MrsBaloui

Vi bruger ikke!

Kender I det med tåbelige og pågående telefonsælgere? Eller Annoncehajerne? Man kan ikke slippe af med dem på fornuftig vis, og ender nogengange med at smide røret på eller købe deres latterlige bog/CD/avis/printertilbehør/etc. tilbud, selvom man inderst inde godt ved, at det er alt for dyrt eller helt unødvendigt.

ViBrugerIkke.dk har måske løsningen til os, der ikke altid har de rigtige afvisninger parat, når telefonsælgerne ringer.

Herhjemme er der i hvert fald gået sport i at komme af med sælgerne hurtigst muligt, men på en pæn måde selvfølgelig.

Min rekord er 35 sekunder... Hvad er din?

Pusten

Styx spørger i sin kommentar til sidste indlæg, om studiestart har taget pusten fra mig...

Og det kan man godt sige... Det -og mange andre ting- bruger min energi, og den (lige nu) sparsomme fritid bruges -næsten- i ske med Manden Min, for Gud, hvor jeg savner ham!

Vi har været vant til at arbejde sammen i mange år, og mens jeg gik hjemme, kom han af og til tidligere hjem, så vi var alene hjemme, inden børnene skulle hentes. Vi kan/kunne snakke i timer og atter timer, fik vi bare lov... Men måske har vi alligevel fået lagt et lidt for stramt ugeprogram, for vi føler begge, at vi mangler hinanden i hverdagen.

Til gengæld får han endnu mere glæde af vores to dejlige børn!

Yngste eeeelsker sin Far. "Ælsder FAR", siger han tit :-) I går havde de bare siddet og set børnetime, og Yngste havde puttet sit lille hoved ind til Far og sukket saligt. Ældste nyder også godt af alenetiden. Han og jeg går på golfbanen om mandagen til træning, og torsdag følger jeg ham til svømning. Ældste og Far har også dejlig tid sammen. De spiller computerspil, brædtspil, snakker og leger med LEGO. De har en fælles forståelse og et sammehold, der af og til er helt uden ord.

I går var jeg til HD for anden gang i dette semester. Kørte hjemmefra allerede kl. 16.50 og følte det, som om jeg lod dem i stikken... Jeg følte det, som om vi lige var kommet hjem, og så skulle jeg allerede køre igen. Havde nærmest ikke nået andet end at lave en kande kaffe og give familien et knus. Sådan var det selvfølgelig ikke helt, men det var svært at skulle køre uden at have lavet mad til dem og have sørget for, at de havde det godt. Manden Min kan sagtens klare sagerne selv, men hvis jeg har sørget for dem, så er det jo mig, der har kontrol - måske er det det, det drejer sig om... I alle fald har jeg altid haft svært ved at komme af sted, når jeg skulle af sted alene - og det uanset om det var til fornøjelse, undervisning eller bare længerevarende indkøb.

Hvorom alting er, så tikkede en af de her fantastiske SMS'er ind kl. 20.30, at børnene sov, og alt åndede fred.

Hvor kan man da bekymre sig unødigt om mange ting, men mon jeg nogen sinde lærer, at Manden Min er lige så god -hvis ikke bedre- til at være alene hjemme og putte børnene???

Studiestart

SÅ har jeg haft første "dag" som HD-R studerende ;)

Helt i orden stille og rolig opstart, men jeg er nu allerede 1 kapitel bagud, for jeg har ledt og ledt efter en læseplan, men ikke ledt de rigtige steder :(

Vi startede op med den "sædvanlige" introduktion til studiet og fortsatte dernæst med en introduktion til faget Økonomistyring. Grundbegreber blev gennegået og vi fik en lille opstartsopgave. Ikke noget vildt eller svært, og vi gik hjem før tid i samråd med læreren, der havde sagt det, han ville i dag... Inden vi gik hjem, fandt vi sammen i små grupper, som vi kan støtte os til - få notater af osv. For der vil være lektioner, som vi ikke kan deltage i, og så er det godt med lidt hjælp.

