« marts 2006 | Main | maj 2006 »

april 2006

onsdag 26 april 2006

Mother Theresa

Hos Dana fandt jeg linket til denne test.

Jow Jow! En Makedonsk dværg. Men da jeg så læste videre og fandt ud af, at jeg kunne måle mig med Mother Theresa, så ville jeg godt være med alligevel...

Hmmm... Er jeg Mother Theresa anno 2006? Måske ikke helt så ekstremt, men tanken er da rar alligevel...

søndag 23 april 2006

Og sådan en

Nilfisk GD 930Jeg er måske ved at finde frem til den rigtige støvsuger også. Inspireret af Gitte, har jeg ledt efter et støvsuger, der kan klare både vådt og tørt, og er kommet frem til denne Nilfisk GD 930 som en mulighed.

Denne her!

N80Nokia N80 er jeg lidt forlibt i, med kan en 3G telefon også fungere på et almindeligt GSM-abbonement?

fredag 21 april 2006

Nyt IT og børnesygdomme

Vi har haft uønsket besøg på arbejdet.

Faktisk var det før Påske, og vi har været ret ambuterede lige indtil i går. Heldigvis for fjernbackup -der ovenikøbet virker- har vi ikke mistet vores data i C5, men kun de data, der lå lokalt på vores PC'er. Jeg har jo ikke været der så længe, så mine tab er begrænsede, men visse ting på chefens "kontor" - såsom alle mails, er væk og sendt til hælervarenes jagtmarker. Det er der så lært lidt af, og disse "back-uppes" for fremtiden.

Jeg tror, at vi bliver glade for vores nye udstyr. 2 stk. bærbare, der kan sættes væk, når vi går hjem og snart en ny server også. Jeg har ikke været med i IT-indkøbet, men jeg har fået en HP/Compaq nx8220, og det er vist OK ;-) Når alt udstyr er hjemkommet, så bliver den sat i dockingstation, så skærm, tastatur og mus er som "det plejer".

Men med nyt udstyr følger børnesygdommene... Så nej ;) Det er hverken Ældste eller Yngste, der er syge, men derimod den nye opsætning af PC & printer. Den hopper i havet for et godt ord! Altså... Jeg har fundet en del af grundene, og det handler om, når jeg i C5 forsøger at skrive til en bestemt printer i huset - eller i starten, hvis jeg startede Outlook op før Antivirus/antispam nåede at starte op.

Det er jo til at leve med, for det handler vel i bund om tilvænning.

Lige nu er jeg mutters alene på arbejde... Alle andre er gået hjem for at holde weekend, og det kan jeg også gøre, når Fragtmanden har været her ;-)

Hvis ikke I høre mere fra mig, så må I alle have en rigtig forrygende weekend!

mandag 17 april 2006

Nu vi er ved det...

Hvem har så et bud på en god (gerne rigtig god) støvsuger?

Vores har for længst holdt 10-års fødselsdag og er ikke længere i form, så den står (også) for en udskiftning.

Update:
Den skal have nok HEPA-filter, og det begrænser jo (heldigvis) udvalget. Men jeg har mange spørgsmål...

F.eks.
Hvad er fordelen ved en poseløs støvsuger?
Er det der "cyklon-system" noget, der duer?
Hvor meget tilbehør er nødvendigt?

Hmmm... Indrømmet... Jeg har aldrig selv købt en støvsuger...

Den første jeg havde, var en aflagt fra min far. Den var OK, men intet fantastisk. Jeg boede med trægulve, så det var jo ikke de store krav, der var til sugeevne, for hvad der ikke blev støvsuget op, blev ordnet med gulvkluden efterfølgende.
Den næste - og den næste - og den næste, "boede" i huset, hvor jeg flyttede til - eller blev medbragt af en indflyttende kæreste.
Den nuværende -en bordeaux Phillips Oslo+ (eller hvad den nu hedder)- var Manden Mins. Og eftersom vi mødtes i august 1997, og den allerede dengang ikke var ny, kan man godt sige, at den har tjent sin pligt godt og grundigt. Så grundigt, at den ikke er særlig grundig mere, og derfor har bedt om sin pension.

Hvad hedder din støvsuger, og er du glad for den/hvorfor er du glad for den?

Mobiltelefon købes

Vi var i Legoland i går. Vi havde en rigtig dejlig dag, og vejret var smukt, solrigt og varmt!

Vi tager (altid) af sted fra "morgenstunden", så vi er derovre ved åbningstid kl. 10.00. Vi har sæsonpas, da det kun tager omkring 45-55 minutter at køre dertil, og nogen i familien er ret begejstret for Lego. Det er et supergodt sted at være, for der er sjovt for både store, mellem og små. Maden er god og til rimelige priser, og vi har vores "rutiner" i forhold til, hvad vi skal se og prøve først.

