MrsBaloui

Phenomenon

Hører I nogensinde P3 om formiddagen? Jeg gør... Eller dvs. teknikeren på værstedet gør, og så gør jeg også ;)

En af de lidt mere alternative udgaver af sangen, men Sandra Bullock er ganske charmerende i duo med Kermit.
Advarsel... Den er ikke til at få ud af hovedet igen ;)

22.56: Update...
Sådan noget sætter sig fast... Så nu har jeg fundet noget mere originalt. Vidste I, at det faktisk ikke er en Muppet-opfindelse? Det var en italiens komponist Piero Umiliani, der skrev den til en "dokumentar" om livet i Sverige med titlen Svezia, Inferno e Paradiso (Sweden, Heaven and Hell). (I den engelske version af Wiki taler de om at filmen er softcore pornography...

Sangen, der hedder "Mahna Mahna", "Mah Nà Mah Nà" eller "Mah-Na Mah-Na" (kært barn, mange navne), er efterfølgende brugt i et væld af sammenhænge, blandt andet i en reklame for Dr Pepper Diet Cherry & Vanilla.

Søger man på google.dk får man 2.630.000 hits (eller deromkring).

Implosion og eksplosion

Mine to dejlige drenge derhjemme ligner hinanden - og så alligevel slet ikke... Der er ingen tvivl om, at de er brødre, for udseendet på de to har mange lighedspunkter - selv smilehullet har de begge arvet fra mig ;)

De har begge et heftigt temperament. Ikke underligt eftersom den del af genetikken kommer fra begge forældre - så skal det da gå galt, skulle man mene... Men mens den ene (Yngste) viser sine frustrationer som en eksplosion, har Ældste efterhånden fået mere styr på det. Jeg er bare bange for, at han i stedet implodere og ikke får luft for sine frustrationer - og dem har han trods alt nogle stykker af.

Ældste klarer sig fint i skolen, men det er en sej kamp alligevel. Det er jo ikke det faglige, der er problemet, men mere det sociale. Det er stadig svært for ham at passe ind - at høre efter, gøre hvad der bliver sagt - og sidde stille og koncentreret. Heldigvis for hans Støttepædagog, en dejlig og varm dame, der vil ham og som ser ham på et andet plan end lærerne. Hendes fokus er det pædagogiske-menneskelige og ikke selve læringsdelen, og det giver ham hjælp i de 10 timer, hun er der om ugen.
Ældste er stadig meget opmærksomheds- og voksensøgende, men vores nye klasselærer synes at klare det fint.

Yngste har det også godt i børnehaven. Vi har haft fat i dem igen, fordi vi synes morgen-afleveringssituationen er for passiv, ikke særlig imødekommende og ikke (spor) hyggelig. Vi erkender, at vi har været forkælet til det unævnelige i vuggestuen, men det er ikke OK, at der sidder 2 pædagoger/voksne på deres bagdele og drikker kaffe inde på stuen, alt imens de fleste børnene er at finde på gangen og den ubemandende stue. Der sker mange ting i den forgang, der nok kune tåle en voksens påtale. At blive mødt af De Store Drenge, der straks siger "DIG! gider vi ikke lege med" er lidt af en bøvs at få lige fra morgenstunden... Især for en lille dreng, der hellere end gerne vil lege med dem. Sagde de det så bare pænt, så var det jo OK.
Meldingen fra Manden Min til morgen var, at de havde oppet sig - at De Store Drenge var blevet samlet og legede roligt sammen i et hjørne og at der var hygge omkring bordene og et varmt "GOD MORGEN" fra de voksne. Selv den forsvundne sko var fundet (den har været væk i 3 dage og et par nye var indkøbt)!

De er begge født med gode hoveder og en naturlig nysgerrighed og kan (tror jeg) blive til lige, hvad de har lyst. Temperamentet kan bruges som drive til at kunne og ville mere - og opnå det, men hvis man ikke lære at kontrollere det på en fornuftig måde bliver det en hæmsko...

Hvad er at foretrække? Implosion eller Eksplosion?

Hvor er I dog sjove!

Altså det der med søgeord... Min blog (og andres) er ved at udvikle sig til en veritabel legeplads for underlige søgninger.

Hos blandt andet Spunkflasher og Anne O'manne findes et hav af skøre søgninger. Læs selv mere om dem på ovenstående links. Ganske "spændende" læsning, så længe de foregår hos andre, men nu er søgningerne hos Anne O'manne begyndt at spøge hos mig!

Til listen over søgninger kan jeg nu tilføje tissede køen, tisse på blomster og underlige tests! Ja tak underlige, men altså... Bamse venner - skal vi bolle eller sæbebobler i vaskemaskine?

