MrsBaloui

Er du også en død løber?

Den anden aften kørte jeg en løber ned.
Det er helt forfærdeligt og meget tragisk og meget meget sørgeligt. Jeg kørte på en helt lige vej og pludselig og uden varsel var der en mørk skikkelse foran bilen. Jeg blev ekstremt forskrækket og nåede hverken at bremse og eller at vige udenom. Den stakkels mand blev totalt smadret, og hvis han overlever, så kommer han aldrig til at løbe igen. Jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal tilgive mig selv!

 

 

 

NEJ det passer ikke! For hvis sandheden skal frem, så sad jeg på passagersædet.

 

Og skal sandheden endnu mere frem, så var løberen på fortovet, og vi kørte ikke ind i ham.

Pyha...

Der skete heldigvis ikke noget. Men det kunne der ligeså godt have gjort. For det er sandt - han var total sort!
Han havde kun to reflekser på, og de sad på hans sko, hvor man næsten ikke kan se dem - der hvor det let bliver mudret til.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der foregår i hovedet på de løbere, jeg nogle gange møder på stierne og på vejene. Både når jeg selv løber, men også både om morgenen og om eftermiddagen midt i myldretidstrafikken. OG det gør jo ikke sagen bedre, at det for tiden er så sindsygt glat, at selv hvis ens reaktionsevne er helt fantastisk, er det jo ikke sikkert, at bilen stopper i tide...

I går aftes mødte jeg ikke en, ikke to, ikke tre, men FIRE løbere UDEN lys og reflekser af nogensomhelst slags. Sig mig engang... Har I ikke selv kørekort eller hvad? I er så lette at overse, og det er jo ikke fordi, I altid kigger jer for!

Der er simpelthen ingen undskyldning!

Kan I så se at få købt den refleksvest!

Inspireret af Majas løbeblog
De tanker Maja gjorde sig allerede i november måned - de ting, vi som en selvfølge lærer vores børn, selv os, der bor inde midt i byen med fortov til alt det nære...
Jeg kommer selv fra landet, hvor der er bælg-ravende mørkt, når der er mørkt.
Jeg ved, hvor vigtigt reflekser er - jeg ved, hvilken forskel de gør!

Se også denne artikel på Politiken.dk og bliv klogere.

Når en refleksvest koster 20,- og kan købes i enhver T Hansen, Fakta, eller bliver uddelt gratis i din sparekasse, eller kan lånes i løbeklubberne, eller en "rigtig" løbevest koster 100,- på f.eks. loebeshop.dk, og i øvrigt er lovpligtig at have i bilen i f.eks. Tyskland...

Hvorfor pokker er der så ikke flere, der bruger dem???

Det er vist på tide...

...at stikke hovedet ud af busken og sige "Hej Hej..."

Det er frygteligt pinligt, at min blog ikke engang er sådan en "månedens gæst"-agtig blog, men simpelthen sygner hen. OG det er jo IKKE fordi, der ingenting sker her i MrsBaloui's liv, vel? Facebook har overtaget noget af min net-aktivitet. De små korte status'ser og det at kunne følge med i netværket er helt OK, og jeg har efterhånden fundet en balance, der er god.

Og hvad har jeg så bedrevet de sidste 1½ måned?

Fundet mig tilrette i nyt job - fuldtidsstilling i en helt anden verden, end den jeg ellers er vant til.
Der er styr på det i koncernen, må man sige... Eller i hvert fald på rigtig mange punkter! At være en lille-bitte del af en kæmpestor multinational koncern er en omvæltning af karakter for en, der har været vant til de små virksomheder med maks. 10 ansatte. Omsætningen er enorm i forhold til alle de andre steder jeg har været ansat, og resten af økonomien ligeså. Jeg har fået kollegaer! Der ovenikøbet forstår sig lidt (en enkelt rigtig meget) på mit område, og det gør det jo unægteligt noget nemmere at kommunikere med folk, der hara en generel forståelse af det man siger!

Fundet mig tilrette med at det ikke længere er mig, der styrer hverdagen derhjemme.
Manden Min henter den Yngste i SFO og er derhjemme sammen med drengene indtil jeg kommer hjem. Vi hjælpes med maden, tøjvask, rengøring og alt det andet. Legeaftalerne sørger jeg for bliver lavet og Manden Min er den der henter og hygger.