På hjemvejen kørte jeg omkring Benneweis og hentede billetter. Så om 2½ time er familien i Cirkus sammen med Farfar.

Yngste var i drillehumør, eller også havde Far glemt sovedyrene. Fakta var, at der lå en lille dreng i vældigt humør i barnevognen, da jeg kom hjem. Han skulle have sovet for længst, men tiggede om en lille gåtur, da han så mig ;) Moren her hentede sovedyr og gik en tur, inden det blev tid til frokost (kl. 13.30)... Heldigvis for et medbragt æble og en banan ;)

Manden Min sover også til middag ;) Han var til sommerfest i firmaet i går og havde vist glemt min studiestart (og dermed hans børnepasningstjans), for han kom hjem omkring halv fire i nat ;)
Dejligt, at han havde haft en god aften. Det havde vi også derhjemme, for Mormor kom og lavede mad og hyggede om os, og vi sov alle godt allerede kl. 21.00.

14 dage

Sådan ser programmet ud for familien i den forgangne og den næste uge...

Tryk på?

34	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag	Lørdag	Søndag
	7.30 Morgen- møde 10.00 Foto 15.30 Golf Betale skiferie #1	13.45 Mormor Bytte gave Købe gaver	13:00 Fødselsdag hos A.J.	14.00 Body behandling	17.00 Sommer- fest	8.45 HD opstart 12.00 Hente billetter 17.00 Cirkus	14:00 Fødselsdag hos T.P. 15.00 Preski kaffe hos os
35	7.30 Morgen- møde 16:00 Golf	17:30 HD	Moms	18:00 Svømning	16:00 Familie- svømning	8.45 HD   18:00 Spise på Noden 20:00 Gynt

Hele familien
Forældre/kærester
Manden Min
Ældste
Yngste
Mig

Jeg vidste godt...

At det var nærmere normalen, med livet derhjemme. At sådan går det for mange, når de får børn og hverdag og karrierer.

Men indrømmet, jeg havde ikke lige forestille mig, at jeg ved at lure lidt rundt på nettet og læse jeres kommentarer, ville finde det mere end normalt, at det halter (alvorligt) med s(e)xlivet i rigtig, rigtig mange danske hjem.

Og som Frederikke skriver i en kommentar til forrige indlæg, så vil mere have mere. Det er lige som motion... Kommer man først rigtig i gang, så er det ikke til at holde op igen ;-)

Hvorfor er det så så svært at komme i gang???

Nå men om ikke andet, så har jeg bestilt tid hos lægen til en ordentlig undersøgelse og snak om mit tilbagevendende problem - faktisk bliver det værre og værre, og det hverken kan eller vil jeg (vi) leve med... Jeg er villig til at prøve alt...

Heldigvis viste det sig, at det ikke kun er mig, der fortrænger/forglemmer lysten i hverdagen...

Vi er to om det!

At genvinde lysten

Når forelskelsen bliver til hverdag og resultatet bliver to dejlige børn, et hus, en bil og en værdifuld hverdag sammen, så er det nogen gange, at gnisten forsvinder eller bliver til hurtige kram og kindkys i stedet for det, der var engang. Det, der var frækt og s(e)xet. Når formen efter to graviditeter, fødsler og (forsøg på) amning sætter sine grimme spor, og tiden til motion bliver lig nul i en hverdag, hvor andre ting prioriteres. Når man som jeg døjer med Candida albicans, som kan vare i op til 14 dage pr. "udbrud", så forsvinder lysten til samværdet - forsvinder også med manglen på nattesøvn og i takt med, at antallet af andre tanker og bekymringer stiger.

Dagene går, og pludselig er endnu en cyklus gået, og vi har heller ikke denne gang været sammen, dyrket s(e)x eller bare kælet og krammet en masse.