Tak for i aften!

Det går vel meget godt?

Den manglende aktivitet og dybde herinde skyldes ikke, at der ingenting sker... Men tankerne og oplevelserne er svære at få ned på "papir", for det hele er ikke Happy-go-lucky og heller ikke rent sort. Den der grå mellemzone, den udefinerbare grå masse er uhyggelig svær at skrive om, for det er bare sådan...

Vi har just været afsted på en dejlig weekend til Rønbjerg feriecenter. Den sædvanlige weekendtur, fristes jeg til at sige, for jeg er så heldig hvert år at blive inviteret med til en weekend om, hvordan vi kan gøre min fagforening bedre.

Og så har jeg lige talt en time i telefon med Ældstes støttepædagog fra skolen. Det går helt sikkert fremad, men der er stadig ujævnheder og udfordringer at arbejde med. Han udnytter stadig ikke sit talent, men opfatter at han gør - eller at han har et unikt talent, som alle andre ikke har. Han er ikke sen til at tale om det, og det kan godt virke pralende og det, der er værre. Han vil gerne lege med de andre i klassen, men gør det ikke når han får chancen. Han kan gå helt i stykker over at "vennerne" i 3. klasse skal på udetur, for så har han ikke nogen at lege med, selvom der er mindst 5 drenge fra hans egen klasse, der gerne vil lege - og tydeligt har givet udtryk for det. Han græder stadig meget over ting, som vi andre opfatter som banaliteter. Til gengæld oplever vi også en dreng, der er blevet bedre til at blive færdig og komme med, når vi skal videre.

Min egen skole går til gengæld ad hækkenfeldt til... Vi skal aflevere et 30-siders seminar om mindre end 1 måned, og jeg har ikke skrevet en eneste side endnu - endsige læst bøgerne om emnet. Stakkels min skrivemakker...

Yngste trives godt i børnehaven. Andet kan der næsten ikke siges til det... Han er stadig ikke blefri, men indsats er også minimal.

Herhjemme er der en form for stilstand eller våbenhvile... Arbejdsfordelingen er stadig den samme, men det er OK for nu, for jeg fik (for en gang skyld) sagt lidt fra, selvom det endte lidt i et brag og måtte afsluttes pr sms. Vi har begge meget på arbejde, så de store snakke må vente.

Nok for nu, for Golffolket er hjemvendt og er sultne - og om 1 time er der forældremøde i klassen.

Jeg brækker mig!

Der er et øjebliks stille med telefonerne på kontoret i dag. Ellers kimer de i et væk. Men vi har også massivt sendt reklamer ud gennem den sidste måned. Så godt for det, kan man sige...

Chefen er ude af huset i et kort ærinde - og I ved det med musene på bordet...

Ude på værkstedet går snakken. Jeg kan høre dem grine og fortælle røverhistorier. Det gør de nu så tit - teknikerne og lagermanden. Værst er de to, der "altid" er i huset. Men jeg plejer at kunne lukke ørene og arbejde videre - eller bare lukke døren.

Mellem ordene (og de er mange) kan jeg høre den ene prutte... Jeg kan næste høre, hvordan han løfter den ene balle og presser... Den anden bøvser - og så griner de. Jeg tror ikke, at de gør det for at provokere, for jeg sidder jo herinde på kontoret... Sådan er de bare...

Noget at sige til, at man har fordomme om håndværkere???

P.S. Mit næste job skal være i en større virksomhed, hvor der er lidt længere "ned" fra administrationskontorerne (men planerne for det er ikke lige nu)...

Ja, det gad jeg også godt se...

Jeg er ved at samle sammen til et sjovt indlæg om søgeord. Og jeg samler og samler og samler ;) Af og til er der nogle ganske søde - som tiger med sut, som leder ind til mit indlæg om Yngstes sovedyr. Eller egentlig er det om nattesøvn, men skidt nu med det ;) Jeg kunne altså også godt tænke mig at se en tiger med sut, men jeg har ikke kunne finde et billede. Jeg tænkte på at kreere et selv, men så god tid har jeg jo heller ikke ;)

Et andet godt er chokolade påskehare ;) Ikke så morsomt eller opfindsomt, men det får lækkersulten frem - og får mig til at tænke på Påskens dejlige oplevelser.

Knap så lækkert hører stoppet køkkenvask under. Og så var det ikke engang min egen men Hennings...

Her til aften fik jeg en ny og lidt mere spændende kom for tæt på trimmeren ;) Ikke mig, men trigget af mit indlæg om de lede lus.

