaen... In my dreams! Den må gemmes til langt senere!

Sceneskift

Der midt i nat eller vel omkring midnat.

Der er altså langt fra økonomistyringstanker om rentabilitetskalkuler, kommunikationsplaner, identificering af cost pools, bencmarking og datamodellering til en lille og meget søvnig dreng, der gnider sine øjne og beklager sig, at han har lavet pølser i sin ble.

Der er langt fra en lille kold dreng, der putter sig ind til sin mor og grynter tilfreds ved at blive puttet nyskiftet tilbage i sin seng - nu med varmepude, for han var noget gennemkold. Der er langt fra den lillebitte stemme, der beder om sin sut, selvom han egentlig ikke rigtig bruger den mere. Der er langt til alt andet moderlighedens altomfavnende varme.

Når først man der allersidst på aftenen er rykket ud af verdenen omkring metodeimplementering og resultatark, så er det slut.

Men altså ikke helt slut, for der manglede et par madpakker... Helt helt stille var huset og verdenen udenfor. Heldigvis kunne jeg snart slukke lyset, snuppe varmepuden og finde min plads i dobbeltsengens Tempurmadrasser.

Det sætter sine spor at sidde længe oppe aften efter aften. Det sætter sine spor i energien, og det sætter spor i humøret. At jeg så heller ikke er helt ovre halsbetændelse, forkølelse, hoste, hovedpine og nu en øm højrekind og et venstre øre, der føles som er det lukket med vat.

På den igen i aften, først med undervisning, og så med mere opgaveskrivning. Heldigvis kan jeg snart se enden af tunnelen på seminar, og hvis jeg er heldig og ihærdig også snart en ende på denne omgang videreuddannelse (HD'en).

Jeg glæder mig til der igen er tid til fordybelse i livets almindeligheder uden nødvendigvis at skulle have den dårlige samvittighed hængende over hovedet.

8 A4 sider tilbage - eller NOT!

Kunne nogen ikke lige smide mig 6-8 A4 sider om "Implementering af ABC systemer"?
Blot med det tvist, at der skal være fokus på "de bløde værdier".

Så ville jeg blive ganske glad!

Glemte jeg at sige, at jeg skal bruge det i morgen aften, hvor vi skal skrive konsklusionen?

Åhr Skidt! Det kan I da sagtens nå, ikke?

For pokkker, hvor jeg bare mangler motivationen til at få den opgave skrevet færdig! Selv ikke frygten for at dumpe (for det er en seminaropgave med forsvar og karakter og det hele) får mig til at få gjort arbejdet færdigt.

Min skrivemakker har virkelig gjort et stort stykke arbejde. TAK! til ham.

Til alle jer

der søger på noget med børn særlige forudsætninger eller med særlige forudsætninger flettet ind i jeres søgning på den ene eller anden måde - måske kunne kvik dreng i skolen være en mulighed - eller 3 årig barn med særlige forudsætninger...

Til jer kan jeg på det varmeste anbefale bogen "De intelligente børn" skrevet af (selveste) Ole Kyed. (Hvis jeg læste mine skolebøger med samme iver som denne, så ville det gå meget bedre med mit HD-seminar, Cases og delopgaver!)

Og Gifted Children ville helt sikkert også være et godt sted at starte... (Vi har endnu ikke fået kontaktet dem - vi nøler lidt og ser, fordi det egentlig går meget godt lige nu)

Og ellers er der bare at sige

ELSK jeres børn som de er! Ganske UNIKKE som alle andre!

I en snot og feberfyldt hjerne

er absolut ingen fornuftig aktivitet!

På andendagen er jeg nu ganske skidt og dårlig i både hoved, hals og næse. Jeg er hjemme, for hvert andet minut må jeg pudse næse eller hoste højlydt. Dagens anden kande te er snart drukket, men lige meget hjælper det. Matas havde indtil frokost i dag udsolgt af A.Vogels Solhat Sugetablet, som er noget nær det bedste jeg har fundet mod forkølelse og ondt i halsen...

Til at starte med havde jeg arvet Anne O'mannes søns hveps (hun har sagt undskyld) og gik på arbejde alligevel - sådan lidt meget kriller i halsen er jo ingenting, vel? Tirsdag blev værre, men alligevel gik jeg på arbejde - og straffen kom så nærmest på slaget 6 med en tud fyldt af snot.

Onsdag måtte jeg kapitulere og ringe på arbejde og med pibende stemme fortælle, at jeg ikke kom.
Nærmest hele onsdagen sad jeg og gloede ind i min skærm i forsøget på at skrive noget fornuftigt på denne hersens opgave, der skal afleveres på lørdag om 8 dage. Jeg er ikke bare håbløst bagud, men så langt bagud, at det grænser sig til den pinlige - især over for min stakkels skrivemakker, der jo nok er nærmest færdig med sin del af jobbet. Men jeg fik da læst lidt dertil og måske skrevet et par linier eller noget.
I nat har jeg været oppe efter tørt nattøj (og sengetøj) henved 4 gange! Godt jeg har 2 dyner til min nærmeste rådighed, så det ikke blev et hundredårsprojekt. Jeg har simpelthen svedt så meget igennem natten, at mit lange hår kunne stå nærmest vandret af sig selv.
I dag har det været lidt bedre med snot og ondt i halsen, men til gengæld hoster jeg nu som en inkarneret ryger og får pibende vejrtrækning lige derefter... Suk, hvor er jeg dog bare træt af at være syg! Især når det er så skidt, at jeg ingenting kan lave herhjemme heller...

Jeg mener, hvis nu det ikke havde været hovedet, det var galt med, så havde opgaven jo haft håb...

Den holder ikke hos Vægtvogterne!

Min mor er en dejlig dame, stor og trind og rund og knuselskelig (for det meste)... Men efter hun er begyndt på Vægtvogtervognen eller Vægtkonsulenterne eller hvad de nu hedder, så er hun altså ikke helt så rund mere ;)

Jeg er så stolt af hende og hendes vægttab på over 20 kg siden for-foråret eller deromkring.

Jeg selv holder meget af Garfields visdom, men den holder nok ikke hos Vægtvogterne...

Selvom den nok passer meget på mig...

Tak til Maja for inspiration...

Spild af tid!

Jeg skulle læse til mit seminar, så øjnene flimrede. Og skrive, så fingrene dansede over tastaturet og kreerede en symfoni af ord og grafer og tabeller. A4-siderne skulle blive til 1-5-10-15 mange og sammen med min "kollega" skulle vi skrive et superværk om ABC*.

Det bliver til for lidt læsning og for lidt skrivning. Motivationen er forsvundet nærmest helt og aldeles!

I stedet finder jeg på en masse småopgaver, der skal laves - eller en film, der skal ses - eller en bog, der er spændende - eller en græsplæne fyldt med æbler, der skal ordnes...

Opgaven skal afleveret om mindre end 14 dage, om min skrivepartner er vist ved at opgi ævred - eller mig...

*Activity Based Costing