« Efter elleve | Main | Ahem... »

tirsdag 08 maj 2007

Hvad pudser du på næsen?

Her til aften omkring kl. 21.15 kunne høres de mærkeligste lyde fra toilettet. Manden Min må have undret sig, at jeg kunne bruge så lang tid på så lidt. Jeg skulle jo bare lige... Lydene var ikke spor toiletagtige. Bare sådan lidt klukkende eller måske nærmere fnisende ;-)

Årsagen var at jeg i farten havde grebet en nylig lånt bog, som jeg endte med at sidde der og læse i - og kluk-le, lidt selvindsigtsagtigt fnisende.

Bogen er Maren Uthaug's Overlevelsesguide til mødre og er en oplevelse værd! (Køb den evt. her, eller gør som jeg... Lån den på biblioteket).

Jeg slog tilfældigt op - for det er sådan, jeg i øjeblikket læser ikke-faglitteratur og endte på listen over alternativer til en perfekt ren og hvid kleenex.

Advarsel! Hvis du er snot-sart, så lad være med at læse videre!

Hvad pudser du på næsen?
Ting, du kan bruge til at tørre snottede næser i:

Al slags stof
I alle slags former: huer, handsker, trøjer og så videre. Grov strik og tyl har dog tendens til bare at fordele snottet rundt i hovedet i stedet for at fjerne det.

De fleste slags papir
Madpapir og printerpapir skal dog lige krølles for at blødgøres. Sølvpapir er svært, vil dog ikke afvise det helt.

Katten
Svær at få op til næsen, men kan godt være praktisk at have i nærheden til at tørre en fedtet snot-hånd af i (den storfældende type bør dog undgås)

Planter
De fleste blade kan sagtens bruges som næseklud. Dog ikke dem med torne.

Barnet selv
Det er egentlig ikke noget, du behøver at gøre en aktiv indsats for at få til at ske. Vender du ryggen til bare et øjeblik, kan du være sikker på, at der lige ryger et hurtigt ærme op til næsen - og vupti, har du et problem mindre (bortset fra at du nu skal til at vaske tøj, og at andre nok synes, dit barn er ret ucharmerende).

Tvivls-objekter vedrørernde næsepudseri
· Pitabrød - eventuelt indersiden af brødet (pizza er i hvert fald helt out of the question!)
· Balloner - duer ikke i oppustet tilstand, men hvad med en direkte fra posen?
· Din mands tøj, når han ikke ser det

I skylder jer selv et kig i bogen, hvis I bare een gang imellem rammes af den der moderlige dårlige samvittighed!
Den er illustreret af Mette Ussing og er ganske kærligt ment som et spark i den (store) efterfødsels***

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/638087/18337198

Listed below are links to weblogs that reference Hvad pudser du på næsen?:

Comments

Post a comment

Værktøjer

Blog powered by TypePad