Og hvem mon tror, de finder Dejlige numser eller bundløse piger hos mig? Vil bare lige sige, at da jeg gogglede det fik jeg 63.000 og 22.600 hits at vælge imellem... Ret imponerende, at de så finder ind til mig ;) Hvad har piger og spam egentlig med hinanden at gøre?

Blandt storhittene er:

• gaven til manden der har alt - handler om fødselsdagsgaven og en George Michael koncert.
• ballon-sværd giver frit valg på alle hylder, for de har været en fast del af Ældstes fødselsdage med klassen.
• sæbebobleopskrift? Jeps! Den kommer her.
• chokoladekage uden mel Uhm ja :-) Det var en forsinket fødselsdagshilsen til Rikke.

Faktisk kunne jeg blive ved... Men det vil jeg ikke! Jeg vil gå i seng med håbet om at jeg også i morgen kan være positiv kæreste.

Gør noget ved det

eller lev med det og hold op med at brokke dig!

Det burde være disse dages motto...

Jeg er ikke helt tilfreds med situationen som den er, men er heller ikke parat til at gøre noget ved det. Så må man jo tie stille med sit brok og se at komme videre!

Hvis ikke jeg kan sætte ord på min utilfredshed, hvad er der så at komme efter? Og er jeg ikke bare nogengange en forkælet mokke? Hvor går grænsen mellem rimeligt og urimeligt?

Jeg er ikke god til at sige undskyld, men jeg øver mig... Og kan ordet ikke finde vej ud af min mund i tide, så er et på SMS efterfølgende bedre end ingenting. Faktisk udløste det et tilbage - og så løb tårerne.

Hvofor er det så svært at sige, hvad man (jeg) mener og føler? Altså når det er på den negative side...

Et nyt syn på en våd græsplæne

Hver morgen eller eftermiddag eller aften vi går igennem vores have, kigger vi på græsset og æbletræet.

Om efteråret kigger vi på æblerne på træet og på græsset under, og vi flytter os for de lange/høje gule blomster (som jeg ikke kan huske hvad hedder), der breder sig ved siden af havegangen.

Vi har gået derforbi mange gange, Ældste og jeg. Og han snakker mig gerne et øre af, for han har så mange ting, han gerne vil have fortalt.

Som i søndags vi gik op gennem haven efter en dejlig dag ude og hans eftermiddag hos en kammerat. Det havde regnet en del, så der var småpytter og spor efter vand overalt på vores vej. Og han snakkede og snakkede og snakkede...

Og stod så pludselig helt stille. "Se mor! Det ligner nogen har støet små perler over hele haven!" Og jeg kiggede og så det samme. Det samme billede, som vi har set så mange gange, nu bare set med en glad drengs blik og fantasi.

"Man kan kalde det for Glimmergræs."

Det er sært...

Nogle kvinder er ikke til at stille tilfredse...

Som mig f.eks.!

Lige så meget, som jeg kan (i et øjebliks svaghed) ønske familien hen hvor peberet gror (eller i det mindste ud af huset), så jeg kan få 5 minutter for mig selv, lige så meget traver jeg nu rastløst rundt og kan ikke finde på noget at lave...

Altså.. Jo! Alt det almindelige med at hænge vasketøj op, smører madpakker og rydde op... Men ikke noget fornuftigt-for-mig-selv noget...

Drengene sover forlængst i deres senge, Manden Min er til et bestyrelsesmøde, der varer mindst en time mere, og så er der mig "alene hjemme" ;)

For det synes alligevel lidt for kedeligt bare at sætte sig og se TV. Det samme gør at læse lektier (selvom "man" burde). Læse en bog gider jeg heller ikke lige nu. Og sy? Det er for megen roden frem (og tilbage) for bare en times tid - som ender med reparationer i stedet for nyskabelse (og så bliver det også kedeligt og pligtagtigt).

Men sådan har jeg det med tid... For lidt er noget skidt - og for meget, men delt i småbidder er lige så træls.

Jeg må tage revance i morgen... Planlægge noget (fodbad måske?) til når Manden Min kører til foredrag i morgen aften. Hvis han gør, for han snakker om at lade være... Der er så meget i denne uge, at det kunne være rart at lade være. Men mon ikke, han kører? Emnet er spændende og relevant nok i forhold til vores fremtidsplaner ;)

Pokkers! Nu glemte jeg jo Kongekabale på TV2!

Jeg skal tisse!

Og med disse ord ser man så familiens 3-årige rejse sig fra Peter Pedal i fjernsynet, løbe gennem stuen og ned på toilettet, hvor potten står. Det hele går så stærkt, at Moren først får kæmpet sig sofaen af ryggen og når ham, da Han allerede sidder på potten og stolt proklamerer, at han han har tisset en stor tår.

Det er lige før, der triller en stolthedens tåre af Morens øje :-)