MrsBaloui

Kreta, uge 22

Vi er kommet hjem igen fra en smuk og dejlig ferie. Desværre bød der sig ingen mulighed for at blive, selvom varmen og hinandens selskab gjorde os godt.

På Toxo Hotel havde vi en 3-værelses lejlighed i 2 plan med 3 altaner og dejlig udsigt til vandet.

Her er det udsigten fra altanen ved stuen (på 1. sal). Udsigten fra altanen fra 2. salen giver en længde i blikket, og vi voksne sad deroppe om aftenen og nød et glas køligt hvidvin, mens vi nød varmen fra de omkringliggende mure - her var der ikke brug for terassevarmeren ;)

Selvom vi måtte tidligt afsted fra Billund fredag morgen, så havde vi en forbavsende god tur derned. Det blev selvfølgelig heller ikke ringere af, at der stod en dame og ventede på os med vores lejebil klar til os, så vi ikke behøvede at bumle afsted i rejseselskabets bus.
Vi havde taget GPS'en med (og havde hjemmefra opdateret kortet og lagt koordinaterne ind på hotellet), så det var heller ingen problem at finde hen til Toxo Hotel i Platanias ca. 11 km fra Chania. Vi var selvfølgelig også forberedte på ikke at få vores lejlighed med det samme, men fik endnu en dejlig overraskelse, da vi blev vist derhen med det samme af hotellets ejerinde.

Vi havde mange ting, vi gerne ville se. 

Drengene ville gerne i swimmingpoolen hver dag, og det fik de lov til. De første par dage om eftermiddagen, men som de lyse skandinaver vi er, så var det for varmt selv efter kl. 16.00. Til gengæld var det super om formiddagen, så der blev leget og plasket til den helt store guldmedalje, mens jeg for første gang i mange år fik læst en helt almindelig skønlitterær bog. Ikke nogen fantastisk bog, men jeg fik læst den fra start til slut og efterlod den til en anden dansk gæst ;)

Markederne i Chania var et selvfølgeligt punkt på vores dagsorden, så første dag tog vi ind for at handle i det indendørs marked. Yngste var vild imponeret over både fiskehandler og slagter, for deres varer lå bare fremme. Ingen glasrude imellem, som vi er vant til hjemmefra.
Vi talte også alle kattene - og Ældste blev klattet på af en fugl! Ikke noget, han var videre tilfreds med, heldigvis for det medbragte vaskepulver blev yndlings t-shirten ren igen.

Vi så også et rigtig flot flyvershow på vej mod Chania den ene dag.

Vi var på vej ad den gamle vej og måtte holde ind på en lille rasteplads (det var der i øvrigt mange andre, der også gjorde) for at se det flotte show. Der var vel 6-8 flyvere i formation, loops og meget andet - med blå, rød og hvid røg. De fløj ude over vandet, og de fløj stærkt. Der blev sagt mange WoW! og efterhånden var vi da også en del, der stod der og kiggede på. Faktisk så mange, at det skabte knuder i trafikken, for på Kreta smider man åbenbart sin bil, hvor det passer sig - på med katastrofeblinket og så ind for at handle, snakke med ham i bilen bagved eller hvad de nu har af ærinder.
Sådan oplevede vi også en butiksindehaver efter siestaen havde bare "smidt" sin bil skråt bagved vores lejebil, der åbenbart holdt parkeret på "hendes" plads. Hun havde åbnet butikken igen, og kom roligt gående ud og parkerede på pladsen, da vi kørte derfra. Ikke noget panik eller noget...

Knossos skulle selvfølgelig besøges. Og det var stort og flot. Heldigvis havde vi et par Kreta-guides med, så vi kunne læse højt i dem undervejs, således at historierne om Kong Minos, Liljeprinsen og Dronningens megáron.

Jeg var meget imponeret over så velbarede freskerne var. Her til højre fresken med Tyrespringeren. Desværre var en stor del af Knossos spærret af på grund af det omfattende restaureringsarbejde, der er i gang. For godt nok ville Arthur Evans bevare for eftertiden, hvad han udgravede, men alt det han støbte i beton maser nu det underliggende, så skal der findes en løsning på.