Fundet mig tilrette med ... SKEMAER!
På køleskabet hænger 4 skemaer... Aktivitetskema for hver af drengene med angivelse af fritidsaktiviteter, spilletider, lektietider og alt det andet. Sådan et har Manden Min og jeg også. Der er kommet nye faste rammer omkring tingene, og det har været nødvendigt, når jeg nu er væk mange flere timer end jeg plejer. Det var 3... Det fjerde er Madplanen! En 4-ugers madplan, der tager hensyn til de dage, hvor der er god tid, knap så god tid - og til de dage, hvor der pinedød bare skal være rester i køleskabet, fordi den ellers ville stå på rugbrød. Som det er pointeret overfor børnene, så er det med forbehold for ændringer, for der står ikke julemiddag på sedlen på fredag i næste uge. Nej, den er mere generel og tager hensy til alt det vi ved.

Men se, hvad jeg så ikke har nået i de 1½ måned siden sidst...
Det er motion! Og det er bare så drønærgerligt, for vægten ved godt, hvilken vej den vil, og det er ikke samme vej, som jeg vil have den.
Jeg lavede mig jo et løberknæ tilbage i slutningen af august/starten af september, og det har jeg haft svært ved at slippe af med. Jeg er nervøs for at komme afsted. Det er svært at mande sig op til at gå/løb 3 km, når min sidste go'e løbetur var på 12 km med gns på 5:30 min/km! Og det plager mig, at jeg har et startnummer til Lillebælt ½marathon den 7. maj 2011, som jeg endnu ikke er begyndt at træne til... "SO LONG Bedre tid 2011"

Nu står det jo på juleforberedelser...
Vi får hele min familie på besøg inkl. de 2 nye kusiner, der er kommet til i august. Manden Min har pyntet med udendørsbelysning - også juletræet, der står derude og venter på sin tid i stuen. Indendørs er endnu ikke pyntet, men noget af weekenden er sat af til julehygge - og så mangler vi næsten ikke flere julegaver! Manden Min har gemt på en hemmelighed længe - min gave, som jeg ikke har ønsket mig, men som jeg bliver rigtig glad for! Forventningens glæde er stor! Jeg håber bare, at jeg kan overraske ham bare en lille smule også, med de gaver, som jeg har købt til ham...

Der er selvfølgelig sket så meget andet heromkring, men det bliver vist for rodet og for langt, hvis jeg skal ud med det i dag også.

I mit tilfælde er devisen "Intet nyt er godt nyt" helt rigtig.
... Og så må juleønsket her være, at blive bedre til at være aktiv :-)

Jeg vandt "Den Blå Ko"

Min bedste løbeoplevelse i 2010 var helt sikkert Lillebælt Halvmarathon! Mit første ½-marathon (og helt sikkert ikke det sidste).

Desværre har der ikke været så mange andre motionsløb, som jeg har deltaget i. Der har været mange grunde - en af dem har vel været travlhed andetsteds, men desværre mistede jeg også noget gejst i min fokuserede træning op til den 8. maj 2010. Det betød, at efterfølgende er jeg ikke kommet ordentligt igang med mine 3 x ugenligt løb.

Jeg har altid været motiveret af at kunne træne frem mod noget, så hvis jeg sådan kan sprede et par (eller mange) motionsløb henover året, så holder jeg en god træningstilstand og motivation.

Så jeg greb muligheden, da jeg opdagede Vejle Ådal ½ maraton (link til pdf). Jeg målrettede igen min træning og kom (lidt for) langsomt igang med at øge distancen. Mit venstre knæ har knirket en del, og jeg har jo passet på det. Åbenbart bare ikke nok! Efter lørdagsturen (for 14 dage siden i morgen), som ellers gik rigtig fint og i godt pace, fik jeg hundeondt i knæet, så ondt at R.I.C.E måtte i brug. *ØV ØV ØV* Jeg prøvede lidt til i onsdags med en lille tur i meget moderat gå/løbe/gå-tempo, men må indse at der skal mere til.
Mandag skal jeg til massage, så må vi håbe, at han kan finde tryllemidlet til fremtidig træning.

For jeg fandt Den Blå Ko! Og er nu den lykkelige ejer af et startnummer alt inkl. til Lillebælt Halvmarathon den 7. maj 2011. Den næsten udsolgte Lillebælt Halvmarathon (i skrivende stund er der 44 pladser tilbage - 10.956 tilmeldte).
Jeg er så heldig at have vundet et startnummer, så jeg slap for at skulle tilmelde mig som VIP i går.

I dag har jeg jo slet ikke haft tid til at tænke på blå køer eller billetkøer eller...