Yngste har tog-mani, så vi lavede om på rækkefølgen, for nu er han så stor, at han også har en mening om tingene. Så vi kørte selvfølgelig i det store tog først! Men selvom det ikke var helt som det plejer, så nåede vi at prøve alt det, vi ville - og uden alt for megen kø. Påskesøndag er åbenbart ikke dagen til at besøge Legoland, for der var ikke overfyldt.

Vi huskede det hele - undtagen kameraet! Årets første tur i Legoland var en success, men ikke eet billede af min glade familie i det smukke forårsvejr fik jeg... Ikke eet billede af Yngste i flyverne, ikke eet billede af Ældste i Kålormen og ikke eet billede af Manden Min, der omsorgsfuldt bøjer sig for at snøre Yngstes snørebånd eller kærligt stryger Ældste over håret!

Jeg vil ha' en ny mobiltelefon!

Det skal være en med et godt kamera, med mulighed for at checke email, med rimelig standby & taletid og så må den ikke være kæmpestor eller tung. Nogen bud på et fornuftigt og holdbart køb? Den må selvfølgelig gerne være lige så "langtidsholdbar" som den Nokia 6510, jeg har nu. Men det er ikke noget krav, for den har jeg haft siden omkring 2001/2002.

For hvis jeg har en mobiltelefon med kamera, så har jeg jo altid kameraet med. Smart ikke?

Men hvad skal jeg købe???

fredag 14 april 2006

Tak

Til Anne Strange for hintet om min Påskeven.

Jeg vil gætte på, at det er denne kreative dame. Hvis det er...

TUSIND TAK!

Ting man kunne lave på en fridag

Loftet
Rydde op på loftet...

Vandrestøvler
Ordne vores vandrestøvler...

Kkkenskabet
Rydde op i køkkenskabet...

Tøjskabet
Eller i tøjskabet...

Stuen
Måske et hurtigt sweep efter drengene...

Altankasse
Eller en kærlig hånd i altankassen...

Orchide
Et kys til en orchide...

Lsning
Det ville være dejligt med en kop te og en af yndlingsbøgerne...

Scalextric
Eller hvad med massiv leg med Scalextric hele familen?

Der er ikke meget at det ovennævnte, der er nået. Men det har været en dejlig dag fyldt med mange andre dejlige gøremål.

Når tiden bare skal gå lidt

Kan man altid surfte og deltage i underlige tests. Ligesom i gamle dage, hvor det bare var damebladene, der havde dem - og man skulle bladre mange igennem for at finde en.

You are .ppt  You present yourself well, but co-workers still find you boring and annoying.  Keep it brief and you'll be well-liked.
Which File Extension are You?

Måske lidt nørdet? Men jeg har jo også en IT-uddannelse ;-)

torsdag 13 april 2006

Jeg har bare ikke fattet en bønne...

Eller også er mit kreative gen Ganz Verschwunden!

For når jeg ser alle de forskellige bidrag til Operation Påskeglad, så bliver jeg jeg helt pinligt berørt! I har allesammen været enormt kreative og kærlige i jeres udfoldelser, sendt små gækkebreve eller hints eller andet med påskepakken, så modtager havde en mulig chance for at gætte afsender og måske ovenikøbet glæde igen med et tak...

Pskeglad Se bare, den dejlige Påskeglad jeg modtog i går!

Selv indpakningspapiret var hjemmelavet og med en fin påskehare på. Bagsiden af brevet, som I ikke kan se, er pyntet med den fineste ranke af små påskeharer, og osgå Yngste kunne se, at det var rigtig fint!
Han blev så begejstret for broschen, at han igen og igen måtte hen og kigge og røre ;-)

I Brevet står:

Kære xxxxxx
Så er det blevet tid til lidt påskeglæde.

En dag jeg tur i skkoven gik,
En lille alf jeg så,
Med hår og kjole lysegrøn
Hun midt i sneen lå.
Hun sagde: jeg er vårens fe, jeg
tryller vinter væk!
Så smilte hun og rakte mig
En lille vintergæk.

Vintergækker har vi ikke mange af på Nørrebro så derfor får du én med tankerne fra digtet.

Med ønsket om en dejlig påske sendes en hilsen fra xxxxx-xxxxxx

Tak! For den dejlige chokolade, som jeg delte med Manden Min, mens vi så dokumentar om Judas evangeliet.

Hvis giveren finder vej til min blog, må hun meget gerne lægge en besked :-) For hun er ikke en af dem, jeg er kommet forbi på min færd i Blogverden. Eller måske jo... Jeg har ellers forsøgt mig med mange fantasifulde søgninger på google.

Men på den anden side, så har jeg heller ingen anelse om, hvem i Blogverden jeg har sendt Påskeglad til ;-) Så et hint til modtager ...Som det eneste, der er givet - som sagt har jeg bare sendt pakken uden at tænke på gækken i det... Jeg har sendt min Påskeglad i en skotøjsæske til små bitte børnesko fra Ecco.

Så hermed min uforbeholdne undskyldning for min manglende kreativitet og udfoldelse udi påskelegen!

Værktøjer

Blog powered by TypePad