Hvad jeg også var imponeret over, var Drengenes tålmodighed og nysgerrighed. Yngste taler stadig om Liljeprinsen, sådan kan du huske agtigt.

Og vi fejrede Yngstes 5 års fødselsdag med islagkage lavet med hjemmebragte lagkagebunde og bananasplit-is og jordbærmarmelade. Han fik gaver på sengen og flag og sang og lys. 5 grønne lys var der i lagkagen, der var ved at smelte væk for os, før vi fik den lavet færdig. Vi havde en rigtig dejlig dag ved Swimmingpoolen om formiddagen og med en tur rundt i bilen om eftermiddagen.

Jeg kunne ikke dy mig, og måtte plukke en appelsin ved en af de uendeligt mange appelsin- og citronlunde. En appelsin, der blev taget med helt hjem og senere blev til pynt i en børnedrink, som Yngste bestilte til at ligne Den-fra-Kreta.

Resten delte Faren og Moren og nød Kretas varme og sødme endnu engang ;-)

Oliven! Ikke at forglemme, så er Kretas oliven nogen af de bedste i verden. Og hvis ikke der er appelsiner eller citroner, så er der oliven. Oliventræer så langt øjet rækker, overalt.

Jeg ville rigtig gerne ind og se en rigtig olivenfarm med oliemølle und alles. Og havde hjemmefra fundet det rigtige sted, der - som det eneste på Kreta (og vistnok også i hele Grækenland) - udvinder deres -økologiske- oliven på en rigtig stenmølle. Biolea ligger på Astrikas Estate ca. 25 km fra Chania. En lille køretur, ikke? Men GPS'en mente anderledes og vi fik en ret "spændende" tur op over et eller andet bjerg af små bitte og meget hullede veje, der herhjemme ikke ville værdiges et blik var her optegnet som gode veje... Vi fandt det -efter at have opgivet og ledte efter et sted at vende. Blot for at finde det hele lukket og slukket og meget tomt. Heldigvis var der nogen hjemme i privaten, og konen Christine forbarmede sig over den stakkels danske dame, der stod der og virkelig, virkelig gerne ville se deres produktion. I øvrigt producerer de slet ikke olivenolie i maj måned! Det foregår sen efterår og vinter, så der var stille i produktionshallen, men vi fik en god og grundig forklaring på deres produktion - og på, at stenmalet olie er langt bedre end andre typer olie, fordi de gode næringsstoffer ikke bliver vandet ud under processen.

Jeg var så heldig at få lov at købe nogle flasker med hjem. Det er -uden sammenligning- den bedste olivenolie jeg har smagt!

Selvfølgelig er der også historie bag olien, der vækker begejstring, men både olien au natural og den med appelsin er bare *mums*

Så for at svare Kristina og Moster Tulle...

Ferie var god! Jeg ville gerne være blevet dernede. Børnene snakker om den med varme i stemmerne stadigvæk. Yngste spørger til, om vi kan holde hans 6 års fødselsdag på samme måde. Vi voksne har talt om mere charter.

Hverdagsramte er vi blevet igen-igen, men det vidste vi ville komme. Om en uge og 1 dag har Ældste sommerferie fra skolen og om 31 dage har vi 3 uger foran os, hvor vi bare skal passe på os selv og hinanden. Indtil da løber jeg bare videre 3 gange om ugen og passer det jeg skal.

Ευτυχείς διακοπές!*

Og på Kreta er der i den kommende uge mellem 24°-30°og dejligt solskin.

Jeg ved, at der har været temmeligt stille her på bloggen i temmelig lang tid. Jeg forsøger at følge med hverdagen, og det giver sig udslag i, at jeg har svært ved også at følge med herinde. Det er den samme sang som ellers, men sådan ser det bare ud i perioder.

