« Nu gjorde de det igen | Main | Farvel til barnevognen?!? »

tirsdag 27 februar 2007

Jeg savner...

Allerede den ro (og kulde) der findes deroppe højt mod Nord på fjeldet. Jeg savner den totalt rene fornemmelse i lungerne, den ubekymrethed og den lethed man får af at være der - midt i sneen - sammen med sin familie og opleve glæden sammen.

Udsigten fra lejligheden

Jeg savner den totale træthed, der lægger sig igennem hele kroppen og de varme kinder, man får af en hel dag på ski i 10-20° frost. Jeg savner ildens buldren og den kolde øl, der passer så godt dertil.

Gaspejsen varmer, men sviner ikke

Jeg savner at hele familien er i seng og sover lykkeligt allerede inden kl. 22.00.

Først nu er jeg færdig med dagens opgaver. Tidligt op og sent i seng passer ikke til mit temperament eller sovehjerte. Men sådan er mine tirsdage. Den eneste dag, hvor jeg ikke selv bestemmer, hvornår jeg møder ind. Morgenmødetiden hedder 7.30 for at få tid til det ugentlige møde, hvor alle er i huset. Tirsdag er også HD-dag, hvor jeg må køre fra familien før aftensmaden og først kommer hjem, når Drengene ligger dejligt i deres senge. Manden Min ligger tit og snuer på sofaen, når jeg kommer hjem, og så er det jo ligesom overstået. Madpakkerne er smurt og vasketøjet hængt op - opvasken er væk og køkkenet ryddet, det har Manden Min klaret sammen med opvaskemaskinen.

Nu er det min tur til at holde fri... Godnat!

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/t/trackback/638087/16456752

Listed below are links to weblogs that reference Jeg savner...:

Comments

IIh det ser dejligt ud - desværre alt for lang tid siden jeg har været på ski - både alpint og langrend.
Dit blogcheck link virker ikke:(

Det virker som om hele blogtjek er gået ned.

Jeg sidder lige og falder lidt i staver over den udsigt. Der virker så roligt. Skønt.

Det virker igen, men hele blogtjek har vist være "nede" et par dage...

@Rikke: Det er også det, der slår mig mest... Stilheden...

og god morgen, det er godt med nogle gode minder. Der er dem der siger, at hvis man prøver at tænke på stilheden og freden ved disse minder, kan man også genkalde dem i hverdagen. Det ved jeg ikke, om det passer, men det var da et forsøg værd ;-)

Post a comment

Værktøjer

Blog powered by TypePad