Jeg er frustreret, Han er frustreret, og vi kan nemt blive enige om, at det bliver til for lidt... Alt for lidt...

Nu er udfordringen (vist mest min) at genvinde lysten. At genvinde den selvsikkerhed, jeg før havde. At genvinde samlivet og lysten til mere en blot et kram og et flygtigt kærtegn.

For lysten har jeg! Den er bare gemt væk i hverdagen... Man føler sig ikke specielt s(e)xet, når man konstant mangler søvn eller véd, at der er mange hverdagsgøremål, der bliver forsømt i opprioriteringen af andre.

Og det løser lidt - for et øjeblik - at tage væk kun os to voksne (og det gør vi). Men blot et par dage efter, er det hverdag igen....

31 og hvad så?

Ja, så blev jeg 31 år.

Hvad mere skal jeg sige?

Jeg fandt ud af, hvad hun ønskede sig ;) Tak for hjælpen med inspiration, det blev til smykkeønsker og -gaver - fra Pilgrim og nogle af dem serveret kl 6.15 af Yngste med "MOAR MOAR... Mig ha' lille dave!" ~ Oversat til "Jeg har en lille gave til dig" - den prikkede han mig på skulderen med ;-)

Vi havde en hyggelig dag med eftermiddagsgæster. Min Far kom tidligt, da han skulle videre til fernisering, og Moster kom omkring frokosttid. Den gør hun som regel, for så har hun et par timer "alene" med Drengene :-) Det er altid hyggeligt, at hun kommer tidligere.

Jeg havde egentlig mere i hovedet end blot dette, men sådan må I nøjes i dag...

Scrapbooking

Selvom Manden Min er søn af en fotograf, er det ikke fordi, vi har jordens bedste tradition for at tage billeder ved enhver lejlighed... Det er snarere reglen end undtagelsen, at kameraet ligger glemt derhjemme, når vi tager af sted til noget :-(

Men vi vil faktisk gerne dokumentere vores børns opvækst - bare lidt - og også huske guldkorn og alle de små og store episoder og oplevelser.

Nu er det desværre bare sådan, at vi så mangler de første 7 år af Ældstes historie og de første 2 år af Yngstes. Gad vide, hvordan man får rettet op på sådan en Fehler...

Vi har to kasser med billeder af alt muligt. Der er mange af børnene, men uden dato, så vi er nødt til at gætte os til det. To kasser med billeder hulter til bulter (mere eller mindre i hvert fald) og så en masse masse digitale, hvor nogle er sorteret ud i mapper i tema eller dato som kategorisering.

Det ville være dejligt med en bog til hver af Drengene, hvori billeder, guldkorn, historier og tegninger kunne komme i og som de en dag kunne få med hjemmefra...

Desværre har ingen af os interessen for den slags kreativt nusseri, og Min Mor lovede en gang for 6-7 år siden at starte en sådan bog til Ældste. Den er ikke lavet endnu, så det bliver den nok heller ikke...

Hvordan får man startet?

Og findes der derude i Verdenen nogen man kan få til at lave selve opsætningen af bogen, hvis nu man kom med materialet, historierne, idéer og et evt. tema?

Første dag i 1.A

Sønnen Min kom godt i skole i morges og fik en god start.

Det tror jeg da i det mindste ;-)

Begge os voksne tog med for at møde klassens nye lærer(e), se klasselokalet og sige hej til de andre forældre. Der var indbudt til kaffe bagefter, så det ikke bare var goddag-og-farvel ;-9

Desværre er skolen lokaler ved at være lidt små, når 1. klasse alene tæller for 2*25 børn. Men Ældste skal sidde ved siden af sin gode ven Anton, en rolig og glad dreng, der passer godt som selskab til vores til tider lidt vilde unge ;-)

Vi blev budt velkommen af Klasselæreren og Matematiklæreren og sang en lille navnesang, fik lidt generelle informationer, børnene fik et par bøger (som vi blev opfordret til at binde ind ASAP), og så gik de ellers i gang med at udfylde skoleskemaet. Da klokken ringede ud til første pause, blev vi forældre sendt "hjem" (over til kaffe i samlingssalen), og børnenes første rigtige skoledag kunne starte.

