« Den Hvide Sten | Main | 8 om mig »

onsdag 04 juli 2007

Her stinker!

Entreen stinker af røg!
BlHeldigvis ikke tobaksrøg, men røg fra bål. Lugten af røg, ristede skumfiduser, mad over bål og glade øjne. En træt og meget beskidt dreng, der udover 3 kvarters næsten ustoppelig gråd og vrede (over nogen, der havde drillet - mere ved jeg ikke) havde haft en helt forrygende dag derude i skoven.

Hvad der mere stinker er at Ældstes nye Ocean regntøj - læs 5 dage gammelt, brugt 3 gange - nu er udstyret med et 2 cm aflangt hul lige i knæhøjde. Det er 300,- lige ud i skoven, hvis jeg ikke finder en måde at reparere det på.

Ældste har sommerferie fra skolen, men har valgt 14 dage med sommerskolen i skoven og ved vandet. De leger i skoven, snitter med dolk og laver mad over bål. I dag har de fægtet med pinde, og han var meget træt, da jeg hentede ham 15.45 foran skoven.

Beskrivelsen for denne uge lød:

Det foregår i skoven, hvor der bl.a. bygges hytter/huler og laves bålsteder til den daglige madlavning. Det hele sker i et roligt og hyggeligt miljø. Praktisk påklædning er absolut nødvendigt.

Dejligt, som begge mine drenge er Udebørn.

Det kan ses på deres ansigter, i deres øjne, på deres hænder og i særdeleshed på deres tøj. Desværre også det sidste...Isbjørnen

Nok med brok!

Ældste blev proppet i bad, da han kom hjem. Tøjet lige så. Bagefter blev han tjekket for flåter og fik han pandekager fra Mormor. Han spiste fem og fik -undtagelsesvist- lov til at spille computer efter aftensmaden.
Manden Min er til et arrangement på arbejde, og Yngste blev hentet af Mormor og var hos hende næsten indtil sengetid.

Isbjørnen der var så flink blev godnathistorien, og nu sidder jeg her i sofaen med te, tæppe, tv og bærbar PC.

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/638087/19802280

Listed below are links to weblogs that reference Her stinker!:

» God Service from MrsBaloui
Jeg havde helt glemt det, men Ældstes Ocean regntøj er kommet tilbage fra reparation. Kriss havde fortalt mig, at nogle regntøjsproducenter (det var et langt ord) reparerer gratis, så jeg havde henvendt mig til Ocean og fået bekræftet, at de [Read More]

Comments

Hullet kan repareres med tekstillim på en lap bag hullet, det har jeg haft held til nogle gange - også på skijakker :-)

Lyder som en dejlig sommerskole :)

Kan jeg ikke få lov at være barn hjemme hos dig i et par dage? Det lyder simpelthen så hyggeligt.

Jeg kan forresten huske at du for længe siden efterspurgte en måde at fjerne græspletter fra tæj på. Jeg har med stor held haft tøj liggende i blød i sødmælk og efterbehandlet med opvaskemiddel (i en lukket pose natten over). Alle græspletter var væk.

Du er blevet tagged:) http://determinmening.smartlog.dk/8-om-mig-post103622

Du kan forsøge at reparere regntøjet med en stribe gafatape. Yderst stærk tape. Det ser ikke så smart ud, men jeg vil næsten love dig det holder.

Gafa tape kan købes i de fleste friluftsbutikker.

Post a comment

Værktøjer

Blog powered by TypePad