Men jeg vil nyde solen, varmen og roen. Jeg vil nyde familien, poolen og stranden i nærheden. Jeg vil nyde vores lejebil og alle de steder, vi finder på at køre til. Jeg vil nyde at fejre en dejlig drengs 5-års fødselsdag, og jeg vil nyde vores første charterferie i over 6/7 år.

AH!

*God ferie!

Blogindlæggene, der aldrig blev skrevet...

Det står rigtig sløvt til herinde, og det er jeg egentlig ret ked af...

Der er mange ting og tanker i mit hoved, som kunne have godt af at komme ud - på skrift - enten helt privat bag scenen eller her i offentligt rum. Fordelen ved sidstnævnte er, at der af og til kommer nogle rigtig gode råd tilbage til hvordan den eller den sag kan håndteres - eller tanker, der rumsterer får en hel anden vinkel, når andre kigger på med mere objektive briller end jeg selv kan.

På den positive side er alle mine succes-oplevelser med mit løb. Det går strygende og i efterhånden ret flot tempo. Yndlingsdistancen ligger omkring de 6,5 km, og længste indtil videre er 8,5 km. Om knap en måned skal jeg løbe 11,6 til et motionsløb, og jeg glæder mig meget over at distancen nu også bliver længere og lettere.
Jeg bruger Time4Running.dk som en slags løbedagbog og finder ny musik på PodRunner.com.

Faktisk er jeg nået dertil, at jeg nu taler højt om min drøm om en ½ marathon til foråret 2010.

Positivt er også, at der kune er 10 dage til afgang til Kreta. Første charterferie i (hmmm) 6 år, tror jeg. På dette tidpunkt den 22. maj er vi på vej i en lejebil til vores hotel fra Chania lufthavn. Jeg glæder mig så meget, selvom jeg er ved at gå i knæ over alle de opgaver, der skal overstås før jeg Kr. Himmelfartsdag kan pakke bil og familie til en dag i Legoland inden afrejse kl. kvalme fredag morgen.

Jeg er endelig begyndt at tabe mig lidt igen. Det har ligget stille i umindelige tider - lidt op og lidt ned, men nu ser det ud til at kurven er knækket til det bedre, og jeg er på vej under de 60 kg. Der har jeg ikke være længe. Det er meget motiverende og hjælper til at holde sig fra det hvide brød til formiddagsmad på job.

På den anden side af vægtskålen tynger travlheden på jobbet. Noget som jeg ellers ikke har haft de store kvaler ved, men med øget timetal fra 30 timer/ugen til 34,5 timer/ugen, og jeg så stadig har bunker af arbejde til at ligge, når jeg går hjem fredag eftermiddag (og at jeg sjældent når at gå til tiden), så er det ikke sjovt mere for en ISFJ som mig.

Så er der ejendommen, der skal sættes i stand og et butikslokale, der skal udlejes. I disse tider ser det ud til, at en potentiel lejer ligger fjernt, men vi må væbne os med forhåbning og tålmodighed, for det er faktisk et ret godt lokale og en super beliggenhed. Det er Manden Min, der tager det store slæb i den henseende med alle tankerne og kontakterne og ... Men det kan ikke undgå at gå lige ind der, hvor bekymringerne gemmer sig, selvom det ikke er synligt for andre, at de ligger der og giver rod i roen.

Drengene har det godt, sådan overall... Men hvis man kigger ind i detaljerne, så trives Ældste ikke super i skolen/fritidsklubben, men han er svær at nå ind til. Ældste er blevet pre-teenager, og jeg har meget svært ved at håndtere de konflikter, jeg har med ham. Og det er hver dag, og det er ikke rart for nogen i familien.
Yngste fylder snart 5 år og er ligesom sin bror en dreng med et skarpt hoved og et kærligt hjerte, temperament som resten af familien, men ellers ret velfungerende.
Jeg kan nu ikke lade være med at bekymre mig alligevel - om deres vækst og trivsel, og om de nu gror sig til dejlige unge mennesker med fornuft og mod nok til at være sig selv på godt og på ondt.