Til kaffen snakkede vi om, at vi manglede nogle flere sociale arrangementer i klassen, og jeg fik meldt mig frivilligt til at arrangere det første - om små 14 dage til snobrød, ristede skumfiduser mm på Kobakken. Mon ikke jeg kan finde en enkelt Far til at arrangere skattejagt? Og en enkelt Mor (eller 2) til at ordne dej? Jeg tænker, at hvis vi gi'r en femmer hver og selv tager drikkelse med, så kan vi vel nok få en dejlig eftermiddag sammen...

Tilbage til skolebarnet. 7 år, nyklippet, med nyt tøj og ny skoletaske med tilhørende nyt penalhus (udstyret med de rigtige trekantede jumbo blyanter m.m.), supermandsmadkasse og drikkeflaske. Fin var han ;-) Om han opfattede dagen som noget særligt fandt jeg aldrig ud af (men det kan jo nåes endnu), for han var ikke interesseret i at deltage i taskepakningen, og vi var ved at komme for sent ;-). Men sådan går det tit for dem, der bor tættest på :-)

Ældste blev glad, da han så Anton, og det var vist ret OK ikke at skulle sidde ved et 4-mands (M/K) bord, hvor de sad halv-halv af piger og drenge. De var de eneste med et 2-mands bord, og det var de godt tilfredse med. De 2 drenge skal nok få glæde af hinanden - håber jeg virkeligt meget, for også Moren er et dejligt menneske (fraskilt mor med 3 børn og fuldtidsjob og (alligevel) så sprudler hun af overskud).

Om 11 minutter vil jeg finde bilen, køre hen og hente De Dejlige Drenge og finde noget bogbindingspapir, så Ældstes bøger kan blive fine til i morgen.

Ikke helt nemt...

Det er ikke helt nemt at hold IT-folk i vore dage... Ja, undskyld til Styx og I andre profesionelle!

Vores IT-leverandør er ikke i ovenstående kategori - og service er noget nær en by i Rusland...

Chefens bærbare HP gik temmelig kold i torsdags (og den er altså næsten ny - købt efter indbruddet) - med en Harddisk-fejl :-( Og med HP dag-til-dag service regnede vi jo med at den hellige grav - og alt det der... Så heldige skulle vi ikke være, nej... Fredag morgen, da jeg kom på arbejde stod PC'en stadig, hvor den var stillet dagen i forvejen og sådan skulle det vise sig desværre også at være tilfældet mandag morgen... Til trods for, at vi adskillige gange havde ringet og rykket vores leverandør... Til gengæld kom en papkasse fra HP med "den reserveldel, som vi selv havde ønsket at skifte" ?!?!? Jeg måtte venligt, men bestemt anmode vores IT-leverandør om at sende en mand ASAP eller se at få løst vores problem på anden måde NU!

Så nu sidder der en "ung" mand og forsøger at få en HP/Compaq nx8220 til at virke igen, og indrømmet... At dømme efter lydene og udbruddene derovrefra, så har jeg ikke meget tiltro til at det lykkes ;-(

Chefen er blevet hjemme... Hun kan alligevel ikke lave ret meget. Og med en otteårig datter, der stort set ikke har været hjemme hele sommeren og som skal starte i skole igen i morgen (på samme skole som Min Søn), så valgte hun en ½ fridag.

Og mig... Det er heller ikke nemt at være mig ;-) Jeg sidder her og savner Min Dejlige Mand og Mine Dejlige Drenge. Længes efter, at klokken skal blive 14.30, så jeg kan gå hjem ;-)

...Ikke fordi der er nogen speciel grund, vel ;)