I dag har jeg haft første arbejdsdag som Økonomisk Controller og HR-medarbejder! Og sikke en dejlig måde at starte på. Jeg mødte kl. 9.00 og gik hjem kl. 13.30. Jeg blev budt velkommen i receptionen og på mit nye skrivebord stod en kæmpe buket blomster.
Formiddagen gik med introduktion til en lille flig af koncernen og til branchen generelt. Jeg blev budt velkommen til og blev allerede fra start stillet i udsigt, at der skulle nok blive brug for mit kloge hoved og analytiske sans, så må vi jo bare se, om de vitterligt også har ret, når de er så ovenud overbeviste om, at jeg er den rette til jobbet.

Det er lidt en stor mundfuld sådan, som jeg er blevet modtaget. Men jeg glæder mig meget til at udfylde rollen og forme jobbet, som der er brug for :-)

En mors job ender aldrig

Første gang jeg mødte Anita Renfroe var på Youtube med denne sang:

Hvorfor eller hvordan jeg lige endte her, har jeg ingen anelse om, men hun gav mig liiiige lidt mere luft på en dag, hvor jeg ellers var ved at grave mig ned for bare at få lidt ro på.

Sidenhen har jeg trukket en del på smilebåndet af hendes uhøjtidelige men altid skarpe replikker - eller omskrivninger.

Nu vil jeg gerne dele hende med jer. Og tro mig, der er andre gode.

Septemberstatus

Hermed blev det september og snart er oktober på vej. Ingen overraskelser i det. Årstiderne går sin vante gang og livet dermed.

Det er pinligt, at jeg endnu engang har været månedsvis om at få skrevet - og det er jo ikke fordi mit job har taget al tiden... Eller måske lidt alligevel... For jeg har ikke ligget på den lade side her! 2 måneder blev det til som ledig -eller aktiv ledig, kan man vist kalde det. 8 jobsamtaler, hvoraf de 4 havde virksomhederne selv henvendt sig *stort smil*. Lidt frækt kan man vel sige "Jeg troede her var krise?"

1. oktober tiltræder jeg nyt job som Økonomisk Controller og HR-ansvarlig i en dansk afdeling af en stor Norsk koncern. Væk fra daglig bogføring og det meste af det "almindelige" administrative. Det er mig, der skal have styr på de danske regler, retningslinier og deadlines omkring hele det økonomiske aspekt, samt hele delen omkring personalejura :-) HR bliver mest som i administration - ikke HR-udvikling, men man kan ikke få det hele *griner*.
Helt utilsigtet har min tidligere chef givet mig en chance af de store, for havde det ikke været for mit CV på Jobnet, så havde min nye chef ikke fundet mig, da jobbet ikke er blevet annonceret!

Da jeg får længere til job og på en noget mere trafikeret vej, har vi valgt at blive en familie med 2 biler, selvom vi ellers ville have forsvoret det. Men økonomisk kan det faktisk betale sig at købe bil nr. 2, da Passat'en er en dieselbil og aldrig ville overleve i længden med de daglige korte ture.

En Toyota Aygo 1,0 5-dørs med air condition (fordi den fulgte med (næsten) gratis). Vi har fået den til en rigtig godt pris, så selvom vi måtte gi' lidt ekstra for den der ESP som ellers er med i søsterbilerne fra Citroën (C1) og Peugeot (107).

Der var mange andre biler inde i billedet - og bare en detalje, så startede vi snakken om bil nr. 2 som en snak om brugt (meget brugt) og billig bil, men hurtigt indså at man ikke fik meget for startbeløbet omkring de 15.000,- og indså lige så hurtigt, at der ikke var langt fra en brugt bil til 70.000,- til en billig ny - og så gik der design, sikkerhed og køreglæde i det.
Jeg glæder mig helt vildt! til at få min nye bil engang til efterårsferien.

August gik hurtigt med et par dejlige feriedage i Hamburg, skolestart for både Yngste (0.B) og Ældste (5.A), jobsamtaler og møder med A-kassen, sommerfester i forskelllige sammenhæng og løb. September er snart gået på næsten samme måde med at få en ny hverdag til at fungere godt og gnidningsløst. Oktober må så bruges til at få nye rutiner indarbejdet i hverdage, nu med Mor på fuldtid.

Det er utroligt så hurtigt man vænner sig til at have bedre tid til det hele...

Jeg håber, at transitionen den anden vej bliver lige så velbalanceret.