Vi har en båd og en bådplads, som der endnu ikke har været tid og overskud til at gøre noget ved. Efterspil og oprydning efter min svigerfars død tager tid og energi fra Manden Min, selvom det meste er meget praktisk, så giver det alligevel anledning til at en del energi bruges der.

Og oveni det er der alle de andre små hverdagsaktige projekter, opgaver og aktiviteter. Børn, der skal køres til deres aktiviteter som svømning, fodbold, spejder og musik, min egen løbetur, der skal prioriteres - eller at huske at lave legeaftaler, så begge drenge kan vedligeholde de venskaber, de har.

Jeg forsøger i høj grad at rense hovedet ved at lave opgavelister, men uanset om det er på job eller hjemme føler jeg mig konstant 10 skridt bagefter og i brandslukningsmode...

I Form (!?!)

I dag var dagen, da jeg og næsten 4.000 andre kvinder trippede/hoppede/småløb i forventningens glæde på græsplænen i Kongens Have i Odense. En veninde og jeg havde valgt anden afdeling af løbet, så vi var klar til start kl. 14.00.

Min formiddag var gået med at nusse lidt rundt og forberede mig alene hjemme, for Yngste var taget i Legoland med bedstevennen, og Manden Min og Ældste var taget afsted sammen. Toget blev løsningen for transport for at slippe for at skulle lede efter parkeringsplads, så det var dejligt bare at gå til stationen og sætte sig i toget for bagefter at kunne gå hen til Kongens Have og så være klar.

Mindstetidsmålet i dag var under 33 minutter for 5 km. Det ved jeg, at jeg kan, uanset næsten rutens beskaffenhed. Successpændet var omkring de 30 minutter. Det er også ret OK, og når man tænker på, at jeg skulle løbe ruten sammen med godt 4.000 andre (så mange blev det vist ikke helt til trods alt), så synes jeg, at det var et passende mål at have. Allerhelst ville jeg under - og gerne helt ned på 28 minutter, for min "normale" 5 km kan jeg løbe på omkring 29 minutter, og den er pænt bakket, hvis jeg selv skal sige det...

Min veninde løber til dagligt både hurtigere og længere end jeg, så jeg havde ingen forventning om at kunne følge med. Det kunne jeg heller ikke... I hvert fald ikke hele vejen ;)

Vejret var perfekt til løb. Hverken for varmt eller for koldt, og nærmest ingen vind -andet end det, der er lidt rart.
Efter løbet fandt vi Kræftens Bekæmpelses stand og hyggede med te og jordbær (og saltstænger) i deres lækre Fat-Boys ;)

Her til aften har jeg det stadig rart. Lidt ømme ben, men ikke noget udover, hvad jeg ellers kunne have haft efter en god løbetur til daglig. Godt, at jeg havde skiftetøj med, for det blev koldt sidst på eftermiddagen, og toget hjem var behageligt, men afkølet.

Og nu - vil jeg i seng.

25:58 blev min tid :-) Mon ikke, jeg bare skal sige, at jeg er mere end tilfreds med min form i dag?

Hverdagsramt

Selvom der ikke sker meget herinde, er det absolut ikke, fordi der er stilstand i livet udenfor...

Tværtimod - og sådan plejer det jo at være.

Heldigvis har vi en dejlig tur til Kreta sidst i maj at se frem til, og noget af tiden går da også med planlægning af ferien.

Ellers har tiden været præget af mit kursus hver 14. dag, arbejde og børn til lægen. 2 x speciallæge i Horsens er det blevet til. Så må vi se, om der er noget med det der vækst-halløj eller ej.

I går skulle jeg have arbejdet hjemme for at få nået nogle af de opgaver, der kræver lidt mere ro. Læg mærke til skulle have, for hvad sker der?

Blue screen of death og 2½ timers fejlfinding, scandisk og defragmentering.

Ellers går det vel meget godt... Intet nyt er jo godt nyt...

God Weekend!